Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ulighed: Retningslinjer for diætbehandling følges for lidt

Der er et stort gab mellem retningslinjer og klinisk praksis på hospitaler og i kommuner, når det gælder diætbehandling i hjerterehabilitering.

Det viser et nyt dansk studie, som konkluderer, at de eksisterende hjerterehabiliteringstilbud ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at der derfor er behov for at prioritere diætbehandlingen meget højere end det sker.

Studiet er baseret på tal om organisering af hjerterehabilitering fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, og er gennemført som et samarbejde mellem REHPA, Københavns Professionshøjskole og Foreningen af Kliniske Diætister. Det er netop offentliggjort i tidsskrift Clinical Nutrition ESPEN, og førsteforfatter på studiet er Marianne Boll Kristensen, diætist, lektor og ph.d-studerende ved Københavns Professionshøjskole. 

Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en national klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, hvori det anbefales, at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom initialt får vurderet deres behov for kostintervention, samt at patienter med behov herfor tilbydes diætbehandling. Men i 2015 var det fortsat kun ca. hver tredje kommune og hospital, der systematisk lavede denne vurdering. Kun 72 procent af kommunerne tilbød diætbehandling og kostintervention som en del af deres hjerterehabilitering, og 10 procent af disse havde ikke kliniske diætister tilknyttet til trods for, at de er den eneste faggruppe i Danmark, der er autoriseret til at udføre diætbehandling.

Kvaliteten af tilbuddet om hjerterehabilitering kan dermed afhænge af patientens bopæl, hvilket kan medføre ulige adgang til sundhed. Tallene følges aktuelt op i en ny undersøgelse som offentliggøres fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase til december 2018.

Kosten er en vigtig risikofaktor i forbindelse med hjerte-karsygdom, og for patienter med iskæmisk hjertesygdom kan den rette kost mindske risikoen for at deres sygdom forværres. Diætbehandling bør derfor være en integreret del af danske sygehuses og kommuners tilbud om hjerterehabilitering. Og det får forskerne til at skrive i deres konklusion, at ’Undersøgelsen bekræftede, at implementering af retningslinjer i klinisk praksis tager tid og kræver en intensiv indsats.’

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter