Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny forskning stiller skarpt på de psykiske følger af hjertesygdom

Forskere skal nu se nærmere på de psykiske følger af at leve med hjertesygdom – for eksempel angst og depression. Det er patienterne selv, som har udpeget de psykiske følger af deres sygdom som et oplagt emne at forske i.

I en ny og stort anlagt indsats for brugerinddragelse har Hjerteforeningen spurgt hjertepatienter og deres pårørende, hvad de ønsker mere forskning i. Valget er faldet på mere viden om forebyggelse, opsporing og hjælp til håndtering af psykiske følger af hjerte-kar-sygdom.  

”Vi skal væk fra udelukkende at tænke på, hjerte-kar-sygdom som fysisk sygdom. Hjertekarsygdom, som omkring 476.000 danskere lever med, har nemlig mange psykiske følger. Patienter og pårørende ved mest om deres egen situation, og derfor skal de naturligvis også have en stemme.”

Det fastslår forskningschef i Hjerteforeningen, Gunnar Gislason. 18 procent af danske hjertepatienter har symptomer på angst, og 15 procent har symptomer på depression et til halvandet år efter deres diagnose. Som opfølgning på indsatsen, har Hjerteforeningen afsat en millionpulje til forskere, der nu skal i gang med at se nærmere på de psykiske følger af hjertesygdom – for eksempel symptomer på angst og depression.  

”Patienterne har en unik viden om, hvordan det er at leve med en hjerte-kar-sygdom, og hvilke udfordringer, det giver. Den erfaring, patienterne har med hjerte-kar-sygdomme, vil vi gerne bruge til at målrette forskningen, så den viden, forskningen dermed skaffer, er noget, der i endnu højere grad kan skabe værdi og hjælpe patienterne til et bedre liv med hjerte-kar-sygdom,” fastslår Gunnar Gislason.  

Helhedsperspektiv bør tilstræbes

Hos Danske Patienter er direktør Morten Freil begejstret for tiltaget:

”Når man inddrager patienterne i forskning, så handler det meget ofte om andet og mere end selve sygdommen. Det handler om at leve med sygdommen og om de psykiske følger, som det giver i hverdagen og i livet som helhed. Det kan for eksempel være en angst for, hvad der skal ske og hvordan sygdommen vil udvikle sig over tid.”

Patienterne har et særligt perspektiv og kan gennem deres erfaringer pege på problemstillinger, der ikke direkte omhandler diagnosen, men også livskvalitet, tilføjer Morten Freil:

”Det kan være opfølgning på behandling, information om sygdommen og eftervirkninger som træthed, depression og angst.” Indsatsen er et godt bevis på, at det kan lykkes at inddrage patienter, og man bør lære af erfaringerne fra projektet ude i sundhedsvæsenet og i højere grad tilstræbe at have et helhedsperspektiv og sætte fokus på mennesket bag sygdommen, mener Morten Freil:

”Det gælder også på tværs af specialer – for eksempel psykiatrien kan spille en rolle. Mange hjertepatienter har nemlig berøring med andre specialer i sundhedsvæsenet.” 

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter