Forskere: Tættere på personlig medicin med genetisk risikoscorer
Nye forskningsresultater peger på, at man med måling af genetiske risikoscorer i fremtiden bedre kan identificere patienter i risiko for hjertekartilfælde og som derfor har gavn af forebyggende behandling.
En del af risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme er genetisk bestemt og skyldes et komplekst sammenspil mellem mange forskellige risikogener i arvemassen. Men udviklingen inden for genetiske tests har muliggjort, at man nu kan ’måle’ på denne risiko. Det fortæller Morten Krogh Christiansen der er læge og ph.d. fra Aarhus Universitetshospital og er en af forskerne bag et nyt dansk studie:
”Ved hjælp af en blodprøve kan man nu måle på flere millioner genetiske varianter på én gang. Alle varianterne vægtes efter deres effekt på udviklingen af hjertekar-sygdom og summeres så op til en genetisk risikoscore: Et tal, der siger noget om, hvor genetisk disponeret for hjertekar-sygdom det enkelte individ er. I overensstemmelse med det kan vi i vores forskning se, at den genetiske risikoscore hænger tæt sammen med sværhedsgraden og udbredelsen af åreforkalkning i hjertet, når man måler på patienternes hjerte-CT-scanninger. Patienter med en højere genetisk risiko-score har altså typisk mere udbredt åreforkalkning og rammes af det i en sværere grad end patienter med en lavere score,” fortæller Morten Krogh Christiansen.
Risiko-scores og forebyggende behandling
Store befolkningsundersøgelser viser, at både den genetiske disposition (målt som en genetisk risikoscore) og livsstilsfaktorer hver især bidrager til, at man udvikler hjertekarsygdom.
Dertil kommer, at genetiske risiko-scores muligvis også kan hjælpe med at identificere de patienter, der har størst risiko for hjertekarsygdom og som derfor også har størst gavn af forebyggende behandling. Eksempelvis så man i en post hoc analyse af Odyssey Outcomes studiet, hvor patienterne blev randomiseret til behandling med enten den kolesterolsænkende PCSK9-hæmmer alirocumab eller placebo, at en genetisk risikoscore kunne forudsige, hvem der udviklede hjertekaranfald – også når man tog højde for vanlige risikofaktorer som for eksempel kolesterolniveau.
Studiet viste således, at behandling med alirocumab gav en 37 procent relativ risikoreduktion (seks procent absolut risikoreduktion) for de 10 procent af patienterne med den højeste genetiske risikoscore, mens behandlingen kun medførte en 13 procent relativ risikoreduktion (en procent absolut risikoreduktion) for de resterende 90 procent af patienterne med en lavere genetisk risikoscore. På tilsvarende vis har en genetisk risikoscore i et andet studie vist at kunne forudsige behandlingseffekten af PCSK-9-hæmmeren evolocumab.
