For sent, Anne Kaltoft

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kardiologisk professor: Diabetesbehandling bliver ny stjerne på himlen

ESC: SGLT-hæmmere har ikke kun effekt på patienter med type-2-diabetes - men forlænger også livet og mindsker indlæggelser hos patienter med hjertesvigt med nedsat venstre ventrikelfunktion uden diabetes.

Det understreger et studie offentliggjort ved dette års ESC-kongres i weekenden, og professor i hjertesygdomme Hans Eiskjær mener, at der er tale om klinisk meningsfulde resultater – og at behandlingen uden tvivl er kommet for at blive.

SGLT2-hæmmere, som oprindeligt er udviklet til behandling af type 2-diabetes, ser ud til også at være en effektiv behandling til patienter med hjertesvigt uden diabetes. Dette er, på baggrund af flere randomiserede studier, opsummeret i et Position Paper publiceret i European Journal of Heart Failure i begyndelsen af juli 2020. Senest har EMPEROR-reduced studiet, som netop er præsenteret ved dette års virtuelle ESC-kongres, vist, at SGLT2-hæmmeren Jardiance (empagliflozin) markant reducerer risikoen for det primære kombinerede endepunkt i form af kardiovaskulær død eller indlæggelse på grund af hjertesvigt hos patienter med hjertesvigt og en nedsat venstre ventrikel-funktion. Der var dog ikke nogen signifikant reduktion i de sekundære endepunkter kardiovaskulær eller total mortalitet.

Resultater står mål med forventninger

Empagliflozin leverer dermed samme overbevisende resultater på det primære endepunkt som en anden SGLT2-hæmmer, Forxiga (dapagliflozin) gjorde i studiet (DAPA-HF).  Det glæder danske specialister i hjertesvigt.

”Resultaterne står mål med forventningerne,” konkluderer overlæge og professor i hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital, Hans Eiskjær:

EMPEROR-Reduced-studiet blev designet til at evaluere virkningerne af empagliflozin (10 mg.) én gang dagligt (sammenlignet med placebo) hos patienter med hjertesvigt og nedsat venstre ventrikelfunktion, med eller uden diabetes. Patienterne var alle i standardbehandling for hjertesvigt. Studiets primære endepunkt var ​​hjertekar-død eller hospitalisering for hjertesvigt. De sekundære endepunkter inkluderede blandt andet forværring af nyrefunktion, defineret som kronisk dialyse eller nyretransplantation eller vedvarende reduktion af estimeret glomerulær filtreringshastighed (eGFR).

I studiet indgik 3.730 patienter med hjertesvigt og nedsat venstre ventrikelfunktion. (Nedsat ventrikelfunktion på venstre ventrikel på 40 procent eller mindre, med eller uden diabetes.) Patienterne blev tilfældigt tildelt empagliflozin (10 mg.) én gang dagligt eller placebo.

Medianopfølgning på 16 måneder var det primære endepunkt hos 361 patienter i empagliflozingruppen og 462 patienter i placebo-gruppen. Empagliflozin reducerede det samlede antal indlæggelser på grund af hjertesvigt (HR 0,70; 95 procent CI 0,58-0,85; p <0,001). Uønskede bivirkninger fra nyrerne forekom hos 30 patienter i empagliflozin-gruppen og 58 patienter i placebo-gruppen, hvilket var signifikant mindre i gruppen behandlet med empagliflozin (1.6 vs. 3.1 (HR 0.50, 95 procent CI 0.32-0.77, p < 0.01). Ukomplicerede urinvejs-infektioner var mere almindelige i empagliflozin-gruppen (1,3 procent mod 0,4 procent), men hyppigheden af ​​hypotension, volumenreduktion (dehydrering) og hypoglykæmi var den samme i de to grupper.

En behandling, der er kommet for at blive

Ifølge Hans Eiskjær er de samlede resultater af SGLT2-hæmmeres effekt solide:

”Resultater på SGLT2-hæmmernes effekt hos patienter med hjertesvigt uden diabetes, som vi har set hidtil, er absolut klinisk meningsfulde. Der er helt uden tvivl ikke blot tale om krusninger på overfladen, men om en behandling, som er kommet for at blive. SGLT2-hæmmerne ser ud til at blive en klar, ny stjerne på himlen i forhold til mulighederne for behandling af hjertesvigt. ”

SGLT-hæmmerne kan inden længe også blive et tillæg til den eksisterende behandling af danske patienter med hjertesvigt med nedsat venstre ventrikelfunktion - og for patienterne kan det betyde færre indlæggelser, længere levetid, men også, at de får bedre livkvalitet, pointerer Hans Eiskjær:

”Netop livskvalitet betyder meget for den her gruppe af patienter- og der er da også flere studier på netop livskvalitet (QOL). Blandt andet et dansk studie (EMPIRE-HF). Studiet viste dog ingen effekt på BNP eller QOL score. Til gengæld var der effekt på KCCQ ved længere tids behandling i DAPA-HF-studiet (otte måneder). Der findes også et mindre studie med dapagliflozin over 12 uger (DEFINE-HF), som gav bedring i symptomer, QOL og fysisk formåen.”

Samtidig med præsentationen af EMPEROR-reduced-studiet ved dette års ESC-kongres, er der i The Lancet publiceret en meta-analyse af de to studier EMPEROR-reduced og DAPA-HF. I analysen har man ’poolet’ resultaterne af de to studier. Meta-analysen, som i alt omfatter 8.474 patienter, understøtter og giver yderligere evidens for SGLT2-hæmmernes positive effekt, pointerer Hans Eiskjær:

”Meta-analysen viser en reduceret overordnet dødelighed på i alt 13 procent og en 14 procents reduceret dødelighed på grund af kardio-vaskulære hændelser. Samtidig antyder analysen, at SGLT2-hæmmerne også har en beskyttende effekt på nyrerne, hvilket er bemærkelsesværdigt, fordi en stor del af den medicinske behandling, vi i øvrigt anvender ved hjerteinssuficiens, har en potentielt forværrende effekt på nyrefunktionen.”

Joint venture mellem kardiologer og diabeteslæger

Der er tale om et præparat udviklet til behandling af type 2-diabetes, og traditionelt har det været diabeteslægerne og ikke kardiologerne, der derfor stod for at ordinere det til patienterne. Det vil ændre sig i fremtiden, understreger Hans Eiskjær:

”Som kardiologer vil vi være nødt til at træde længere ind i dette felt. Det vil i højere grad blive et ’joint venture’ mellem kardiologer og diabeteslæger, og vi vil som kardiologer i det hele taget få mere berøring med de her stoffer i fremtiden.”

FDA (U.S. Food and Drug Administration) har blåstemplet dapagliflozin til behandling af patienter med hjertesvigt. I EMA (European Medicines Agency) er der tillægsspørgsmål til behandlingen, men hos producenten forventer man en afklaring i løbet af efteråret. Endnu er der ingen klarhed over tilskudsreglerne.

Af hele mit hjerte håber jeg, at vi kan mødes live næste år

EASD: Tina Vilsbøll, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen, er altid nærmest hyperaktiv på EASD, og hun er også her, der og alle vegne på den virtuelle kongres. Men hun har ikke samme begejstring, som hun plejer:

Dansk studie: Metformin virker via tarmen

EASD: Det har været en gåde hvordan det over 70 år gamle middel metformin egentlig opnår sin blodsukkerreducerende effekt, men nu giver ny forskning fra Steno Diabetes Center i Aarhus måske svaret.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter