Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Data understøtter den positive effekt af SGLT-2-midler på hjertesygdom

Troels Krarup Hansen

ACC: I to nye delanalyser fra det store DECLARE-TIMI 58-studie, viser det sig, at patienter med type 2-diabetes og samtidigt hjertesvigt eller tidligere blodprop får reduceret deres risiko for hjertekarsygdom væsentligt med SGLT2-hæmmeren Forxiga (dapagliflozin).

Analyserne, der understreger SGLT-2 hæmmernens positive effekt på diabetikeres hjertekar-problemer, er netop præsenteret som en late breaking session på ACC-kongressen i New Orleans, USA, i sidste weekend.

”Det er meget betryggende resultater, vi ser her. De rummer ingen faresignaler, og de bekræfter, at SGLT2-hæmmerne har en god virkning på hjertets funktion hos diabetespatienter med kendt hjertekarsygdom,” siger Troels Krarup Hansen, direktør og klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus.

Han mener, at resultaterne overordnet ligger fint i tråd med den praksis og de guidelines, som allerede findes på området, og at de dermed ikke giver anledning til at ændre i det, man allerede gør på diabetesklinikkerne. På samme måde ser han heller ikke nye data i analyserne, der giver grund til at trække SGLT2-hæmmerne ind i den forebyggende behandling, når vi taler diabetespatienter og hjertekarsygdom. Hvad der sker fremover, kan dog være en anden sag, tilføjer han. Men de data ligger formentlig nogle år ude i fremtiden.

Ingen forebyggende effekt

De nye delanalyser fra DECLARE-TIMI 58-studiet fra sidste år er fremkommet ved, at forskerne har delt den store gruppe på 17.000 diabetespatienter i hovedstudiet op afhængigt af om de tidligere har haft en blodprop i hjertet eller om de tidligere har været indlagt for hjertesvigt.

Resultaterne for gruppen med hjertesvigt er de mest markante. Her viser analyserne, at dapagliflozin signifikant reducerer risikoen for indlæggelse pga. hjertesvigt hos diabetespatienterne – uanset de har haft det på forhånd eller ej.

I gruppen med tidligere blodprop viser delanalysen på samme måde en rigtig god effekt af dapagliflozin. Det giver således en reduktion på 16 procent i det samlede endepunkt (MACE).

”Her er det nok værd at bemærke, at dem, der IKKE tidligere har haft blodprop – hvilket er ca. 13.000 – altså ingen effekt har af SGLT2-hæmmeren ift. det samlede endepunkt,” siger Troels Krarup Hansen og peger på, at det fint modsvarer de eksisterende guidelines, hvoraf det fremgår, at det kun er patienter, der HAR kendt hjertesygdom – og altså ikke dem kun i risiko – som har særlig gavn af en SGLT2-hæmmer.

”Vi kan altså endnu ikke begynde at sige, at patienter, der ikke har haft hjertekarsygdom endnu, har særlig gavn af en SGLT2-hæmmer. De kan således ikke nødvendigvis bruges forebyggende her,” siger han.

Enslydende resultater

Resultaterne fra de to delanalyser supplerer de positive resultater, som hovedstudiet, DECLARE-TIMI 58, kunne præsentere i efteråret, hvor det viste sig, at dapagliflozin signifikant reducerede risikoen for hjertesvigt og kardiovaskulære hændelser hos en hel diabetespopulation. Desuden tydede det på, at stoffet gav færre kardiovaskulære hændelser.

DECLARE-TIMI 58- studie blev præsenteret på ESC-kongressen i efteråret, og lagde sig resultatmæssigt tæt op ad de tidligere studier af SGLT2-hæmmere – EMPA-REG og CANVAS, som undersøgte henholdsvis empagliflozin og canagliflozin.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter