Mens vi helt generelt er blevet langt bedre til at forebygge og behandle hjerte-kar sygdomme, tyder meget på, at forbedringerne er gået uden om kvinderne.
Derfor er der lige nu behov for, at praktiserende læger er meget mere opmærksomme, når kvinder klager over smerter, og mere aggressive over for kvinders risikofaktorer og i behandlingen af dem. Og er de i tvivl, bør de hellere sende kvinderne videre til hospitalerne en gang for meget end en gang for lidt.
Sådan lyder det fra Eva Prescott, professor og overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Hun er Danmarks førende forsker i kvinder og hjerte-kar sygdomme og ser et stort behov for endnu mere forskning i forskellene på mænd og kvinders hjerter. Men indtil vi mere præcist ved, hvad forskellene skyldes, og dermed kan fokusere på at forbedre behandlingen af kvinderne, er der altså al mulig grund til øget opmærksomhed på kvinders symptomer. Og det gælder både fra lægerne og kvinderne selv, mener Eva Prescott.
Forskeren peger især på to områder, hvor vi i dag ved, at kvinderne adskiller sig fra mændene. Det ene er blodpropper. Og det andet er diastolisk hjertesvigt. I begge tilfælde er det et faktum, at kvindernes sygdomme ofte overses. Og konsekvensen er, at flere kvinder end mænd dør af hjerte-kar sygdomme.
”Alt tyder på, at kvindernes symptomer generelt er nogle andre end mændenes og kan være temmelig upræcise. Derfor går der ofte alt for lang tid, før kvinderne kommer i behandling. Og det har fatale konsekvenser,” siger Eva Prescott og tilføjer:
”Så langt vi er kommet i forskningen af kvinder og mænd med hjerte-kar sygdomme, står vi lige nu der, hvor vi må konstatere, at vi faktisk forstår blodprop-sygdom ret dårligt. For på den ene side overser vi blodpropper hos kvinder. Og på den anden side har hovedparten af de kvinder med brystsmerter, der kommer ind for at få undersøgt deres kranspulsårer, faktisk ingen forsnævringer.”
Ingen forsnævringer i kranspulsårerne
Hidtil har lægerne været hurtige til at sige ’du har smerter, det skyldes forsnævring i kranspulsårerne. Derfor giver vi dig en ballondilatation, og så forsvinder smerterne’. Men så enkelt har det vist sig ikke at være for kvinderne. For når de klager over smerter, er der ofte ikke forsnævringer i kranspulsårerne.
”Disse kvinder sender vi hjem igen. Men følger vi dem i registrene, kan vi se, at de får hjertesygdomme senere hen. Så de er jo ikke raske. De er på mange måder lige så syge, som dem, der har forsnævringer. Men vi tager os bare ikke af dem,” siger Eva Prescott.
Hendes forskning går lige netop på dette dilemma. I 2011 modtog hun Hjerteforeningens hidtil største bevilling på otte millioner kroner til forskningsprojektet 'Bedre behandling af kvinder med brystsmerter uden forsnævringer i hjertets kranspulsårer'. Via moderne
skanningsmetoder af hjertet har forskerholdet undersøgt 1500 kvinder med brystsmerter, for at finde ud af om de lider af såkaldt småkarssygdom (mikrovaskulær angina pectoris). Målet med projektet er at finde frem til en bedre diagnostik og behandling af kvinder, der har brystsmerter, men ingen forsnævringer i hjertets blodkar. Med den rette behandling håber Eva Prescott, at det vil være muligt at nedsætte risikoen for en efterfølgende blodprop i hjertet.
Mangler metoder til småkarsygdom
De første resultater af projektet blev fremlagt forrige år. Det viste sig, at hos ikke færre end to tredjedele af de kvinder, som kommer ind med brystsmerter, kan der ikke findes tegn på forsnævringer i kransårerne. Næsten halvdelen af kvinderne har betydende nedsat funktion af de små kar.
”Men den diagnose er vi læger ikke gode til at stille, fordi vi ikke kan benytte de generelle diagnostiske metoder ved hjertesygdom til at påvise småkarsygdom,” siger Eva Prescott.
Det hjælper at tabe sig
Næste skridt i forskningsprojektet er at afprøve forskellige behandlinger, som skal sikre kvinderne en bedre livskvalitet. Disse forsøg er man i gang med nu. Og foreløbig tyder noget på, at det kan hjælpe kvinderne at tabe sig – fordi det forbedrer den mikrovaskulære funktion. Ligesådan ser man på effekten af træning, stresshåndtering osv. I forhold til medicinsk behandling undersøger forskerne, hvorvidt statiner og/eller ACE-hæmmere kan hjælpe kvinderne, ligesom en særlig type medicin, kaldet glukagonlignende peptider, som i dag gives til diabetikere og medfører vægttab, vil blive afprøvet på kvinderne i projektet.
Behov for mere forskning
Et andet område, hvor man har erkendt forskelle på kvinders og mænds hjerter, er ift. hjertesvigt. Her har lægerne hidtil været fokuserede på systolisk hjertesvigt og er i dag gode til at behandle det. Men kvinder lider hyppigere af diastolisk hjertesvigt. Og det er vi ikke gode til at behandle, konstaterer Eva Prescott:
”Det bør der derfor forskes mere i, så vi kan lære at opspore disse kvinder tidligt og behandle dem, siger hun og ser helt generelt behov for langt mere forskning i den bedste behandling af kvinder og hjerte-kar sygdomme.”
