Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nu kan flere svenskere sættes i behandling med PCSK9-hæmmere

I Sverige har myndighederne sænket grænseværdierne for, hvornår patienter kan komme i behandling med PCSK9-hæmmerne Repatha og Praluent.

For Repatha er LDL-grænsen nu 2,5 mmol/l for patienter med åreforkalkning, der sættes i behandling. Og for patienter diagnosticeret med familiær hyperkolesterolæmi sænkes grænsen til 3,0 mmol/l.

De nye grænser træder i kraft til nytår.

For den svenske lægemiddelstyrelse TLV er det vigtigt, at kun patienter med det største behov og den bedste effekt af Repatha får adgang til lægemidlet. Derfor skal producenten bag midlet, Amgen, inden august 2020 indleveret data på de patienter, som bliver behandlet med Repatha efter den nye indikation. Dataene skal angive, hvilken kardiovaskulær sygdom, der er tale om, hvilken anden lipidsænkende behandling, der bliver givet og LDL-kolesterolniveauet samt den anvendte dosis Repatha.

Prisen er forhandlet ned

Samtidig med de sænkede grænseværdier, åbner den svenske lægemiddelstyrelse fra 1. januar 2019 op for, at endnu flere mennesker end hidtil kan få behandling med PCSK9-hæmmerne Repatha og Praluent mod forhøjet kolesterol. Det sker efter at TLV har besluttet at subventionere behandlingen til flere patienter.

Beslutningen følger af, at der er indgået en ny aftale med producenterne bag de to midler om prisen for behandlingerne, som betyder, at sundhedsvæsnets omkostninger falder. Og det er på den baggrund, der nu gives mulighed for, at flere kan få behandlingerne.

Repatha og Praluent er forebyggende behandlinger, der anvendes som et supplement til diæt og i de fleste tilfælde i kombination med andre lipidsænkende lægemidler. I Sverige er over 800.000 patienter i behandling for forhøjet kolesterol. For de fleste af disse er statiner og ezetemib i kombination med diætregimer tilstrækkelig.

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi

Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter