Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Gradvise symptomer medfører forsinket behandling

Hjertetilfælde, hvor symptomerne kun udvikler sig lidt efter lidt, bliver ikke taget lige så alvorligt, som når det opstår pludseligt.

Det viser et nyt studie, som peger på nødvendigheden af lægehjælp så hurtigt som muligt, uanset hvor hurtigt eller langsomt symptomerne opstår. For også for mennesker, hvor symptomerne udvikler sig lidt efter lidt, kan forskellen på liv og død være få minutter.

I en undersøgelse fra USA viste det sig, at mennesker med akut blodprop i hjertet kommer i gode lægehænder inden for 2,6 time i gennemsnit, mens der går otte timer for dem med de gradvise symptomer. Normalt opnår patienten de bedste resultater ved at komme i behandling inden for to timer. Går der længere tid øges risikoen for alvorlige komplikationer og død.

”Uanset om et hjertetilfælde udvikler sig akut eller langsomt er det vigtigt at sørge for omgående hjælp,” lyder det fra studiets førsteforfatter, Sahereh Mirzaei fra University of Illinois i Chicago.

I studiet havde man inkluderet 474 patienter, som blev indlagt på akutmodtagelser. For 56 procent af dem var symptomerne opstået gradvist, mens de resterende 44 procent havde fået et akut hjertetilfælde. Og det er ifølge forskerne bag studiet vigtig viden, at der faktisk er så mange tilfælde af blodprop i hjertet, der udvikler sig langsomt. 45 procent af patienterne ringede efter en ambulance, mens 52 procent ankom til hospitalet ved egen hjælp. Dem, der fik den hurtigste behandling, var ikke overraskende dem, der ankom med ambulance. Studiet viste ingen forskel mellem kønnene, når man så på, hvem der ventede med at søge lægehjælp.

Symptomer udløses primært af anstrengelse

Forskerne peger på, at symptomerne på blodprop i hjertet ikke er specifikke og kan være vanskelige at tolke for patienterne. Derfor er det vigtigt at vide, at trykken for brystet eller smerter og ubehag i brystregionen kan være tegn på, at en åre er blokeret, og at det her er afgørende at ringe 112, så snart de første symptomer viser sig.

I det nye studie blev symptomerne udløst af anstrengelse hos mere end halvdelen (54 procent) af mændene, der fik en akut blodprop i hjertet med forøget STEMI – dvs. den mest alvorlige type hjertetilfælde, der kræver hurtig gendannelse af blodgennemstrømningen i de blokerede arterier. Aktiviteter, der rummer en risiko, inkluderer, ifølge studiet, at gå på trapper, at trække, skubbe eller skovle, at lave tungt havearbejde samt at løbe og jogge.

Opfordringen fra Sahereh Mirzaei lyder i en kommentar til studiet, at brystsmerter eller ubehag, hvad enten det er alvorligt og pludseligt eller mildt og langsomt, ikke bør ignoreres. Han minder om, at symptomerne også kan omfatte smerter i hals, nakke, ryg, mave eller skuldre og være ledsaget af kvalme, koldsved, svaghed, åndenød eller frygt. Og uanset hvad skal man straks ringe efter en ambulance, som han siger.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter