Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dyreforsøg indikerer at Viagra kan hjælpe mod akut blodprop i lungerne

Lovende danske dyreforsøg antyder, at patienter med akut blodprop i lungerne kan have gavn af viagra for at få blodkarrene til at slappe af og udvide sig.

Første skridt i behandlingen for akut lungeblodprop fokuserer i dag alene på at fjerne blodproppen. Men når en patient rammes af en akut blodprop i lungerne, trækker lungernes øvrige blodkar sig sammen, så det bliver endnu sværere for blodet at passere. Teoretisk set kunne det derfor være gavnligt at give patienter med akut blodprop i lungerne medicin, som får blodkarrene til at slappe af og udvide sig.

Forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har derfor undersøgt effekten af tre lægemidler (Viagra, inhaleret Nitrogen Oxid (NO) og Riociguat) på grise, som blev påført akutte blodpropper i lungerne. Grisene blev undersøgt med blodtryksmåling i lungekredsløbet, MR-scanning, hjerteultralyd og blodprøver undervejs i forsøget – og resultaterne var særdeles gode, fortæller læge og ph.d. Jacob Schultz:

”Alle tre behandlinger viste sig i stand til at udvide lungeblodkarrene uden risici.” 

Forskningsmodellen med lungeblodpropper på grise er udviklet af forskerne i Aarhus, og den er meget sammenlignelig med akut blodprop i lungerne hos mennesker. Forskerne har derfor overført metoden i et mindre, klinisk forsøg, hvor 20 patienter deltog. Halvdelen fik Viagra og den anden halvdel placebo. Studiet viste dog ikke samme overbevisende effekt, fortæller Jacob Schultz:

”Systemblodtrykket faldt, men lungetrykket og hjertets funktion forblev uændret, hvilket overraskede os, fordi behandlingen har haft så stor effekt i dyreforsøget.” Der findes dog formentlig en logisk forklaring på det, mener Jacob Schultz:

”Når en patient behandles for akut blodprop i lungen sker det ofte med forsinkelse på grund af patientens egen afventen på bedring, kontakt til sundhedsvæsenet og udredning. Behandlingen påbegyndes typisk derfor først efter en til tre dage efter blodproppen. Ved dyreforsøgene blev behandlingen påbegyndt allerede en til tre timer efter blodproppen. Hypotesen er derfor, at sammentrækningen af blodkarrene er værst umiddelbart efter blodproppen, og at man derfor bør påbegynde behandlingen hurtigst muligt for at opnå god effekt – eventuelt allerede i ambulancen eller i akutmodtagelsen.”

Forskerne har derfor undersøgt effekterne af behandlingen på længere sigt i dyreforsøg. Resultaterne er lovende og vil blive præsenteret på en international kongres i det nye år, tilføjer Jacob Schultz. De første spæde, kliniske studier er også i gang, tilføjer Jacob Schultz. Der findes et lignende amerikansk studie med 60 patienter, og i Norge er et studie undervejs, hvor man på grund af de store afstande afprøver inhaleret Nitrogen Oxid givet allerede i redningshelikopteren.

Resultater fra studiet bidrager med ny, vigtig viden, der kan føre til nye studier, som undersøger effekten hos mennesker og endeligt bidrage til at forbedre behandlingen af patienter med akut blodprop i lungerne, understreger Jacob Schultz:

”Dyreforsøgene er særdeles lovende, men vi mangler altså endnu solid evidens.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter