Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ulighed: Retningslinjer for diætbehandling følges for lidt

Der er et stort gab mellem retningslinjer og klinisk praksis på hospitaler og i kommuner, når det gælder diætbehandling i hjerterehabilitering.

Det viser et nyt dansk studie, som konkluderer, at de eksisterende hjerterehabiliteringstilbud ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at der derfor er behov for at prioritere diætbehandlingen meget højere end det sker.

Studiet er baseret på tal om organisering af hjerterehabilitering fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, og er gennemført som et samarbejde mellem REHPA, Københavns Professionshøjskole og Foreningen af Kliniske Diætister. Det er netop offentliggjort i tidsskrift Clinical Nutrition ESPEN, og førsteforfatter på studiet er Marianne Boll Kristensen, diætist, lektor og ph.d-studerende ved Københavns Professionshøjskole. 

Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en national klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, hvori det anbefales, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom initialt får vurderet deres behov for kostintervention, samt at patienter med behov herfor tilbydes diætbehandling. Men i 2015 var det fortsat kun ca. hver tredje kommune og hospital, der systematisk lavede denne vurdering. Kun 72 procent af kommunerne tilbød diætbehandling og kostintervention som en del af deres hjerterehabilitering, og 10 procent af disse havde ikke kliniske diætister tilknyttet til trods for, at de er den eneste faggruppe i Danmark, der er autoriseret til at udføre diætbehandling.

Kvaliteten af tilbuddet om hjerterehabilitering kan dermed afhænge af patientens bopæl, hvilket kan medføre ulige adgang til sundhed. Tallene følges aktuelt op i en ny undersøgelse som offentliggøres fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase til december 2018.

Kosten er en vigtig risikofaktor i forbindelse med hjerte-karsygdom, og for patienter med iskæmisk hjertesygdom kan den rette kost mindske risikoen for at deres sygdom forværres. Diætbehandling bør derfor være en integreret del af danske sygehuses og kommuners tilbud om hjerterehabilitering. Og det får forskerne til at skrive i deres konklusion, at ’Undersøgelsen bekræftede, at implementering af retningslinjer i klinisk praksis tager tid og kræver en intensiv indsats.’

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi

Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter