Bedre hjertesvigtbehandling: Væk med sektorernes vandtætte skotter

Parallelt med et større fokus på hjertesvigt generelt peger Malene Hollingdal, overlæge på Hjertesvigtklinikken på Viborg Regionshospital, på et stort her-og-nu behov for på dette felt at øge samarbejdet mellem hospitalerne og almen praksis.

”Vi skal have fjernet nogle af de vandtætte skotter, så vi i højere grad kan kommunikere og bruge hinandens erfaringer,” siger hun.

Og det kan ikke vente. For vi er i en ’growing business’, som hun kalder det. I Japan vokser forekomsten af hjertesvigt i disse år nærmest eksponentielt. Og hun forudser, at vi kommer til at opleve samme udvikling herhjemme.

”Vi bliver ældre, får flere sygdomme, og mange flere overlever efter blodpropper og kommer til at leve med hjertesvigt. Og fordi vi lever længere, vil vi også se flere, der får kræft, med den konsekvens, at vi får flere med kemo-induceret hjertesvigt. Endelig kommer der mere og mere fokus på dem med arveligt hjertesvigt. Derfor er det NU vi skal have gjort noget,” siger hun og peger på det ønskelige i, at de unge nye praktiserende læger får viden om hjertesvigt ind med modermælken, lige som dengang hendes egen generation fik diabeteskontrol ind under huden fra starten af karrieren.

Vil øge identificeringen af patienter

Et andet samarbejde, som hun glæder sig til at høste frugterne af, er det, hun ser værende på vej mellem kardiologer og endokrinologer.

”Både for hjertesvigt- og diabetespatienterne er det vigtigt, at vi arbejder bedre sammen i de forskellige specialer. Mange diabetespatienter har også hjertesvigt – og omvendt. Og ved at bruge hinanden på hospitalet, mens patienterne er indlagt, vil vi kunne få identificeret mange flere med henholdsvis den ene eller den anden sygdom,” siger hun.

Sådan et øget samarbejde aktualiseres også af, at der kommer stadig mere evidens, som tyder på, at medicin til diabetespatienter som SGLT2-hæmmere også har en god effekt på patienter med hjertesvigt.

Og sådan et samarbejde på tværs af hospitalsafdelingerne ser hun på flere områder. F.eks. oplever hun i stigende grad, at nyrelægerne med nogle af deres behandlingerne også kan medvirke til at stabilisere hjertesvigtpatienterne.

”Og det er også vigtigt at vide for almen praksis, at vi får flere og flere behandlingsmuligheder til hjertesvigtpatienter, som betyder, at vi har tilbud, som vi ikke tidligere har haft, til selv til de sygeste af dem,” lyder det fra Malene Hollingdal.