Basislister er skabt af fanden selv

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Biomarkør-producenter: Vi kan forhindre kæmpe medicinspild

Ved hjælp af en smertefri og relativt billig celleprøve fra kinden, hvor man undersøger biomarkører, kan man finde ud af, hvilken medicin, der kan omdannes til aktiv behandling hos den enkelte patient og hvor stor en dosis patienten skal have.

Producenter ser store fordele for patienter, læger og samfund. Lægerne har dog endnu ikke taget testen i brug. Én årsag er manglende evidens.

Michael Mæng, overlæge på Hjerteafdelingen på Skejby Sygehus er en af de læger, der mangler klinisk evidens for effekten af test, f.eks. i forbindelse med valg af brug af clopidogrel hos blodproppatienter.

Hvert år får 4,1 mio. danskere medicin på recept, og hvert år bruger samfundet 23 mia. kroner på lægemidler. Halvdelen af alle utilsigtede hændelser og mere end 100.000 genindlæggelser skyldes medicinfejl og overmedicinering. Medicinspild er en betydelig samfundsudfordring - ikke blot i form af medicin, som bliver kasseret uden at blive anvendt, men også fordi en stor del af de mange receptudskrivninger i almen praksis er forbundet med alvorlige bivirkninger. Nogle kræver ekstra lægebesøg, indlæggelse, medicinjusteringer eller skift til anden medicin.

Det pointerer Lone Fisker, som er CEO i virksomheden GeneTelligence, der producerer en biomarkør-test rettet mod receptpligtig medicin: 

”Tiden er en vigtig faktor for syge mennesker, og køb af virkningsløs medicin betyder noget for de fleste menneskers pengepung, ligesom det for samfundsøkonomien i øvrigt er uhensigtsmæssigt. Men især hensynet til den enkelte patient bør veje tungt. Hvorfor udskrive medicin efter "trial and wait" metoden, hvor patienten får en recept udskrevet med beskeden: Prøv det her og virker det ikke, så finder vi noget andet til dig.”

Testen kan bruges resten af patientens liv

Det virker helt urimeligt for patienterne, men også for lægerne, at testen ikke bliver taget i brug, mener Lone Fisker. Især fordi, der nu findes indtil flere relativt billige og effektive biomarkør-analysetest, én af dem altså produceret af GenTelligence:

”Testen kan hjælpe lægerne med at udskrive den rigtige medicin til den rigtige patient i den rette dosis. Prisen for samtlige 20 biomarkører, som testen indeholder på nuværende tidspunkt og som dækker de fleste af de store medicinske specialer, gør det ud for det samme som én biomarkør-test koster på et offentligt sygehus - og så kan man bruge analysen resten af patientens liv. Ved hjælp af et helt enkelt kindskrab kan lægen tage udgangspunkt i den enkelte patients biologi, når der udskrives medicin og derved kan man være med til at forhindre, at patienten oplever alvorlige bivirkninger.”

Læger er varsomme med at tage testen i brug

Et af de eksempler, som Lone Fisker fremhæver er, at nogle danske patienter får en anti-koagulations-behandling, clopidogrel, som skal forebygge en blodprop. Men omkring 20-30 procent af os har ifølge Lone Fisker imidlertid genetiske variationer i CYP2C19, som påvirker effekten af clopidogrel:

”Clopidogrel har i mange år i flere regioner været førstevalg til forebyggelse af blodprop – både på grund af den kliniske dokumentation og på grund af prisen. Kun de færreste patienter oplever bivirkninger ved produktet, så det er let at anvende. Problemet er bare, at hvis man er ”non-functional CYP2C19 person,” så virker produktet ikke, og der er risiko for, at lægen og patienten først opdager det, når patienten får en ny blodprop.

Derfor har myndighederne i USA også anbefalet, at personer som bliver sat i behandling med clopidogrel bør have en gen-test først, som kan afsløre, om de er ”non-functional.” De samme anbefalinger gælder i øvrigt en lang række andre lægemidler, hvor der er særlig risiko for bivirkninger eller manglende virkning.”

Ifølge Lone Fisker er brug af biomarkør-testen nu i højere grad blevet standard i Canada og USA, når man udskriver medicin til patienter med flere forskellige sygdomme, og hvor patienten samtidig får mindst en type medicin forbundet med særlig risiko. Også i Holland bliver en lignende test benyttet.

I Danmark er lægerne fortsat tilbageholdende med at anvende testen. Det skyldes primært, at der endnu ikke er tilskud til testen i primær sektor, men også at de er usikre på, hvordan de skal forholde sig til denne og lignende biomarkør-tests, mener Lone Fisker:

”Lægerne forstår videnskaben bag biomarkører fuldt ud, men de har som oftest aldrig haft testen i hænderne og er derfor varsomme med at tage dem i brug. Nogle læger føler ikke, at de har nok kendskab til udviklingen indenfor pharmacogenomics.”

Ikke tilstrækkelig klinisk evidens

Spørger man Michael Mæng, overlæge på Hjerteafdelingen på Skejby Sygehus, så er den primære årsag til, at man ikke benytter sig af eksempelvis en gentest, som kan afsløre hvilke patienter, der er ’non-functionals’ – altså hos hvem clopidogrel kun har begrænset beskyttende effekt - at der helt enkelt ikke er tilstrækkelig klinisk evidens for, at testen kan nedbringe antallet af de patienter, som oplever recidiv, altså får en ny blodprop i løbet af behandlingen:

”Clopidogrel er førstevalg ved patienter med stabil angina pectoris behandlet med ballon-udvidelse og stent-implantation og gives i seks måneder sammen med hjertemagnyl. Der er adskillige studier – både danske studier og internationale - der viser, at under to procent får en blodprop i hjertet under behandling.”

Ifølge Michael Mæng er det korrekt, at der ved behandling med clopidogrel vil være en gruppe patienter, som formentlig har mindre gavn af præparatet. Men han pointerer, at det ikke er det samme, som at de slet ikke har gavn af behandlingen, og at betegnelsen ’non-functionals’ faktisk derfor er misvisende. I stedet bør man kalde dem ’hypo-responders’. Han pointerer i øvrigt, at ’hypo-responders’ godt nok har en højere risiko for recidiv, men det at de, som responderer fortsat også har risiko for at få en ny blodprop:
”Clopidogrel vil typisk have nogen men ikke optimal effekt ved den gruppe af patienter, som vi kalder ’hypo-responders’. Men clopidogrelbehandlingen står aldrig alene. Patienten får også hjerte-magnyl, og samlet set nedbringer den kombinerede behandling recidiv til under en procent.”

Gentests er endnu i sin spæde vorden

Der er altså ikke tilstrækkelig dokumentation for at indføre gentests lige i dette tilfælde understreger Michael Mæng, som selv er medforfatter på flere artikler, hvor clopidogrel har været brugt som monoterapi oven i blodfortyndende behandling med gode resultater:

”Havde vi klar evidens for, at en gentest af alle patienter ville nedbringe antallet af recidiv, så ville vi naturligvis benytte os af det. Vi benytter os af gentests i flere andre sammenhænge indenfor hjertekar-behandlingen. Men lige i det her tilfælde foreligger der altså ikke tilstrækkelig dokumentation.” Michael Mæng er dog ikke i tvivl om, at gentests og fremadrettet vil ændre hjertekar-behandlingen.

”Det er min forventning, at vi i fremtiden vil kunne designe en individualiseret behandling ud fra patienternes kliniske og genetiske profil. Lige nu er det kun i sin spæde vorden, og vi mangler endnu evidens for, at det giver mening både ud fra et økonomisk og klinisk perspektiv.”

Ugentlig insulin kan blive del af fremtidens diabetesbehandling

EASD: Det nye præparat, insulin icodec, der gives én gang ugentligt, ser ud til at være lige så sikkert og blodsukkerstabiliserende som insulin glargin (Lantus), der gives én gang dagligt til personer med type 2-diabetes.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter