Amyloid-beta en biomarkør for hjertekar-problemer
Høje niveauer af amyloid-beta i blodet kan være en vigtig indikator for hjertekar-sygdom og kan måske bruges til at udvikles til en blodprøve, der kan identificere hjerte-kar-aldring.
Det mener i hvert fald forskere fra Newcastle University anført af professor Konstantinos Stellos, som har fået en ny undersøgelse offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.
Amyloid-beta har sammenhæng med udviklingen af Alzheimers sygdom, men forskerne har nu også konkluderet, at det kan spille en nøglerolle for vaskulær afstivning, tykkelse af arterierne, hjertesvigt og progression af hjertesygdomme.
Reultaterne antyder, at der eksisterer en fælles forbindelse mellem de to tilstande, som ikke er blevet anerkendt før og som kan føre til bedre patientpleje.
"Vores arbejde har skabt og samlet alle brikkerne i puslespillet. For første gang har vi fremlagt bevis for involvering af amyloid-beta i tidlige og senere faser af hjerte-kar-sygdomme," siger Stellos, der er professor Newcastle University's Biosciences Institute, UK.
"Det, der er virkeligt spændende, er, at vi har været i stand til at gengive disse uventede, klinisk meningsfulde fund hos patienter fra hele verden. Under alle omstændigheder observerede vi, at amyloid-beta er en biomarkør for hjerte-kar-aldring og prognose for hjerte-kar-sygdomme."
