Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nu kan flere svenskere sættes i behandling med PCSK9-hæmmere

I Sverige har myndighederne sænket grænseværdierne for, hvornår patienter kan komme i behandling med PCSK9-hæmmerne Repatha og Praluent.

For Repatha er LDL-grænsen nu 2,5 mmol/l for patienter med åreforkalkning, der sættes i behandling. Og for patienter diagnosticeret med familiær hyperkolesterolæmi sænkes grænsen til 3,0 mmol/l.

De nye grænser træder i kraft til nytår.

For den svenske lægemiddelstyrelse TLV er det vigtigt, at kun patienter med det største behov og den bedste effekt af Repatha får adgang til lægemidlet. Derfor skal producenten bag midlet, Amgen, inden august 2020 indleveret data på de patienter, som bliver behandlet med Repatha efter den nye indikation. Dataene skal angive, hvilken kardiovaskulær sygdom, der er tale om, hvilken anden lipidsænkende behandling, der bliver givet og LDL-kolesterolniveauet samt den anvendte dosis Repatha.

Prisen er forhandlet ned

Samtidig med de sænkede grænseværdier, åbner den svenske lægemiddelstyrelse fra 1. januar 2019 op for, at endnu flere mennesker end hidtil kan få behandling med PCSK9-hæmmerne Repatha og Praluent mod forhøjet kolesterol. Det sker efter at TLV har besluttet at subventionere behandlingen til flere patienter.

Beslutningen følger af, at der er indgået en ny aftale med producenterne bag de to midler om prisen for behandlingerne, som betyder, at sundhedsvæsnets omkostninger falder. Og det er på den baggrund, der nu gives mulighed for, at flere kan få behandlingerne.

Repatha og Praluent er forebyggende behandlinger, der anvendes som et supplement til diæt og i de fleste tilfælde i kombination med andre lipidsænkende lægemidler. I Sverige er over 800.000 patienter i behandling for forhøjet kolesterol. For de fleste af disse er statiner og ezetemib i kombination med diætregimer tilstrækkelig.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter