Sundhedsministeren blev klædt af i samråd

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hjerteklinikker tester kombinationsbehandlinger hos patienter med hjertesvigt

På landets 24 hjerteklinikker er man gået i gang med at afprøve, om to præparater kan gøre en forskel for de 62.000 danske patienter med hjertesvigt.

Potentielt kan præparaterne forbedre patienternes livskvalitet og forlænge overlevelsen. Forskningsprojektet er et af de ganske få, som ikke er støttet af medicinalindustrien.

Lige nu modtager man på landets hjerteklinikker patienter, der under studiet skal teste en kombination af to typer medicin: Diabetespræparatet metformin i kombination med hydralazin og nitroglycerin. Der er tale om medicin, som er indregistreret, og hvor patentet er udløbet, men medicinen er ikke tilstrækkeligt testet, og måske rummer den nogle uopdagede muligheder, forklarer professor, overlæge og dr. med. Finn Gustafsson, som er specialist i hjertesvigt og en del af forskerteamet bag forskningsprojektet DANHEART. Projektet er et af de få forskningsprojekter af denne størrelse, som ikke er støttet af medicinalindustrien:

”Når først patentet er udløbet, er det meget svært at få penge til at teste og forske på nye patientgrupper, og det indebærer så desværre en risiko for ”forspildte muligheder”. Men måske kan medicinen bruges på en anden sygdom, eller måske ville en anden dosis virke bedre?

I alt 1500 danske patienter vil deltage i studiet, som kommer til at løbe over den kommende fire år. Her vil man blandt andet undersøge, om patienterne bliver mindre indlagt, om de oplever øget livskvalitet - og om de lever længere, fortæller klinisk professor i hjertesygdomme, AAU, Henrik Wiggers, som også er en del af forskerteamet:

”Vi ved, at diabetes og hjertesvigt er tæt forbundne. Halvdelen af hjertesvigt-patienterne har sukkersyge eller forstadier til sukkersyge - og mellem fem og ti procent af de resterende vil årligt udvikle det. Er man hjertesvigt-patient og udvikler sukkersyge, vil dødeligheden stige med mellem 50 og 100 procent. Vi ved, at metformin kan bremse sukkersyge, og vi håber, behandlingen vil kunne forbedre overlevelsen blandt hjertesvigt-patienterne.”

Ifølge Henrik Wiggers findes der kun et par registerstudier på metformins effekt på hjertesvigt-patienter – det ene udført på Aarhus Universitetshospital:
”Studierne tyder begge på, at metformin, som sænker iltforbruget i det svigtende hjerte med omkring 20 procent, kan sænke dødeligheden hos hjertesvigt-patienter med mellem 20 og 30 procent, men der findes endnu ikke tilstrækkelig evidens, og derfor er nærværende studie vigtigt at føre ud i livet.”

Svært at opnå forskningsstøtte

Udover at patienter ikke kommer i betragtning til medicin, som potentielt kan hjælpe dem, så kan det også være forbundet med store økonomiske omkostninger for samfundet, når medicin ikke bliver tilstrækkeligt undersøgt. Medicin, som har været længe på markedet, har ofte en høj sikkerhed, fordi den er mere velafprøvet end nyere produkter, og medicinen vil også være billigere end ny medicin, til fordel både for patienterne og samfundet, forklarer Finn Gustafsson:

”Problemet er, at der ikke er nogen af de virksomheder, der producerer medicinen, der har lyst til at bruge en masse penge på endnu en omgang forskning, hvis der ikke længere er økonomiske vindinger i sigte. Det er virkeligt dyrt at forske, og derfor er der mange ting, der aldrig bliver undersøgt, fordi der ikke er nogen økonomisk støtte at hente nogen steder” – og han tilføjer:

”Et forskningsprojekt som DANHEART kan kun komme i stand ved hjælp af goodwill og de forskere, som driver det. Så det er en stor glæde, at alle landets 24 hjerteklinikker støtter op om projektet. For vi har nu en enestående chance for at undersøge effekten af en medicinsk behandling, der – måske – kan betyde flere leveår og bedre livskvalitet i hele verden for mennesker med hjertesvigt.” Hvis de to stoffer viser sig at have den effekt, som forskerne håber på, så kan det også få positive konsekvenser på globalt plan, tilføjer Henrik Wiggers:

”Der er tale om billig medicin og det betyder, at også patienter i lande, hvor økonomien er ringere end i Danmark, også vil have mulighed for at få billig og effektiv behandling.”

Det kræver nogle ekstra resurser

Også i Hjerteforeningen, som sammen med fonde, støtter projektet med 27. mio. kroner, er man håbefuld, når det kommer til at finde bedre behandling til de omkring 62.000 danskere, der lider af hjertesvigt. 

”Selvom vi har oplevet store fremskridt i løbet af de senere år i behandlingen af denne alvorlige hjertesygdom, er femårsdødeligheden stadig op mod 50 procent, og vi har derfor stadig brug for flere behandlingsmuligheder, end vi har i dag. Præparaterne findes allerede på markedet, de er billige - og potentielt kan de være livsforlængende for personer med hjertesvigt,” fastslår professor i hjertesygdomme og forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason. Han tilføjer, at de økonomiske rammer naturligvis er begrænsede, men at dét, at alle landets 24 hjerteklinikker støtter op om projektet, har gjort det muligt:

”Det kræver nogle ekstra ressourser ude på klinikkerne at gennemføre det randomiserede studie – og det er helt enestående, at man på alle hjerteklinikker ønsker at deltage og har udvist så stor interesse.”

Læs mere om projektet på: hjerteforeningen.dk/danheart

Mere samarbejde skal give bedre behandling af ADHD

Børn, unge og voksne med ADHD kan måske komme til at fungere bedre, hvis kommuner og regioner arbejder mere sammen. Det skal et nyt studie se på under overskriften REHAB – Et bedre liv med ADHD.

Oplæg til forhandling: Behandlinger skal samles i regionerne

Flere sengepladser, en styrkelse af socialpsykiatrien i kommunerne samt en samling af behandlingen af mennesker, der både lider af misbrug og psykisk sygdom. Det er noget af det, som Danske Regioner vil tage med til de kommende forhandlinger med regeringen om en 10-års plan for psykiatrien.

Positive resultater for nyt psoriasis-middel

Psoriasis-midlet bimekizumab mødte alle de primære og sekundære effektmål i fase III-studiet BE READY, og UCB håber nu at få godkendt midlet i midten af 2020.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter