Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Snart kan de fleste med aortastenose undgå en stor operation

ACC: Med nye studier i rækken, der viser de gode effekter og sikkerhed af TAVI sammenlignet med åben hjertekirurgi, er ringen ved at være sluttet.

Hvor vi hidtil har set studier på patienter med høj og mellemhøj operationsrisiko, foreligger der nu også studier på patienter med lav risiko, som viser, at TAVI (Eng.: Transcatheter Aortic Valve Implantation) er lige så godt om ikke bedre end åben kirurgi.

”Man skal være meget naiv, hvis man ikke tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før TAVI bliver standardbehandling til de fleste patienter med aortastenose,” lyder kommentaren fra Lars Søndergaard, professor overlæge og dr. med., Kardiologisk afdeling, Rigshospitalet.

Han er begejstret for de nye resultater, der blev præsenteret på ACC-kongressen i USA i den forgangne weekend. Her blev der fremlagt to studier, EVOLUT Low Risk og PARTNER-3, som begge omfattede patienter med lav risiko. De to studier adskiller sig fra de tidligere, dels ved at patienterne har en lavere operationsrisiko, dels ved at de er yngre – dvs. 74 år i snit mod 80 år i de tidligere studier. Så hvor man hidtil har vist, at TAVI er en god behandling til gamle mennesker, uanset deres risikoprofil, foreligger nu resultater, der viser det samme for patienter, der er yngre.

Tid til at ændre guidelines

TAVI-proceduren blev første gang godkendt i 2007 og har siden udviklet sig med lynets hast – fra at være en helt ny behandling med høj risiko og mange usikkerhedsmomenter til i dag at have revolutioneret behandlingen for patienter med aortastenose, som Lars Søndergaard siger. I dag foregår en klap-operation med TAVI i lokalbedøvelse, hvor patienterne er helt vågne, hvor det hele tager under en time, og hvor folk er hjemme dagen efter. Samtidig er prisen for behandlingen dalet jævnt siden 2007, hvorfor proceduren også økonomisk giver stadig mere mening, pointerer professoren.

Han gætter på, at guidelines på området nu vil blive ændret, så TAVI vil blive anbefalet til alle patienter uanset operationsrisiko. Og aldersmæssigt vil snittet formentlig blive lagt omkring de 70 år, før man skal begynde at dele patienterne op i TAVI eller åben kirurgi, mener han.

”Der vil selvfølgelig altid være specielle tilfælde, hvor det rigtige valg af behandling er åben kirurgi. Men hvor vi i Danmark i dag benytter TAVI-operation til en af tre patienter, vil det om fem år formentlig være to af tre patienter,” spår Lars Søndergaard. 

Selvom guidelines endnu ikke er på plads, mener han, at rækken af studier, der dokumenterer effekt og sikkerhed af TAVI på tværs af risikogrupper, bør føre til, at de forskellige heartteams rundt omkring på de danske hospitaler nu tager stilling til, hvordan de fremover vil behandle disse patienter, og at de får fastlagt, hvor snittet skal være mellem TAVI og kirurgi.

Et nyt dansk studie på vej

Når alt det positive er sagt, peger Lars Søndergaard på, at alle studierne ikke giver alle svar. Bl.a. mangler man at få sikkerhed for holdbarheden af TAVI-klappen sammenlignet med kirurgisk indgreb. Af gode grunde foreligger der ikke længere tidsopfølgning for en procedure, der kun har ti år på bagen. Indtil videre findes der således kun et dansk/nordisk studie, NOTION – som ligner EVOLUT Low Risk og PARTNER-3 – og som sidste år kunne præsentere positive seks-års holdbarshedsdata. Men det er klart, siger Lars Søndergaard, at det bliver spændende at se, om TAVI-klappen efter 10-12 år stadig har lige så god holdbarhed som åben kirurgi.

En anden ting han peger på er, at jo yngre patienterne er, des flere vil have en bicuspid aorta-klap (mod en normal tricuspid aortaklap). Her er der, ifølge professoren, behov for at få testet, om TAVI for yngre patienter med en bicuspid aortaklap er lige så godt som kirurgi. Netop dette er lige nu genstand for forskning i NOTION-2, som er det første studie, der tillader, at patienter med bicuspid aortaklap rent faktisk indgår i studier af denne slags. Studiet omfatter endnu yngre patienter end dem i EVOLUT Low Risk og PARTNER-3. Og randomiseringen af patienter ventes at være afsluttet om tre år, fortæller Lars Søndergaard.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter