Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

"Det er overraskende for os, at en lungebetændelses påvirkning af hjertet har så stor indflydelse, som det ser ud til ved COVID-19," siger Tor Biering-Sørensen.

COVID-19-patienters hjerte kan afsløre hvor hårdt de rammes

COVID-19-patienters hjertefunktion ved indlæggelsen kan afsløre om de rammes hårdt af virussen i form af et særligt kompliceret forløb, viser danske resultater af en undersøgelse I Østdanmark.

De foreløbige resultater viser at omkring 80 procent af patienterne havde tegn på påvirket hjertefunktion ved en ultralydsundersøgelse samt en hjerte-biomarkør - og dermed var i risiko for at udvikle et særligt kompliceret forløb. 

Lederen af forskningsprojektet Tor Biering-Sørensen, som er læge på Herlev- Gentofte Hospital, kalder de foreløbige resultater overraskende.

Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital indledte i marts forskningsprojektet for at finde ud af, om ultralydsundersøgelse af hjerte og lunger kan forudsige hvilke patienter smittet med COVID-19, der er i særlig risiko for at udvikle akut respiratorisk svigt, at blive indlagt på intensivafdeling eller gennemgå anden akut forværring under indlæggelse med COVID-19.

De foreløbige resultater er nu gjort op – og indtil videre har 174 patienter været inkluderet i studiet, hvor de blandt andet har fået scannet deres hjerte, målt biomarkører og infektionstal. Ultralyds-undersøgelsen af hjertet og hjerte-biomarkørerne kan påvise, om hjertet er påvirket. Det fortæller Tor Biering-Sørensen, som er læge på Herlev- Gentofte Hospital og forskningsleder på projektet.

”Resultaterne tyder på, at de, der har påvirket hjertefunktion - og det er op mod 80 procent - er i særlig høj risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvor de har behov for højt ilttilskud og i værste tilfælde intensiv behandling.”

Resultaterne viser også, at hvis patientens hjertefunktion var påvirket ved indlæggelsen og vedkommende desuden havde et højt infektionstal, så var der over 70 procent risiko for, at patienten skulle have intensiv iltbehandling eller respiratorbehandling senere i forløbet. Og omvendt, hvis hjertet ikke var påvirket og infektionstallet lavt, så var risikoen for at få behov for intensiv behandling minimal.

”Man kan sige, at resultatet underbygger allerede eksisterende teorier om, at hjertet er i risiko for at blive påvirket ved en alvorlig virusinfektion. Men det er overraskende for os, at en lungebetændelses påvirkning af hjertet har så stor indflydelse, som det ser ud til ved COVID-19. Dertil kommer, at det også er overraskende, at hjertefunktionsundersøgelsen kombineret med blodprøven giver så tydeligt et fingerpeg om hvilke patienter, der er i øget risiko for at kræve intensiv behandling,” siger Tor Biering-Sørensen.

Studiet kan ikke slå fast, om det skyldes, at de patienter, der er undersøgt, har haft en uerkendt hjertesygdom, som så giver problemer, når de rammes af coronainfektionen - eller om det er COVID-19-infektionen alene, der påvirker hjertefunktionen.

Forskningsprojektet fortsætter - og senere vil forskerne offentliggøre yderligere resultater. Studiet vil eksempelvis give et indblik i, om og hvordan infektionen i givet fald påvirker hjertet på længere sigt. Alle patienter inkluderet i forskningen vil få foretaget en grundig hjerteundersøgelse når infektionen er overstået.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter