Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Overlæges opfordring: Almen praksis skal have hjertesvigt i fokus - NU!

Som det er i dag kan du vække enhver praktiserende læge midt om natten og få dem til at fortælle, hvordan en diabeteskontrol foregår. Sådan er det langt fra, når det gælder hjertesvigt.

Og det vil Malene Hollingdal, overlæge på Hjertesvigtklinikken på Viborg Regionshospital, gerne have lavet om på. For som det er nu, går alt for mange danskere rundt med udiagnosticeret hjertesvigt.

”Hjertesvigt er en af de mest dødelige hjertesygdomme vi har. Men der er alt for meget uvidenhed om, hvem patienterne er, og hvordan de skal behandles og kontrolleres,” siger hun og peger på et stort her-og-nu behov for at øge samarbejdet mellem hospitaler og almen praksis.

Det første skridt på vejen er at få langt mere fokus på denne sygdom, end der er. Den skal tænkes langt mere ind i almen praksis og sættes mere i fokus på lægeuddannelsen. Og patienterne selv skal ’uddannes’ til at kende symptomerne, være langt mere opmærksomme på dem og reagere, når der sker en udvikling i tilstanden.

Vigtigt at vide hvem patienterne er

Malene Hollingdal oplever, at det er de færreste praktiserende, der ved, hvor mange hjertesvigt-patienter de har. Men det ER vigtigt, siger hun, at vide, hvem de er, så man kan følge anbefalingerne for kontrol. Herudover bør man i almen praksis have fokus på de hjerte-, lunge- og diabetespatienter, som kommer til årskontrol – og tjekke ikke alene for angina, atrieflimren, diabetes og KRAM-faktorer, men helt rutinemæssigt også for hjertesvigt. Og hun peger på, at lægerne med fordel kan stille sig selv disse spørgsmål:

  • Hvor mange hjertesvigtspatienter har jeg?
  • Hvordan og hvor ofte kontrollerer jeg dem?
  • Hvad er kriterierne for en stabil hjertesvigtspatient?
  • Og hvad gør jeg ved forværring?

”Alt for ofte diagnosticeres hjertesvigt først, når den har udviklet sig sådan, at patienten bliver indlagt. Men det er utroligt vigtigt at fange dem tidligere, fordi vi faktisk er i stand til så at holde dem stabile og i live meget længere,” siger hun og understreger, at behandlingsmetoderne og den rette medicin findes.

Patienterne drukner i andre diagnoser

Hjertesvigt er en kompliceret diagnose at stille og følge, erkender Malene Hollingdal. Udfordringen er, at der ofte er anden sygdom til stede samtidig, hvorfor patienterne godt kan ’drukne’ i alle mulige andre diagnoser.

”Dem, der kommer ind til os på hospitalet og får nykonstateret hjertesvigt er ofte blevet miskendt og behandlet som astmapatienter. Og det er især de yngre patienter, der går ram forbi, fordi de sjældent får ødemer perifert,” siger hun.

Kendsgerningen er, at hjertesvigt-patienter i dag dør alle mulige andre steder end i hænderne på kardiologerne. Ofte sker det hos de praktiserende læger, og det skal lægerne vide, mener hun og opfordrer lægerne til at gennemgå deres patientkartotek og lede efter den kombination af medicin, som de ved, gives mod hjertesvigt. Det er en god måde at få identificeret dem, der skal holdes øje med, siger hun og peger også på, at man i de fleste klinikkers systemer kan søge på diagnoser. 

At finde flere kræver større viden

Forudsætningen for at finde flere af de mange udiagnosticerede og efterfølgende sikre dem den rette behandling – også når de er afsluttet fra hjertesvigtklinikken – er dog ikke bare et øget fokus, men også en større viden om sygdommen. Både blandt lægerne og patienterne selv, understreger Malene Hollingdal.

For lægernes vedkommende gælder f.eks., at mange af dem ikke ved, at hjertesvigt-patienter ofte har et lavt blodtryk.

”Når lægerne støder på et for lavt blodtryk, fjerner de ofte noget af patientens medicin. Og det er helt galt. Det er vigtigt, at patienten bliver på den høje dosis. For jeg er fuldstændig ligeglad med blodtrykket (< 80 mmhg systolisk). Som jeg altid siger til patienterne: hvis du ikke har symptomer og har hovedet oppe og benene nede, må du ikke tillade din læge at reducere i medicinen,” lyder det fra overlægen, som også peger på, at de fleste studier viser, at monitorering af blodtryk, puls og vægt ikke kan diagnosticere forværringer – hvorfor det altså er andre ting, der skal til for at stabilisere patienterne.

Noget andet som bør være almen viden er, at vægten er den bedste indikator på tilstanden ved hjertesvigt. Derfor er det vigtigt, at patienterne vejer sig dagligt. Og det skal både de selv og lægen vide – ligesom de skal kende væskerestriktionerne. Desuden skal de vide, at de med fordel kan måle patienternes proBNP ved årskontroller eller mistanke om forværring, lige som de bør fastlægge deres NYHA-score. Det bør ske ved alle kontroller. Ifølge Malene Hollingdal bør man stile mod, at patienterne kommer i NYHA 1 klasse og fuldt optitreret i antikongestiv behandling.

Og netop fordi der faktisk er en god behandling til hjertesvigt-patienter i dag, er der ingen grund til – som hun har hørt nogen sige – at tænke ’de dør jo alligevel’. For når det i dag er en meget dødelig sygdom, er det altså primært, fordi der ikke er fokus nok på den – og ikke fordi der ikke findes behandlingsmuligheder.

God kommunikation til almen praksis

For at sikre den bedste behandling til de patienter, der afsluttes fra hjertesvigtklinikken og overgår til videre behandling i almen praksis, gør hospitalet i Viborg meget ud af kommunikationen til de praktiserende læger. Bl.a. hedder det i afslutnings-epikrisen:

I forbindelse med afslutningen fra hjertesvigtklinikken gøres opmærksom på følgende:

  1. Hjertesvigt er en kronisk diagnose og den medicinske behandling skal i princippet fortsætte livsvarigt.
  2. Patienten bør ses til jævnlige kontroller hos egen læge – typisk 2-4 gange årligt mhp. klinisk vurdering (blodtryk, blodprøve, herunder nyrefunktion og elektrolytter).
  3. Ved problemer er egen læge velkommen til at kontakte afdelingens hjertelæger telefonisk, ligesom patienten kan genhenvises efter behov.

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter