Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Hjerteprofessor anbefaler hjertemarkør brugt i almen praksis

Praktiserende læger efterlyser forgæves retten til at udelukke hjertesvigt ved hjælp af en hurtig blodprøve. Dette vil kunne sikre hurtig og effektiv diagnose og begrænse den lange ventetid på ekkokardiografi.

Professor i hjertesvigt Finn Gustafsson giver de praktiserende læger ret og mener, lægerne over hele landet skal kunne måle biomarkøren NT-proBNP.

Praktiserende læger har i fire ud af fem regioner kun ringe eller som oftest ingen mulighed for at foretage en blodanalyse for biomarkøren NT-proBNP. Kun Region Hovedstaden har givet alle sine praktiserende læger denne mulighed.

Om den diagnostiske test siger Rigshospitalets professor i avanceret hjertesvigt og –transplantation, Finn Gustafsson, der selv tidligere har forsket i markørens anvendelse i almen praksis i Københavnsområdet:

”Biomarkøren NT-proBNP, som vi jo har brugt i en årrække på hospitalerne, er en god og meget sikker markør, som det er helt rigtigt at bruge i almen praksis, hvilket jo også er anbefalet i de europæiske retningslinjer. Der er stor gevinst for patienterne ved at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, så de kan komme i medicinsk behandling med de ovenikøbet ofte meget billige præparater vi har, hvoraf mange kun koster et par kroner om dagen. Man skal også tænke på, at vi i denne sag taler om livsforlængede medicinsk behandling.”

European Society of Cardiology, ESC', har siden 2016 i sine guidelines for primær diagnosticering af mistænkt hjertesvigt anbefalet brug af NT-proBNP. En test for hjertemarkøren indgår siden 2018 også i de danske retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab, som dog samtidigt fastholder ekkokardiografi som primær diagnostisk metode. Men Finn Gustafsson så gerne, at de danske retningslinjer understregede brugen af hjertemarkøren i primærsektoren endnu stærkere:

”Markøren har potentiale til at patienterne får deres diagnose tidligere, den kan være en kortere vej for patienterne til den korrekte diagnose. Men den manglende brug betyder desværre, at alt for mange patienter med hjertesvigt aldrig får stillet deres diagnose i tide. For eksempel ved vi fra undersøgelser, at 20 procent af vores KOL-patienter har udiagnosticeret hjertesvigt. Disse patienter ville have større chance for at blive fanget i primærsektoren i tide, hvis de praktiserende læger kunne anvende markøren. Blandt andet på grund af de alt for ofte mange måneders ventetid på hjertekardiografi. ” 

En række danske og internationale studier har dokumenteret, at testen er sikker, og at der er økonomisk gevinst ved at bruge NT-proBNP til at udelukke hjertesvigt i almen praksis før henvisning til ekkokardiografi. Heriblandt en dansk undersøgelse fra 2018, hvori hovedforfatter, Søren Vraa, speciallæge i kardiologi og afdelingslæge på Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital samt lægelig ansvarlig for hjerteinsufficiensklinikken, skriver:

”Hjerteinsufficiens er en kronisk sygdom forbundet med betydeligt nedsat livskvalitet samt en høj morbiditet og mortalitet for patienterne. Undersøgelser har vist, at mortaliteten med evidensbaseret medicin kan halveres og prognosen bedres, jo hurtigere relevant behandling opstartes. Det er derfor af overordentlig vigtighed at få diagnosticeret patienterne tidligt. Der er desværre en forsinkelse i diagnostikken grundet manglen på læger og ventetid på relevant diagnostik (ekkokardiografi),”, skriver Vraa, der sammen med de øvrige forfattere konkluderer: At ’den må være ’naturlig i alle regioner’.

I Region Nordjylland har praktiserende læger gennem deres lokale faglige selskab, Nordkap gennem flere år bedt regionsledelsen om adgang til markøren. Men lægerne har fået afslag blandt andet med den til Medicinske Tidsskrifter skriftelige begrundelse, at blodprøven ’ikke giver sikre resultater’ samt, at den vil kræve ’yderligere opkvalificering og uddannelse til lægerne i almen praksis’. 

At praktiserende læger skulle have behov for særlig videreuddannelse og opkvalificering for at kunne anvende testen og få adgang til de kardiologiske laboratorier, genkender man ikke på Rigshospitalet som et problem ifølge professor Gustafsson: 

”Vi har ingen indikationer i Region Hovedstaden på, at de praktiserende læger bruger den forkert og for eksempel skaber unødvendige henvisninger til hospitalerne. Jeg er faktisk fuld af tillid til, at landets praktiserende læger kan anvende den rigtigt, og at den vil kunne gøre stor gavn der. For eksempel ved vi fra undersøgelser, at markøren, som jo er en rule-out markør, brugt i almen praksis vil kunne spare op til 50 procent af vores hårdt pressede ekkokardiografier, sådan at disse i højere grad bliver brugt til de patienter, som virkelig har brug for det,” siger Finn Gustafsson. 

Jørgen Peter Ærthøj hører til en af de praktiserende læger, der beklager den manglende adgang til brug af biomarkøren:

”Det er uhensigtsmæssigt, at almen praksis ikke har ret til at få testet vores patienter for biomarkøren NT-proBNP, hvis vi har en mistanke om, at patienten har hjertesvigt. Vi har brug for markøren, som jo kan udelukke hjertesvigt, for det kan netop være vanskeligt at skelne, når patienterne kommer med uspecifikke symptomer såsom for eksempel åndenød, træthed eller hævede ben. Især hos ældre patienter, som måske ovenikøbet også har andre helbredsproblemer. Det vil en test for markøren kunne afgøre i løbet af et døgn fremfor ofte ugers ventetid på et ekkokardiogram,” beklager Jørgen Peter Ærthøj.

Udskilles fra hjertet i forbindelse med hjertesvigt

  • NT-proBNP er et fraspaltet inaktivt peptid til B-type natriuretisk peptid.
  • NT-proBNP måler de natriuretiske peptider, der udskilles fra hjertet i forbindelse med hjerteinsufficiens.
  • Studier har vist, at hjerteinsufficiens ikke diagnosticeres i tilstrækkeligt omfang eller at diagnosen alene stilles på baggrund af usikre diagnostiske redskaber i praksis. Konsekvenserne kan være, at patienter med en ikke-erkendt hjerteinsufficiens fejldiagnosticeres, hvorfor disse patienter enten bliver underbehandlet eller overbehandlet.
  • Ifølge DSAM’s retningslinjer er det vigtigt at opspore hjertesvigt tidligt for herefter at starte relevant symptombehandling og livsforlængende behandling eftersom patienter med en ikke-erkendt hjerteinsufficiens vil have øget risiko for blandt andet pludselig død eller akut indlæggelse på grund af åndenød eller væskeophobning.
  • Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, skriver i deres opdaterede nationale kardiologiske behandlingsvejledning om udredning af patienter med symptomer på kronisk hjertesvigt blandt andet: "For lavrisikopatienter i primærsektoren vil normalt EKG og normal natriuretisk peptid svække en mistanke om hjertesvigt." 

DCS fastholder dog ekkokardiografi som primært diagnostisk metode samtidigt med, at man også anfører, at ’NT-proBNP kan anvendes hos patienter med lav-intermediær risiko for hjerteinsufficiens.’ 

  • Tidligere danske og internationale undersøgelser har fundet, at brug af NT-proBNP i almen praksis vil være omkostningsbesparende.
  • Sundhedsstyrelsen skønner, at 60.000 patienter i Danmark har kronisk hjertesvigt, mens mindst 5.000-7.000 patienter nydiagnosticeres hvert år.
  • En praktiserende læge i Danmark vil i gennemsnit have 17 patienter med hjerteinsufficiens og få to nye tilfælde per år.
  • Der er flere end 25.000 årlige indlæggelser pga. hjerteinsufficiens, svarende til 150.000 sengedage med samlede omkostninger på 500 mio. kr.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter