Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Kardiolog: Ny viden om hjertesvigt kræver nyt forum

Efter ESC2019 kongressen i Paris står det klart, at kardiologer både skal til at bruge diabetesmedicin og i højere grad lære af endokrinologer.

En erkendelse, der kræver et helt nyt forum, mener kardiolog Kenneth Egstrup, Odense Universitetshospital og lægelig formand for Dansk Hjertesvigt-database. 

Det opsigtsvækkende DAPA-HF studie beviser nemlig, at også hjertepatienter uden diabetes kan have stor glæde af SGLT2-hæmmere, og det glæder Kenneth Egstrup.

Han er begejstret for de nye muligheder men advarer samtidig om, at nye samarbejder er nødvendige.

”Det er en spændende udvikling med fantastisk god forskning og flotte resultater, som bliver implementeret lidt langsomt. Derfor er det vigtigt, at man får et forum med kardiologer, endokrinologer og de praktiserende læger,” siger Kenneth Egstrup.

Siden ESC-kongressen har en bred erkendelse været, at kardiologer skal til at lære af endokrinologer, hvor det tidligere mest har været den anden vej rundt.

Mens de praktiserende lægers rolle især er at være vågne ift. symptomer.

Specialister skal lære fra sig

Kenneth Egstrup mener, at specialisterne i højere grad kan hjælpe de praktiserende læger.

”Det, jeg tænker, vi skal gøre, er, at vi skal hjælpe med at klippe de vigtigste ting ud i små bidder. Mens hovedbudskaberne bliver fordelt klart og tydeligt. Man burde desuden holde flere møder og informere mere,” siger han og erkender samtidig, at travlhed kan blokere for mødedelen.

Filip Krag Knop, forskningsleder, professor og overlæge i endokrinologi ved Herlev og Gentofte Hospital, er enig i, at specialisterne i højere grad skal dele deres viden.

Han tager højde for, at hjertesvigtpatienter uden diabetes som udgangspunkt ikke følges af endokrinologer men af kardiologer og/eller praktiserende læger.

”Men når det er sagt, er der mange af mine patienter, der ud over type 2-diabetes også døjer med hjertesvigt. Og for disse patienter har vi gode retningslinjer for, at de bør tilbydes behandling med SGLT-2-hæmmere,” siger han og giver et råd:

”Man skal vide - og det skal kardiologerne også vide - at de her stoffer sænker blodtrykket lidt. Det betyder, at man især ved ældre patienter skal passe på, hvis der er tale om svage patienter med i forvejen lavt blodtryk og dermed risiko for fald og andre ulykker. De fleste type 2-diabetespatienter har imidlertid forhøjet blodtryk, og derfor er dette ofte en god ‘bivirkning’ til SGLT2-hæmmerne,” påpeger han og tilføjer, at vægttab som bekendt er en anden typisk – og vigtig - effekt af præparatet.

Skal gennem Medicinrådet

Kardiolog ved Herlev Gentofte Hospital, Morten Schou, er en af dem, som vil bruge de nye præparater. Han ser desuden frem til, at man finder ud af, om også GLP-1-præparater vil kunne benyttes i en bredere kontekst.

”Der er tale om nye og meget spændende præparater, men GLP-1 præparater kan så vidt vides kun bruges til diabetes. I øjeblikket er et stort Novo-studie imidlertid ved at undersøge, hvorvidt også dette har en bredere effekt,” siger Morten Schou.

Tre spørgsmål til Morten Schou, kardiolog ved Herlev Gentofte Hospital

Hvad er den nyeste udvikling inden for diabetesbehandling og hjertesvigt?

”Det nye ved diabetesbehandling er jo, at vi på ESC-kongressen i Paris bliver klar over, at SGLT2-hæmmere også kan bruges af hjertesvigtspatienter uden diabetes.

Inden for de sidste år har vi vidst, at vi kan forebygge hjertekar-sygdomme hos patienter med diabetes via behandling med SGLT2-hæmmere og GLP-1.”

Hvordan vurderer du behandlingen til diabetespatienter?

”Det er ekstremt vigtigt, at diabetespatienter med hjertekarsygdom bliver behandlet med mindst det ene af de to typer af præparater, så man reducerer risikoen for forværring af hjertekarsygdom.”

Hvad er faldgruberne?

”Der vil altid være nogle bivirkninger ved præparater, og man skal altid tænke ’safety first’. SGLT2-hæmmere kan eksempelvis give svamp, men det er langt fra normalen, faktisk ser vi sjældent bivirkninger ved disse produkter.” 

Tre spørgsmål til forskningsleder ved Herlev Gentofte Hospital - professor og overlæge i endokrinologi, Filip Krag Knop

Hvad er det nye inden for behandling af hjertesvigt?

”Det nye er, at selv hjertesvigtspatienter uden diabetes formentlig skal til at have SGLT2-hæmmere, som ellers er forbeholdt patienter med type 2-diabetes. Med andre ord skal kardiologerne til at bruge en ny form for medicin, som vi endokrinologer har stor erfaring med. Tidligere har vi i højere grad måttet lære af kardiologer, men nu er det tid til, at de også lærer at bruge ’vores’ redskaber.”

Hvad er faldgruberne?

”Man kan sige, at de her præparater virker i nyrerne, og derfor er de afhængige af, at nyrerne virker. Så hos patienter med nedsat nyrefunktion har de en dårligere effekt ift. sænkning af blodsukkeret. Man opfordrer derfor ikke til behandlinger af folk med svært nedsat nyrefunktion.

Imidlertid beskytter SGLT2-hæmmerne mod udvikling af diabetisk nyresygdom og forværring af eksisterende let til moderat diabetisk nyresygdom, hvilket er en fantastisk ting ved de her præparater.”

Hvordan er de nye forskningsresultater i forhold til hjertesvigt i øvrigt relevante for type 2 diabetes-patienter?

”I min optik er det mest interessante, at endokrinologer er vant til at behandle deres patienter med de her præparater. Og der er stor ekspertise i forhold til at tage forholdsregler etc. Nu skal kardiologerne til at lære det.”

Tre spørgsmål til Kenneth Egstrup, kardiolog ved Odense Universitetshospital og lægelig formand for Dansk Hjertesvigt-database

Hvilke symptomer skal lægerne være særligt opmærksomme på ved hjertesvigt?

”Patienter med hjertesvigt føler sig typisk mere forpustede – de føler sig trætte, og de har svært ved at lægge sig ned om natten pga. væskeophobninger. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har hjertesvigt, siden det kun er omkring én ud af seks med disse symptomer, der har hjertesvigt.”

Hvad kan lægen gøre?

”Han kan vurdere forskellige muligheder og tage en blodprøve. Hvis den viser forhøjede tal, taler det for hjertesvigt, men lægen kan stadig ikke være sikker. Hvis blodprøven er normal, er det meget lidt sandsynligt, at patienten har hjertesvigt. Diagnosen stilles ved en ekkokardiografi som foretages af en hjertelæge på sygehuset.”

Hvordan optimerer man behandlingen?

”Når diagnosen er stillet betyder hjertesvigt jo, at hjertet pumper dårligt. Det venstre hjertekammer - hjertets hovedkammer - pumper med nedsat kraft, og det kræver en meget specifik behandling, hvor man tager hensyn til den enkelte patient.”

Sådan virker SGLT-2 og GLP-1

SGLT-2-hæmmere er midler, som øger udskillelsen af sukker i urinen. De hæmmer proteinet SGLT-2, som optager sukker fra urinen og derefter afgiver den i blodet. Hermed sænkes sukkerindholdet i blodet.

GLP-1 virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon.

Kardiolog Morten Schou ved Herlev Gentofte om, hvordan SGLT-2 hæmmere og GLP-1 præparaterne virker i forhold til tre grupper af patienter:

1. Hos patienter med type 2-diabetes og kardiovaskulær (hjertekar) sygdom:

SGLT 2 hæmmere forebygger hjertesvigt og øger overlevelsen.

GLP1 analoger reducerer antallet af nye blodpropper og øger overlevelsen.

2. Hos patienter med type 2-diabetes, men uden kendt kardiovaskulær sygdom:

Gevinsten er her mere diskutabel for begge stoffer, men gode til at behandle blodsukker.

3. Hos patienter med hjertesvigt med og uden type 2-diabetes:

SGLT-2 hæmmere øger overlevelsen, forebygger genindlæggelser, forbedrer livskvaliteten. Vi ved aktuelt intet om GLP-1 analoger (men et stort Novostudie er sat i værk, red.).

”Det nye er punkt 3, så det er ekstremt vigtigt at diabetes patienter og ældre i øvrigt er opmærksomme på symptomer på hjertesvigt – særligt åndenød og væskeophobning,” fastslår Morten Schou.

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter