Det viser en gennemgang af GARFIELD-AF-registret, der tirsdag blev præsenteret på ESC-kongresssen i München.
"Disse fund udfordrer brugen af kombineret oral behandling med antikoagulantia og pladehæmmere hos patienter med atrieflimren, med mindre der er en stærk indikation for brugen af pladehæmmere," siger professor Keith Fox fra University of Edinburgh.
Professor Steen Dalby Kristensen, Kardiologisk Afdeling, Skejby, siger, at studiets resultater antyder, at man som behandler skal tænke sig om endnu en gang.
"Den afsluttende del af studiet peger på, at man skal overveje ekstra nøje om man vil sætte behandlingen i gang," siger han.
"Studiet kunne ikke påvise nogen beskyttende effekt ved pladehæmmerne og resulterede i flere blødninger. Det må vi bare konstatere."
Steen Dalby Kristensen tilføjer, at patienter, der fik pladehæmmere, var særligt syge patienter, hvilket forskerne forsøgte at korrigere for. Men det kan måske alligevel efter hans mening spille ind på resultatet.
Antikoagulantia og plaehæmmere er begge antitrombotiske lægemidler, hvilket betyder, at de forhindrer dannelsen af blodpropper. Antikoagulantia gør dette ved at hæmme produktionen eller blokere proteiner, der er nødvendige for koagulation, mens pladehæmmere forhindrer blodpladerne i at klumpe sammen.
Næsten alle patienter, der er diagnosticeret med atrieflimren, bør sættes på oral antikoagulation for at forhindre slagtilfælde.
Tilføjelse af et antiplatelet øger risikoen for blødning og anbefales ikke, medmindre det kræves for at forebygge trombose i koronar eller perifer arterie - for eksempel hos patienter, der har fået en stent, har et myokardieinfarkt eller har perifer arteriesygdom.
Analysen af GARFIELD-AF-registreringsdatabasen undersøgte, om tilsætning af en pladehæmmere til oral antikoagulationsbehandling hos patienter uden en tydelig indikation for en antiplatelet ville skade eller gavne. Patienter blev udelukket, hvis de tidligere havde været ordineret pladehæmmere som f.eks. aspirin eller P2Y12-receptorinhibitorer.
Studiet inkluderede 25.815 patienter med nyligt diagnosticeret atrieflimren fra 1.317 steder i 35 lande. Af disse blev 3.133 patienter ordineret pladehæmmere og oral antikoagulantionsbehandling for første gang, og 22.682 fik alene behandling med en oral antikoagulant.
Patienter, der fik begge dele, viste sig at have en højere forekomst af koronararteriesygdom, akut koronarsyndrom og slagtilfælde. Imidlertid havde 1.743 (56 procent) patienter, der fik begge lægemidler, ikke koronararteriesygdom eller perifer arteriesygdom.
"Det tyder på, at de ikke havde en klar indikation for behandling med pladehæmmere, siger professor Keith Fox.
Patienter blev fulgt op i mindst 12 måneder. Sammenlignet med oral antikoagulation alene var den kombinerede behandling forbundet med en 45 procent øget risiko for større blødninger, en 31 procent højere risiko for død af alle årsager og 60 procent højere risiko for slagtilfælde.
Eventuelle forbindelser mellem behandlingstype og resultater blev derefter undersøgt hos patienter med en klar indikation for pladehæmmere (fordi de havde koronararteriesygdom eller perifer arteriesygdom) og uden indikation for pladehæmmer behandling (fordi de ikke havde koronararteriesygdom eller perifer arteriesygdom).
Sammenlignet med oral antikoagulering alene var den kombinerede behandling uafhængigt forbundet med en 37 procent højere risiko for dødsfald og 65 procent højere risiko for slagtilfælde hos patienter uden indikation for pladehæmmere, men var ikke skadeligt hos dem med en klar indikation.
"Kombineret oral antikoagulantions og pladehæmmende behandling var skadelig hos patienter uden indikation for pladehæmmere. Hos patienter med en indikation, var det ikke skadeligt, men der syntes ikke at være nogen fordel. Resultaterne sætter spørgsmålstegn ved brugen af kombineret behandling hos patienter med atrieflimren, men især hos dem uden indikation for pladehæmmende behandling," siger professor Keith Fox, der præsenterede studiet på ESCs centrale scene.
Professor Fox bemærkede, at resultaterne kun gælder for fuld dosis antikoagulationsbehandling.
"Patienter med atrieflimren uden andre hjertesygdomme eller andre former for atherosklerose, der modtager begge lægemidler, bør konsultere deres læge med henblik på vurdering," påpegede han.
I et andet studie baseret på GARFIELD-registret viste de nye orale antikoagulantia (NOAKer) sig 19 procent mere effektive til at reducere risikoen for død af alle årsager i forhold til vitamin K antagonister (warfarin/Marevan).
Til gengæld var forskellene på risikoen for større blødninger og slagtilfælde eller systemisk embolisering ikke signifikant forskellige.
I studiet, der også blev præsenteret på den centrale scene, havde man inddraget næsten 20.000 AF-patienter, hvoraf 10.234 fik NOAKer og 8.900 fik vitamin K antagonister.
Her konstaterer professor Steen Dalby Kristensen, at det var overbevisende resultater.
"I sammenligningen mellem blodfortyndende behandling og ikke-blodfortyndende behandling, viste det sig klart, at den blodfortyndende behandling var effektiv. NOAK behandlingen viste sig at være klart bedre end den konventionelle behandling med vitamin-K-antagonister," siger han.
