Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sukkerstof i hjertet kan muligvis regulere blodtrykket

Helt ny forskning tyder på, at et særligt sukkerstof spiller en vigtig rolle i at regulere kroppens blodtryk. Det har forskere fra Rigshospitalet og København Universitet fundet ud af i et studie med rotter. Opdagelsen kan have stort potentiale som medicin mod forhøjet blodtryk.

Omkring hver femte dansker har forhøjet blodtryk, hvilket udgør en risiko for hjerte-kar-sygdomme som blodprop i hjertet og hjertesvigt. I dag dør cirka hver fjerde dansker som følge af hjerte-kar-sygdomme. Forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet er dog nu kommet tættere på en forklaring på, hvad der er med til at regulere kroppens blodtryk. De nye forskningsresultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Biological Chemistry.

Ph.d.-studerende Lasse Holst Hansen har i et tværfagligt samarbejde med forskere på Københavns Universitet og Rigshospitalet fundet et sukkerstof på et bestemt peptidhormon hos mennesker.

Forskerteamet har i forsøg med rotter derudover fundet, at peptidhormonet med sukkerstoffet påvirker reguleringen af blodtrykket. Det har været kendt længe, at det her peptidhormon er ekstremt vigtigt for blodtrykket, men indtil videre har man ikke kunnet bruge det i behandling, men nu håber forskerne, at opdagelsen kan være banebrydende og at man på sigt kan bruge den nye viden til at udvikle bedre medicin mod forhøjet blodtryk.

Blodtryk og væskebalance

Kroppens celler bruger sukkerstoffer til at dekorere proteiner - også kaldet glykosylering – for at styre proteinernes funktion og stabilitet. I studiet viser forskerne, hvordan et bestemt type sukkerstof sætter sig på et peptidhormon kaldet atrialt natriuretisk peptid (ANP). Det er et peptidhormon, som udskilles fra hjertet og er vigtigt i kroppens proces med at regulere blodtryk og væskebalance.

”Vi kan se, at når sukkerstoffet sidder på peptidhormonet, regulerer det væskebalancen og blodtrykket anderledes, end hvis sukkerstoffet ikke sidder der. I vores dyremodeller kunne vi se, at peptidhormonet med og uden sukkerstof opfører sig forskelligt. Den natri- og diuretiske effekt i nyrerne forsvinder imens blodtrykket stadig falder,” fortæller Lasse Holst Hansen.

Behandling på en mere skånsom og effektiv måde

Næste skridt for forskerne bliver nu at gå i dybden med funktionen af sukkerstoffet og undersøge, hvordan hjertet regulerer påsætningen af sukkerstoffet. Forskerne vil samtidig gerne undersøge funktionen i mennesker, og om fænomenet i højere grad findes hos nogle patientgrupper end andre såsom patienter med hjertesvigt. Ifølge Lasse Holst Hansen er der endnu tale om en grundvidenskabelig opdagelse, men opdagelsen kan potentielt rumme mulighed for at behandle forhøjet blodtryk på en mere effektiv og skånsom måde:

”Peptidhormonet uden sukkerstoffet på bliver anvendt nogle steder i verden til behandling af hjerte-kar-sygdomme, men der er tale om et potent stof, som derfor er svært at dosere og give. Med sukkerstoffet påsat ser det ud til at have en mere langvarig effekt. For patienten vil det betyde, at medicineringen vil foregå med større intervaller. Derudover er der den store fordel, at stoffet allerede bliver produceret i kroppen, så risikoen for bivirkninger som for eksempel allergiske reaktioner bør derfor også være mindre.”

Studiet er støttet af Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Rigshospitalets Forskningsråd, Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond og the Danish Biotechnology Center for Cellular Communication.

Københavns Universitet har sammen med Rigshospitalet indsendt en patentansøgning på baggrund af det nye studie.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter