Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sydvestjysk Sygehus: Omstrukturering sikrer bedre VTE-behandling

Danske patienter med venøs tromboemboli får langt fra altid et sammenhængende og optimeret behandlingsforløb – og heller ikke forløb, som er i tråd med nationale og internationale guidelines. Det skyldes især en manglende national, tværfaglig organisering af behandlingen. På Sydvestjysk Sygehus har man nu foretaget en organisatorisk omstrukturering og har etableret det tværfaglige Center for Tromboemboli. Konsekvensen er udover en ensartethed i behandlingen og mindre spildtid også mere trygge patienter.

I Danmark – og i øvrigt også internationalt – findes der en manglende ensartethed i den måde hvorpå, man behandler og følger patienter med venøs tromboemboli (VTE). Den manglende homogenitet er at finde både på tværs af regioner og hospitaler – men også lokalt på de enkelte hospitaler, dette især når det handler om den ambulante opfølgning. Den typiske behandling af VTE foregår ved, at patienten efter akut indlæggelse følges på en klinisk afdeling, på en DVT-klinik eller i primærsektoren. Men den manglende konsekvens i organiseringen af den ambulante opfølgning af patienterne indebærer en risiko for, at patienterne ikke modtager samme tilbud i behandlingen på tværs af regioner, hospitaler og afdelinger. Det gælder både, når det handler om præparatvalg, risikovurdering, håndtering af eventuelle komplikationer, inddragelse og uddannelse af patienterne, behandlingens varighed og de forskellige opfølgende undersøgelser. Det betyder helt konkret, at patienter med VTE langt fra altid kan vide sig sikre på at få et sammenhængende og accelereret eller komprimeret behandlingsforløb, som følger både nationale og internationale retningslinjer og anbefalinger for behandling af VTE.

 

Omorganisering i patienternes favør


Heller ikke på SVS har behandlings-, udrednings- og opfølgningsforløbet hidtil været systematisk, ensartet og konsekvent, og derfor har man nu taget konsekvensen og har for nyligt foretaget en gennemgribende organisatorisk omstrukturereting af behandlingen og opfølgningen, fortæller Vakur Bor, som er koordinerende og ansvarlig overlæge for Center for Tromboemboli på Klinisk Biokemisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, (SVS):

”Vi går nu fra at være organiseret med en AK- og Trombose-klinik, som har eksisteret i ti år, til at samle alt på et Center for Tromboemboli. Årsagen er primært, at vi i patienternes favør ønsker at ensarte behandlingen og skabe et tættere tværfagligt samarbejde på tværs af de involverede afdelinger: Kardiologisk og Klinisk Biokemisk afdeling. Det sikrer i højere grad patienterne den rette udredning, behandling og opfølgning, og de risikerer altså ikke at ’falde igennem systemet’ på grund af enten travlhed eller manglende koordinering på tværs af afdelingerne.”

Dertil kommer, at det anbefalede behandlingsregime for VTE har ændret sig over årene, tilføjer Vakur Bor:

”Tidligere var den gængse behandling af VTE vitamin-k-antagonister (VKA). Men siden er DOAK præparaterne kommet til – præparater, som ikke kræver nær samme tætte opfølgning af patienten i form af blodprøver og dosis-justering. Antallet af patienter i VKA-behandling forventes derfor at være faldende i fremtiden.”

Behandling er individuelt tilrettelagt


Også på Kardiologisk Afdeling på SVS er der stor tilfredshed med omorganiseringen og den nye tværfaglige struktur. Det fastslår overlæge Majed Husein:

”Først og fremmest oplever vi, at den nye struktur er en kæmpe glæde for patienterne. Tidligere fik de ikke altid den tætte opfølgning i deres forløb, som de måske havde behov for. Nogle gange dækker en VTE over en skjult cancer, og udredningen foregår nu umiddelbart efter den akutte fase, hvilket betyder, at der er mindre risiko for at overse eventuelt underliggende sygdomme.”

Dernæst understreger Majed Husein, at AK-behandlingens varighed nu i højere grad end tidligere er individuelt tilrettelagt efter den enkelte patients behov:

”Før var udgangspunktet tre eller seks måneders AK-behandling. Nu lægger vi os med udgangspunkt i udredningen af den enkelte patients situation tættere op ad de internationale guidelines. Det forskningsmæssige udgangspunkt er i orden, og alle overvejelser i forhold til behandling er videnskabeligt baseret og ikke blot baseret på et skøn. Det giver os en stor tilfredsstillelse som personale, men det er naturligvis også til glæde og gavn for patienterne.”

Sygeplejerskerne er gode til at tale med patienterne


I omstrukturering fra AK- og Tromboseklinik til Center for Tromboemboli har man også valgt at fokusere skarpt på opgaveglidning fra læger til sygeplejersker, pointerer Vakur Bor:

”Der er etableret et primært sygeplejerskedrevet ambulatorium. Sygeplejerskerne er gode til at tale med patienterne, som ofte er ældre og derfor ofte kræver mere tid og en særlig omhu. Det er vigtigt, at de forstår beskeder og bliver involveret så meget som muligt i deres eget behandlingsforløb.”

Man har estimeret, at man på SVS vil modtage omkring 300 nye patienter med VTE om året. Idet hver patient tilbydes tre kontroller, betyder det 900 ambulante kontroller eller besøg årligt. De første to af de tre kontroller foregår med en sygeplejerske. Efter den første, indledende kontrol vil patienternes forløb blive drøftet på en lægekonference for at klarlægge den videre udredning og behandlingsplan. Ved anden samtale skal behandlings-dosis eventuelt justeres og patienten skal have mulighed for at drøfte eventuelle bivirkninger af behandlingen.  Den tredje afsluttende samtale i Center for Tromboemboli foregår med en læge. Her afsluttes ukomplicerede patienter sat i livslang behandling til videre kontrol hos egen læge.

Et mere sikkert og patientvenligt forløb


Det faglige ansvar i hele forløbet ligger naturligvis fortsat hos lægen, pointerer Vakur Bor – men efter at man i højere grad udnytter sygeplejerskernes ressourcer og frigiver lægernes tid til andre opgaver, er tilbagemeldingen fra patienterne, at de føler sig grundigt orienterede, trygge og godt taget hånd om i dét, som de oplever som et mere sammenhængende og patientvenligt forløb, hvor de bliver modtaget af et fast team, pointerer Vakur Bor:

”At sygeplejerskerne har fået ansvaret for de indledende samtaler og for at booke aftaler – eksempelvis tre måneders-kontrol af patienten, hvor der foregår en vurdering af risiko for nye blodpropper, bevirker, at risikoen for fejl og forglemmelser grundet travlhed og manglende koordinering er blevet nærmest ikkeeksisterende. Dertil kommer, at vi kan tilbyde patienterne et mere accelereret forløb, altså et forløb, som er mere effektivt og hvor der er mindre spildtid.”

Trygt for patienterne med flere samtaler


Fordi omorganiseringen stadig er så ny, som den er, foreligger der endnu ingen målbare kvalitets-parametre, som fastslår, at forløbet nu er en større succes end tidligere. Men en af de fire sygeplejersker, som står for samtalerne med patienterne, Conni Olesen, bekræfter Vakur Bors udsagn om, at omorganiseringen i høj grad kommer patienterne til gode og giver langt mere kvalitet i behandlingen end tidligere:

”Patienterne har været igennem et kort, akut forløb på medicinsk sengeafdeling, og når de kommer hjem, melder alle spørgsmålene og ofte også frygten sig. Det er trygt for patienterne, at der nu er flere samtaler, hvor de kan få svar på alle deres spørgsmål, så de ikke bare hænger ubesvarede i luften. Tidligere blev patienterne henvist til AK-klinikken, hvor vores opgave som sygeplejersker primært var at styre deres Marevan-behandling og her oplevede vi også, at de havde mange spørgsmål og var usikre på deres behandling. Så det giver bestemt rigtig god mening med omstruktureringen, og at vi deri tilbyder patienterne de tre opfølgende og afklarende samtaler, som involverer patienterne så meget som muligt i deres eget behandlingsforløb.”

Den ambulante lungeemboli-behandling på SVS er altså nu samlet i Center for Tromboemboli, og det er sket ved at etablere en faglig og administrativ struktur forankret i et tæt samarbejde mellem Klinisk Biokemisk og Kardiologisk afdeling. Næste skridt vil være til efteråret at inkludere patienter med dyb venetrombose igennem etablering af et samarbejde med Hæmatologisk afdeling, fortæller Vakur Bor:

”Når hele omorganiseringen er på plads, håber vi naturligvis også at modellen kan inspirere andre centre i Danmark.”

Gevinster ved omorganiseringen:

  1. En mere sammenhængende og accelereret behandling for patienter med VTE
  2. Standardisering og optimering af udredning og behandling ifølge nationale og internationale guidelines (ESC) samt en styrkelse af det tværfaglige niveau
  3. Forbedret opfølgning i forhold til senkomplikationer til VTE-sygdom (post-trombotisk syndrom, kronisk pulmonal hypertension, recidiv af VTE)
  4. Bedre behandlingskvalitet gennem patientuddannelse
  5. Fastholdelse af en høj, faglig ekspertise indenfor det anti-trombotiske område
  6. Gode muligheder for tværfaglig uddannelse og forskning indenfor området.

Dansk opfindelse sikrer bedre iltbehandling af covid-19 patienter

Resultater fra et observationsstudie viser, at den dansk-opfundne iltmaskine O2matic gør arbejdet med covid-19 patienter en hel del lettere. Samtidigt viser det, at iltrobotten sikrer, patienterne i hovedparten af deres iltbehandling får præcis den mængde ilt, de har behov for. 

Sundhedsminister undviger spørgsmål om insulintilskud

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvad hans holdning er til Medicintilskudsnævnets forslag om at fjerne generelt tilskud til en lang række insulin-præparater. 

Tilskudsnævn håber, at færre tilskud til insulin vil presse priser

Medicinsk Tidsskrift har fået indsigt i en e-mail sendt fra Lægemiddelstyrelsen til Sundheds- og ældreministeriet, hvori det beskrives, at Medicintilskudsnævnet håber, at det stærkt kritiserede forslag om at fjerne tilskud til en lang række insulin-præparater vil resultere i et prisfald på præparaterne.

Overvældende interesse for sygehustilbud til patienter med svær overvægt

104 mennesker med BMI over 30 er netop nu henvist til Det Syddanske Overvægtsinitiativ (SDOI) på Sydvestjysk Sygehus, der åbnede for henvisninger fra de praktiserende læger i slutningen af august. Initiativet er dimensioneret til at modtage 500 patienter om året, så det er mange henvisninger på meget kort tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter