Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny vigtig viden på vej om forebyggelse af apopleksi

Patienter med atrieflimren (AF), som har haft en hjerneblødning, kan give læger grå hår i hovedet fordi der ingen sikker viden findes om, hvordan man bedst forebygger, at de får endnu en blodprop eller blødning i hjernen.

Og på den baggrund er forskere med udgangspunkt på Aarhus Universitetshospital gået i gang med et studie, som skal gennemføres på nordisk plan indtil videre. Studiet har fået titlen Stroke-Close.

”Den akutte stroke-behandling herhjemme er på et meget højt niveau. Men der er ingen tvivl om, at vi kan gøre mere for at forebygge strokes. Og her ved vi ikke nok om, hvorvidt det bedst kan ske med en medicinsk behandling eller en lukning af hjertets aurikel, hvor de fleste embolier opstår,” siger Dorte Damgaard, der er national investigator på studiet, og overlæge, ph.d. på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Hun fastslår, at det er vigtig viden forskerne leder efter her, da dødeligheden efter en stroke som følge af AF er meget høj, og at lægerne her bevæger sig i nærmest evidens-frit område.

Observationelle studier på området tyder på, at lukning af auriklen er lige så effektiv som medicinsk behandling. Lignende studier indikerer imidlertid også, at en genoptagelse af AF-behandlingen er en fordel også hos patienter med tidligere hjerneblødning.

”Når jeg taler med patienterne her siger jeg i dag: Vi har to gode behandlinger, hvor du i den ene kan få lukket auriklen mekanisk og dermed kan undgå blodfortyndende medicin, og hvor du med den anden sættes i blodfortyndende behandling resten af dit liv. Og her har vi i dag gode præparater med lav blødningsrisiko,” fortæller hun.

Evidens ikke nødvendigt for devices

Dorte Damgaard ser meget frem til mere nagelfaste resultater, som neurologerne kan henholde sig til. Også fordi hun ser et helt generelt problem i, at når det handler om devices over for medicin, er det sådan, at producenterne af devices kan markedsføre og sælge deres produkter, uden at der ligger randomiserede kontrollerede studier bag – i modsætning til med nye lægemidler.

Med den store dødelighed blandt disse patienter er randomiseringen i sig selv en udfordring, hvorfor man i Stroke-Close studiet arbejder på, at Tyskland også deltager. Af samme grund vil forskerne bag gerne sende en opfordring til alle danske hospitaler, som får disse patienter ind, om at henvise dem til de sites, der er med i studiet. Disse er – foruden Aarhus – Herlev, Bispebjerg og Glostrup hospitaler.

Randomisering i gang

Stroke-Close-studiet er investigator-initieret. Firmaet Abbott har doneret et beløb som bidrag til gennemførelsen af det. Det er et multicenter studie, der bliver gennemført i fire lande. På nuværende tidspunkt er der randomiseret små 100 patienter hvor forskerne satser på at nå 750 i alt, som vil blive randomiseret 2:1 til aurikellukning vs. bedste medicinske behandling. Patienterne kan randomiseres fra 1-12 mdr. efter deres primære ICH og vil blive fulgt i minimum to år.

Inklusionskriterierne er, at patienten skal have AF,og en risiko-score på mere end to, lige som der skal være tegn på en primær ICH. Og så skal de kunne gå uden støtte af en anden person (ligge på 0-3 på en modified Rankin Scale, mRS).

Millioner på spil: Kardiologernes skattesag starter forfra

Kardiologernes moms-sag skal afgøres af skattemyndighederne. Det har Københavns Byret afgjort, og dermed er sagen tilbage ved sit udgangspunkt og lægernes videnskabelige selskaber må derfor vente i uvished på om kontingentbetalinger skal momses - i givet fald en afgørelse som kan koste selskaberne tab i millionklassen.

Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemmeste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Kasper Iversen får ærefuld forskerpris

Årets forskerpris, som hvert år uddeles på Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde, gik i år til overlæge, dr. med. Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Genterapi heler skader efter hjerteanfald

Større dyr og menneskers hjerter kan normalt ikke regenere efter hjerteanfald, men det er nu lykkedes at hele et grisehjerte og det giver håb om at kunne undgå mange tilfælde af hjertesvigt i fremtiden.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter