Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Registerstudie: Hjertesyge indvandrere svigtes

Hjertepatienter med indvandrerbaggrund oplever ikke en lige så god rehabilitering som etniske danskere. Især ser det ud til, at de stopper før tid med at tage den forebyggende medicin, og at de i vid udstrækning ikke tager imod tilbud om fysisk træning og patientuddannelse.

Resultaterne stammer fra et stort ph.d.-studie, som sygeplejerske, cand.scient.san. Hanne Winther Frederiksen har gennemført med titlen: ”Cardiac Rehabilitation Among Migrants”. Studiet er et registerstudie og rummer data fra over 33.000 mennesker i årene 2010-2014, som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom. Efter udskrivning blev de fulgt i 180 dage ift. fysisk træning og patientuddannelse, og op til fem år ift. medicin.

Halvanden gange så stor risiko

Mere præcist påviser studiet, at stort set alle patienter starter med at tage medicinen, men at ikke-vestlige indvandrere har mindst halvanden gang så stor risiko for at holde op med at tage den i forhold til hjertepatienter født i Danmark. Og ser man på subpopulationer af de ikke-vestlige indvandrere, er forskellene mest udtalte for tyrkere og pakistanere og lidt mindre udtalt for eks-jugoslaver. Alle resultater er korrigeret for sociale og økonomiske faktorer.

”Indvandrerne bruger tilbuddene mindre. Og det er et problem, fordi en anden af mine undersøgelser viser, at patientuddannelsen faktisk virker for indvandrerne. Jo mere patientuddannelse, des bedre bliver de til at tage medicinen. Så vi skal have dem til at møde op. De har lige så meget brug for det som danske patienter,” siger Hanne Winther, der også er leder af Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.

Familien er nøglen til rehabilitering

Hun peger på, at sproget og familiens betydning er de største barrierer for en mere lige hjerterehabilitering. Og hun mener, at der er behov for at gøre noget ved begge dele.

”Når vi ønsker lige behandling for alle i det danske sundhedssystem, duer det ikke, at vi nærmest systematisk udelukker store grupper fra forebyggende sundhedsydelser alene af den grund, at de ikke taler dansk. Derfor er muligheden for at benytte tolk essentiel,” siger Hanne Winther.

På baggrund af resultaterne fra sin forskning peger hun også på, at læger og sygeplejersker skal blive bedre til at tage højde for indvandrer-patienternes specielle familiesituation:

”Vi skal tage udgangspunkt i, at familierne har en særlig betydning. Familien fylder mere blandt mange indvandrere, fordi de ikke på samme måde føler sig hjemme i det omgivende samfund. Det betyder også, at familien kan være nøglen til rehabilitering,” lyder hendes konklusion.

Hanne Winthers undersøgelse er publiceret i European Heart Journal, hvor det har vakt opmærksomhed, fordi det er første gang i Europa, at forskere ser på forskelle af denne karakter i hjerterehabilitering. I en leder i magasinet peges således på, at studiet dokumenterer behov for at se på, om man bør sætte ind med særlige sundhedstiltag overfor etniske minoriteter for at sikre lighed i sundhed.

Millioner på spil: Kardiologernes skattesag starter forfra

Kardiologernes moms-sag skal afgøres af skattemyndighederne. Det har Københavns Byret afgjort, og dermed er sagen tilbage ved sit udgangspunkt og lægernes videnskabelige selskaber må derfor vente i uvished på om kontingentbetalinger skal momses - i givet fald en afgørelse som kan koste selskaberne tab i millionklassen.

Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemmeste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Kasper Iversen får ærefuld forskerpris

Årets forskerpris, som hvert år uddeles på Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde, gik i år til overlæge, dr. med. Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Genterapi heler skader efter hjerteanfald

Større dyr og menneskers hjerter kan normalt ikke regenere efter hjerteanfald, men det er nu lykkedes at hele et grisehjerte og det giver håb om at kunne undgå mange tilfælde af hjertesvigt i fremtiden.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter