Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlæge: Biomarkør bør bruges mere ved hjertesvigt

En ny biomarkør til brug ved hjertesvigt bruges for lidt. Det er en blodprøve kaldet NT-proBNP. Og mens den allerede bruges mange steder i udlandet, giver implementering af denne blodprøve fortsat anledning til diskussion herhjemme.

Brugen af biomarkøren blev skrevet ind i behandlingsvejledningen forrige år. Men ifølge overlæge og ph.d. Morten Schou bruges den stadig for lidt, fordi mange hospitaler og almen praksis ikke har adgang til den. Og det mener han er ærgerligt, da den efter sin fremkomst for en halv snes år siden har genereret stadig flere gode data, der tyder på, at den kan gøre stor nytte både på hospitaler og i almen praksis. For får man udvalgt de rette patienter i tide har den nyeste behandling af hjertesvigt vist sig både at forlænge livet og øge livskvaliteten for disse mennesker. 

”Vi har i Danmark i mange år haft en målsætning om, at alle med mistænkt hjertesvigt skal ultralydsscannes hurtigt. Men dette krav kan mange steder ikke imødekommes, hvorfor tiden er moden til at diskutere, om vi skal gå over til en løsning, der går ud på, at kun de sygeste patienter med høj NT-proBNP scannes initielt, og hvor man for patienter med normal NT-proBNP uden mislyd grundigt overvejer anden diagnose,” siger Morten Schou.

Han er ansat på Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, hvor man rutinemæssigt har brugt biomarkøren i et par år.

Data og politik skal skilles ad

Aktuelt går en diskussion i hjertelæge-kredse på, om man skal fastholde visionen om at kunne scanne alle, eller man hellere skal arbejde for at få udbredt brugen af biomarkøren. Det er imidlertid også et spørgsmål om penge, og dermed en diskussion, som der hurtigt går politik i. Og som Morten Schou ser det, er det vigtigt at skille den diskussion fra, hvad de videnskabelige data siger.

”Data siger én ting – at blodprøven kan udelukke hjertesvigt hos patienter med uspecifikke symptomer og lav til intermediær risiko for sygdommen. Men om vi sparer scanninger eller blot kommer til at scanne flere patienter, hvor diagnosen bekræftes, er svært at sige. Det første er et ønske fra mange administratorer, men det sidste scenario er nok mere realistisk,” mener Morten Schou og tilføjer:

”Vi skylder disse patienter at give dem den nye og gode behandling, som faktisk er tilgængelig. Behandling initieret baseret på NT-proBNP forlænger livet, beskytter mod genindlæggelser og forbedrer livskvaliteteten og i ’real life’ har de fleste af de patienter, vi hos os har sat i behandling fået det bedre.” 

National behandlingsvejledning om måling af natriuretiske peptider

”BNP og NT-proBNP: Ekkokardiografi er generelt indiceret til diagnostik af hjerteinsufficiens. Rutinemæssig brug af natriuretiske peptider i ”blodprøve-pakke” anbefales ikke. Men for ikke-akutte patienter med lav risiko for hjerteinsufficiens vil normalt EKG og normal natriuretisk peptid i forhold til køn og alder svække en mistanke om betydende kardiel dysfunktion. Ved mistanke om akut hjerteinsufficiens anbefales ekkokardiografi og kardiologisk vurdering i den akutte fase, uden brug af natriuretiske peptider. BNP og NTproBNP stiger generelt ved høj alder, atrieflimren og nedsat nyrefunktion, men meget forhøjede værdier indikerer en ringere prognose.”

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter