Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Både højt og lavt MBL-protein øger risiko for hjertekarsygdom

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Anne Gedebjerg

Højt eller lavt niveau af proteinet mannose-bindende lektin (MBL) har i tidligere studier været kædet sammen med risikoen for hjertekar-sygdom.

Det har dog hidtil været uklart, om det specifikt var det høje eller det lave niveau, som udgjorde risikoen, ligesom det heller ikke har været systematisk undersøgt hos en større gruppe af nydiagnosticerede type-2 diabetes patienter. Forskere fra Aarhus Universitetshospital er dog nu kommet et svar nærmere. Deres forskning peger nemlig på, at der er en U-formet sammenhæng: Et genetisk bestemt særligt højt eller særligt lavt niveau af mannose-bindende lektin (MBL) i blodet ser ud til at øge risikoen for hjertekarsygdomme blandt patienter med type 2-diabetes.

Studiet er baseret på en blodprøve fra en relativt nydiagnosticeret kohorte af type-2 diabetes-patienter – den såkaldte DD2-kohorte. Forskerne har målt serum-MBL på 7.305 patienter. Af dem blev en subgruppe på 3.043 patienter genotypet. Data fra DD2 for samtlige patienter blev koblet til andre sygdoms- og dødelighedsregistre, og patienterne blev efterfølgende fulgt over en periode på knapt fem år. Formålet var at undersøge, hvorvidt højt eller lavt serum-MBL og genotyper er kausalt associeret med risikoen for hjertekarsygdom eller død blandt patienter med nydiagnosticeret type 2-diabetes. Det fortæller læge og ph.d. Anne Gedebjerg, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, AU, som er førsteforfatter på studiet:

”Det som er helt unikt for vores studie er, at vi både har en blodprøve-måling af serum-MBL fra diagnosetidspunktet og samtidig har genotype-testet en del af patienterne for at se, om der er en kausal sammenhæng, og vi kan på den baggrund konkludere, at der blandt type-2-diabetes patienter ser ud til at være en genetisk risiko for at udvikle hjertekar-sygdom både ved meget høje og meget lave niveauer af MBL – altså er der en såkaldt U-formet sammenhæng.”

Undersøgelsen viste mere specifikt, at patienter med henholdsvis lavt og højt serum-MBL, defineret som værdier på respektive mindre end 100 mikrogram/L eller over 1000 mikrogram/L, havde en markant forhøjet risiko for alvorlig hjertekarsygdom eller hjertedød, i forhold til den intermediære gruppe. Næsten 60 procent af patienterne befandt sig i én af ydergrupperne: 18 procent havde lavt MBL, 41 procent højt. For lavt MBL kan give øget infektionsrisiko, og for højt MBL kan over-aktivere immunsystemet når blodsukkeret er højt. MBL kan derfor spille en kausal rolle både ved lave og høje værdier.

”Det tyder på, at serum-MBL kan være en del af forklaringen på den øgede forekomst af hjertekarsygdomme blandt patienter med type 2-diabetes,” fastslår Anne Gedebjerg, som dog ikke mener, at resultaterne af studiet umiddelbart vil kunne føre til ændringer i forhold til behandling:

”Der er behov for yderligere forskning på området, men studiet kan lægge op til, at nydiagnosticerede type-2-diabetes patienter med enten højt eller lavt MBL bliver kategoriseret som værende i særlig risiko for at udvikle hjertekar-sygdom. Dermed vil man være i stand til at intensivere behandlingen og være særligt opmærksom på eksempelvis livsstilsændringer.”

Det kan vise sig vanskelig med ét præparat at behandle, når både højt og lavt MBL er associeret med en øget risiko. Man vil derfor med et behandlingsmæssigt øjemed være nødt til at gå dybere ned i immunforsvaret for at finde et eventuelt andet protein end MBL, som man kan intervenere på, pointerer Anne Gedebjerg:

”Med studiet står det klart, at MBL ikke blot er en risikomarkør, men højst sandsynligt spiller en kausal rolle i forhold til inflammation og karskader. Når vi gennem yderligere forskning forhåbentlig får en mere specifik viden, så kan vi måske også finde en virksom behandling.”


Om DD2-kohorten:

  • DD2 er en national forsknings-biobank med en tilhørende forskningsdatabase, der samler viden om type-2-diabetes-patienter fra diagnosetidspunktet.
  • DD2 samarbejder med almen praksis, ambulatorier, laboratorier og kommuner.
  • DD2 anvendes blandt andet til forskning i diabetiske følgesygdomme.
  • Målet med DD2 er med forskning at bidrage til at udvikle individualiseret diabetes-behandling.