Dansk forskning ser nærmere på kønsforskelle og åreforkalkning
Forskere fra Region Syddanmark har set nærmere på kønsforskelle i forekomsten af kranspulsåreforkalkning (atherosklerose), plaque-sammensætning, størkningsforhold og inflammationsmarkører hos raske og hos nydiagnosticerede patienter med type 2-diabetes.
Resultaterne antyder, at strukturen af åreforkalkningen hos kvinder er anderledes end hos mænd - og at kvinder med åreforkalkning danner blodpropper (fibrin), der er sværere at opløse.
I fire studier har forskerne set nærmere på kønsforskelle i forhold til åreforkalkning og størkningsmekanismer hos raske 50-60-årige og på sammenligning af åreforkalkning hos asymptomatiske patienter med ny-diagnosticeret Type-2 diabetes og alders-og kønsmatchede raske personer. Plaque-sammensætningen i hjertets kranspulsårer er belyst ved hjælp af hjerte-CT scanning.
To slags åreforkalkning
I to studier undersøgte forskerne midaldrende danskere uden kendt hjertesygdom. De ønskede med undersøgelsen at afdække udbredelsen og strukturen af åreforkalkning og åreforkalkningens sammenhæng med blodets størkning. Det fortæller professor i kardiologi ved Syddansk Universitet, Niels Peter Rønnow Sand, som er hovedvejleder på studierne:
”Der findes overordnet to typer af atherosklerose, der kan skelnes ved hjælp af hjerte-CT-scanning. Den ene del består af en kolesterol- og bindevævsagtig ’blød’ komponent, den anden del er ’hård’ og kalkholdig. Plaques med stort indhold af den bløde kolesterolholdige komponent ved man er forbundet med størst risiko for udvikling af blodpropper. Vi ved, at kvinder generelt får kardiovaskulære sygdomme senere i livet end mænd, men i studierne så vi, at kvinder, der diagnosticeres med åreforkalkning, har en ændret fibrin-stuktur, der er sværere at opløse. Herudover viste undersøgelserne (hos disse ellers raske personer), at forkalkningsgraden af plaque hos mænd tiltog med øget størrelse af plaque - en sammenhæng der ikke kunne påvises hos kvinder.”
Hvordan de fund skal fortolkes i forhold til risikoen for senere i livet at udvikle blodpropper i hjertet er på nuværende tidspunkt uafklaret, pointerer Niels Peter Rønnow Sand.
