Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Professor: Dette skal vi ændre for at hjælpe hjertesyge kvinder

Forskellen på kvinder og mænd er i mange sammenhænge kendt. Men et af de steder, hvor man ved mindst om dem, er i sygdomsbehandlingen. Og det er der et meget stort behov for at råde bod på.

For at få den nødvendige viden, der kan danne baggrund for lige god behandling af alle patienter, er det, -  ifølge professor i neurologi Hanne Christensen, overlæge og dr.med. på Neurologisk afd. på Bispebjerg Hospital, - derfor afgørende at ændre på især tre forhold:

  • For det første ser hun behov for, at alle studier præsenterer deres resultater fordelt på køn.
  • For det andet at forskerne, i langt højere grad end tilfældet er, sørger for at få kvinder med i studierne.
  • Og for det tredje er der behov for at få tilvejebragt en langt større viden om implicit bias blandt lægerne i deres behandlingsbeslutninger.

”Det vi ved er, at kvinder er underrepræsenteret i rigtig mange studier, og at forskerne sjældent præsenterer deres resultater fordelt på køn. Og så længe det er sådan, får vi ikke den viden, vi har brug for, i forhold til hvor der er forskel på kønnene, når det gælder symptomer og sygdomsbillede generelt,” siger Hanne Christensen og understreger, at man af samme grund ikke ved, om kvinderne i dag faktisk får den rette behandling.

Fremtidens patienter er flest kvinder

Når hun gerne vil vide mere om kønsforskelle, er det på hendes eget område helt nødvendigt alene af den grund, at fremskrivninger viser, at antallet af apopleksier fra 2017-2035 vil stige med 35 procent, og at hovedparten vil være kvinder.

”Ude i virkeligheden ser vi - både nu og endnu mere i fremtiden - flest kvinder komme ind med apopleksier og hjerneblødninger. Så det haster lidt med en øget viden om kønsforskellene, da vi jo gerne vil give alle vores patienter den bedste behandling,” siger hun.

Noget af det, der efterhånden er relativt veldokumenteret, er, at symptomerne på blodprop i hjertet ikke altid er de samme kønnene imellem. Og sandsynligheden for, at det samme gælder apopleksi er meget stor, mener professoren og peger på, at det kan føre til en fatal underdiagnosticering af kvinder.

Hvad man også ved er, at det alene baseret på køn er dobbelt så farligt for en kvinde at have atrieflimren som for en mand. Og med alder som en af de væsentligste risikofaktorer for apopleksi betyder den kendsgerning, at kvinder lever længst, også at kvinder akkumulerer en markant større livstidsrisiko end mænd. Endnu en kendsgerning er, at kvinderne, som har atrieflimren, får mere alvorlige apopleksier end mænd - målt på de større lammelser, kvinderne får.

”Hvorfor der er disse forskelle, kan vi mest af alt kun gisne om. Men kendte vi forklaringerne, ville vi utvivlsomt kunne tilbyde kvinderne en bedre forebyggende behandling, end vi gør i dag,” fastslår Hanne Christensen og peger på, at meget vil kunne nås i denne retning, hvis alle forskere sørger for, at studiernes inklusionskriterierne passer til virkelighedens patienter.

Dette er så småt ved at ske. Dog er der stadig meget langt at gå, mener hun. Og finten er, som hun siger, at gør man ikke det, finder man ikke ud af, om der er forskelle, og om det er noget, der bør give anledning til forskelle også i behandlingen. 

Fordomme afgør behandlingsbeslutninger

Når Hanne Christensen peger på behovet for at se nærmere på implicit bias i behandlingsbeslutningerne, hænger det sammen med, at læger – både kvindelige og mandlige – drives af ikke-erkendte forestillinger og måske endda fordomme, når de tager beslutning om, hvilken behandling den enkelte patient skal have.

”Den implicitte bias opstår der, hvor vi ikke selv erkender, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er meget sandsynligt, at kvinder og mænd skal behandles forskelligt, men vi ved bare ikke hvordan. Så den forskelsbehandling, der faktisk foregår, er alene baseret på den enkelte læges fordomme og forestillinger om forskelle på mænd og kvinder. For eksempel er det et faktum, at kvinder får langt færre interventioner ifm. akut blodprop i hjertet, dvs. færre kateterbehandlinger. Det sker ikke pba. faktuel viden, for den har vi ikke. Så hvis det i stedet har at gøre med en forestilling om, at kvinder er mere skrøbelige end mænd, er det da interessant og vigtig viden – og noget vi kun kan gøre noget ved, hvis vi ved mere om baggrunden for vores behandlingsbeslutninger,” slutter Hanne Christensen.

Psoriasispatienter: Lægerne gør ikke nok for os

Et stort antal psoriasispatienter er plaget af træthed, smerter og psykologiske problemer i deres hverdag, og selv om problemerne er velkendte i sundhedsvæsnet, føler patienterne ikke, at lægen er interesseret i den del af deres sygdom.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter