Forskning skal sikre at flere overlever blodprop i hjertet og hjertestop

Flere patienter med blodprop i hjertet og hjertestop overlever end det var tilfældet tidligere. Men der er stadig plads til forbedring. Et nyt forsknings-professorat skal være med til at sikre, at flere patienter bliver diagnosticeret allerede i ambulancen, at de bliver kørt direkte til et hjertecenter og kommer i rette behandling.

I dag kan man ved hjælp af et hjertekardiogram allerede i ambulancen diagnosticere store blodpropper. Patienten bliver således visiteret direkte til et hjertecenter med henblik på en ballonudvidelse, og den hurtige indsats betyder først og fremmest, at flere overlever blodprop i hjertet og hjertestop. Det betyder også, at patienterne bliver udskrevet tidligere, at deres livslængde bliver øget - og at de oplever færre mén efterfølgende. Det er dog fortsat en udfordring at diagnosticere de små blodpropper i ambulancen. Man kan nemlig ikke se dem på et hjertekardiogram og kun i begrænset omfang med den blodprøve-teknik, som i dag er tilgængelig i ambulancen, fortæller overlæge på Aarhus Universitetshospital og ny klinisk professor på Aarhus Universitet, Christian Juhl Terkelsen. Han skal sammen med sine kollegaer de kommende år fokusere på at forbedre diagnostikken, behandlingen og dermed også overlevelsen, når det gælder de små blodpropper.

Fortsat plads til forbedring

”Vi er nået rigtig langt, når det handler om at diagnosticere og behandle de store blodpropper. Men der er fortsat plads til forbedring, når det handler om små blodpropper, som udgør 60 procent af alle blodpropper i hjertet. Vores forhåbning er, at vores forskning kan være med til at optimere diagnostikken og behandlingen, så folk diagnosticeres, behandles og udskrives tidligere og forhåbentligt også lever længere,” fortæller Christian Juhl Terkelsen, men pointerer, at det kræver en videreudvikling af det apparatur, der i dag er tilgængeligt i hjerteambulancerne. 

”Analyserne foregår i dag primært på sygehuset – og kun i begrænset omfang i ambulancen. Men hvis man i stedet for én blodprøve tager to blodprøver og opgraderer analyse-udstyret til formålet, så vil man være i stand til at opdage flere af de små blodpropper. Det betyder, at man i stedet for at køre patienten på det lokale sygehus, i de tilfælde, hvor der er tale om en mindre blodprop, vil køre direkte til behandling på et hjertecenter og dermed blive i stand til at optimere både behandling og overlevelsen. Samtidig vil man formentlig også på sigt kunne identificere de patienter, som med stor sikkerhed ikke har en blodprop og helt undgå indlæggelse af dem.”

En ensartet indsats

I forskningsprojektet vil man også fokusere på at sikre, at patienter med blodprop i hjertet såvel som hjertestop får et ensartet tilbud om avanceret behandling, uanset hvor i landet de bor. Noget tyder nemlig på, at det ikke er tilfældet i dag, understreger Christian Juhl Terkelsen:
”I forbindelse med projektet En helhjertet indsats lanceret i 2018 er et af indsatsområderne, at vi netop skal sikre, at alle borgere uanset region eller afstand til et hjertecenter modtager den samme behandling. Men det er i dag fortsat uafklaret, om der reelt er tilfældet.”