Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hjerteanfald reducerer tætheden i hjernens grå substans

Hvis hjertet pumper for lidt blod ud i kroppen, forsynes hjernen normalt ikke med tilstrækkeligt ilt og det ser ud til at påvirkde den grå substans negativt.

Det viser en undersøgelse fra Max-Planck-Institut für Kognitions- und Neurowissenschaften, hvor forskere sammen med kolleger fra Herzzentrum Leipzig nu har fundet ud af, at tætheden af den grå substans bliver mindre - især efter et hjerteanfald.

Hjernens grå substans - også kaldet grå stof - består hovedsageligt af neuronernes cellelegemer. Neuronernes lange ender danner derimod det hvide stof. Størstedelen af ​​det grå stof danner hjernebarken, det stærkt indviklede, tre til fem millimeter lag, der omslutter hjernen. Her behandles de højere mentale evner hos mennesker, lige fra sprog til kreativitet.

"Jo svagere hjertet er, des lavere er tætheden af ​​det grå stof," siger Matthias Schroeter, leder af forskningsgruppen Kognitiv neuropsykiatri ved Max Planck-instituttet i Leipzig, om det centrale resultat af den aktuelle undersøgelse, de er offentliggjort i tidsskriftet Circulation Research.

Hele den frontale og parietale mediale cortex og den såkaldte precuneus i cortex såvel som hippocampus påvirkes især. Disse regioner er involveret i opmærksomhed og hukommelse.

"Et fald i den grå stof i disse områder kan gøre det mere sandsynligt, at man udvikler Alzheimers sygdom," siger Schroeter.

Forskerne undersøgte forholdet mellem den grå substans og hjertefunktion hos 80 patienter i Herzzentrum Leipzig ved hjælp af MR-scanninger. De undersøgte mængden af ​​blod, der sprøjtes ud ved hvert hjerteslag og koncentrationen af ​​et bestemt hormon i blodkarrene, der er kendt som en markør for hjerteinsufficiens. Dermed fandt de en betydelig sammenhæng mellem niveauet af denne utilstrækkelighed og reduktion i det grå stof.

"I tilfælde af hjertesvigt er det vigtigt også at tage højde for, at hjernestrukturen kan blive beskadiget," understreger Schroeter.

Tidligere undersøgelser har vist, hvad der bedst modvirker faldet, for eksempel sport og sociale aktiviteter.

"Selvfølgelig er det også vigtigt at behandle hjerteinsufficiens." Det vil sige at adressere årsagerne såsom rygning, diabetes eller fedme.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter