Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Og en særlig indsats er ikke svær at få øje på, når man ser tilbage på Mogens Lytken Larsens lange arbejdsliv. Han er i dag 67 år og har på flere områder været med til at bane nye veje inden for hjertekarsygdom.

Her fortæller han sin forskning – og om de bekymringer og håb for det danske sundhedsvæsen i fremtiden, som er opstået undervejs. 

Det hele startede i Svendborg for 41 år siden, da Mogens Lytken Larsen som nyuddannet læge blev ansat på hjerteafdelingen på byens sygehus. Inspirerende overlæger og en masse diabetespatienter drejede hurtigt hans interesse ind på sammenhængen mellem diabetes og hjertekarsygdom – noget som i mange år ikke var noget, nogen talte særlig meget om, da de to specialer var skarpt adskilte. For den unge Mogens Lytken blev det særligt forebyggelse af hjertekarsygdomme, også hos diabetikere, som fascinerede ham – hvilket han senere skrev disputats om på Odense Universitetshospital.

”Men dengang var de to specialer meget adskilte. Så på et tidspunkt måtte jeg vælge, om jeg ville være endokrinolog eller kardiolog, og så faldt valget altså på det sidste,” fortæller han og glæder sig over, at det nu til dags endelig ser ud til, at endokrinologerne og kardiologerne har fået øje for fællesmængden mellem sukkersyge og hjertekarsygdom.

Opdagelsen af statiners effekt

Ud af interessen for det forebyggende voksede samtidig en nysgerrighed på lipider – igen inden det blev rigtig moderne. For via arbejde på laboratoriet gik det op for ham, at der kunne være en klar sammenhæng mellem det metaboliske og hjertekarsygdom. Det sporede ham videre ind på familiær hyperkolesterolomi og effekten af statiner helt generelt.

”Jeg var så heldig, at jeg kom med på den vogn, der dengang var begyndt at køre med statiner. Blandt andet var jeg med til at lave den første undersøgelse i verden, som viste, at statiner nedsatte risikoen for hjertekarsygdom. Det var helt unikt dengang,” siger han og fortæller, at dette spor sendte ham til USA i et gæsteprofessorat på en lipid-klinik – hvilket kun gav ham mere blod på tanden. 

Dansk forskning og behandling i top

Hjemvendt igen endte han derfor i det aktive forskningsmiljø omkring Århus Amtssygehus, som det hed dengang. Og derfra er det gået slag i slag, som han siger.

”Nogen graver sig ned i en ting og bliver siddende der resten af deres arbejdsliv. Men jeg er nok den nysgerrige type, der bliver fascineret af en ting og lader mig rive med, fordi det er spændende,” siger Mogens Lytken og glæder sig over i sin tid at have været med til at bane nye veje på hjertekarområdet. For eksempel mente jo ingen for 30 år siden, at kolesterol betød noget som helst, mens der nu er 600.000 danskere, der tager kolesterolsænkende medicin.

I det hele taget mener han, at både forskning og behandling siden starten af 90’erne har taget et kvantespring og er undergået en enorm udvikling, både medicinsk og teknologisk.

”Dengang var der nogen, der kaldte os kardiologiens Albanien. Men i dag kan vi heldigvis sige, at den danske forskning på hjerteområdet er i høj, høj klasse, lige som behandlingen også er helt i top,” siger professoren og overlægen. 

Social ulighed i hjertekarsygdom

Hans rejse fra hjertekar og diabetes, over det metaboliske, lipider og statiner er i dag endt der, hvor hans hverdag er i klinikken på Aalborg Universitetshospital. Her ser han alle hjertepatienter, der har haft en blodprop i hjertet, fået PCI eller bypass, til efterbehandling og rehabilitering.

Som altid kombinerer han sit kliniske arbejde ca. fifty-fifty med forskning. Og forskningsmæssigt er han endt der, hvor erfaringerne fra det kliniske arbejde har drejet hans fokus ind på det, han kalder en enorm social ulighed i hjertekarsygdom – både i diagnostik og behandling.

”Vi har et samfund, hvor vi giver alle de samme tilbud, men hvor det bare ikke er alle, der tager imod dem. Det gør kun dem, der har ressourcerne til det. Derfor har vi behov for at få identificeret barriererne og finde ud af, hvad der skal til, for at alle evner at tage imod de tilbud, der er, blandt andet i forhold til forebyggelse af hjertekarsygdom,” siger han og tilføjer:

”Udfordringen er, at jo mere man graver sig ned i det, des mere kan man se nogle samfundsmæssige sammenhænge, og des mere kommer det i realiteten til at handle om politik. Og her er et skisma. For mens politikerne taler meget om social ulighed, må vi bare konstatere, at vi for eksempel aldrig har haft så mange fattige børn som nu. Så vi skaber faktisk kun mere ulighed i dag; og det kan man godt blive lidt mistrøstig over. Men så meget desto mere grund til at vi sætter fokus på det,” lyder det fra Mogens Lytken.

Fokus på sammenhængende patientforløb

Med udsigt til at skulle forlade et langt aktivt liv i det danske sygehusvæsen vil han dog også gerne komme med et lille opråb – og et håb:

”Jeg håber for det danske sundhedsvæsen, at det ikke drukner i drift og effektivitet. Også at man ikke forlader det lægelige og faglige fundament og udelukkende baserer beslutninger på økonomi. For eksempel som nu, hvor det nye sundhedsudspil taler om, at 40 procent af alle hjertepatienterne og sukkersygepatienterne skal afsluttes til praksis. Når man spørger, hvor de 40 procent kommer fra, lyder svaret, at ’det siger økonomerne’. På samme måde har man lagt rigtig mange ting ud i kommunerne, og det kan være fint nok, men jeg kan godt frygte, at vi ender der, hvor hospitalerne kun skal fokusere på den teknologiske del af sygdomsbilledet. Og hvad så med patienterne. Der kommer jo til at mangle nogen til at samle op på tingene – også fordi vi jo i forvejen har stor mangel på praktiserende læger. Så hele udviklingen med supersygehuse og sammenhængende patientforløb bliver det afsindig vigtigt at få vendt rigtigt i de kommende år. Man er nødt til at sikre sig, at de opgaver, man flytter, også bliver løst og gennemført evidensbaseret, så man ikke sætter al den viden over styr som vi har samlet sammen i de sidste 25 år,” lyder det fra Mogens Lytken Larsen.

Og hædersprisen? Ja, den er han naturligvis meget beæret over at få. For som han siger: ”Det kan jo ikke blive bedre end at blive hædret af sine egne.”

 

Prisen er på ca. 25.000- 40.000 og uddeles én gang årligt i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) årsmøde i foråret. Hædersprisen er selskabets fornemste pris. Prisen kaldes også for Jubilæumsprisen, fordi midlerne til prisen kommer fra overskuddet fra Jubilæumsfonden, der blev etableret i 1985.

Overrækkelsen af hædersprisen til Mogens Lytken Larsen skete blandt andet med begrundelse i hans ”forskningsmæssige aktivitet, der har medvirket til bedre behandling og forebyggelse af patienter med hjertekarsygdom, samt for sin aktive indsats for den faglige udvikling i Dansk Cardiologisk Selskab,” som det hed.

Millioner på spil: Kardiologernes skattesag starter forfra

Kardiologernes moms-sag skal afgøres af skattemyndighederne. Det har Københavns Byret afgjort, og dermed er sagen tilbage ved sit udgangspunkt og lægernes videnskabelige selskaber må derfor vente i uvished på om kontingentbetalinger skal momses - i givet fald en afgørelse som kan koste selskaberne tab i millionklassen.

Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemmeste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Kasper Iversen får ærefuld forskerpris

Årets forskerpris, som hvert år uddeles på Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde, gik i år til overlæge, dr. med. Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Genterapi heler skader efter hjerteanfald

Større dyr og menneskers hjerter kan normalt ikke regenere efter hjerteanfald, men det er nu lykkedes at hele et grisehjerte og det giver håb om at kunne undgå mange tilfælde af hjertesvigt i fremtiden.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter