For sent, Anne Kaltoft

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Blodtrykssænkende medicin sikkert ved covid-19-infektion

ESC: Hjertepatienter indlagt med covid-19 kan uden risiko fortsætte med at tage deres medicin mod for højt blodtyk. Det gælder både ACE-hæmmere og Angiotensin II-receptorblokkere (ARB).

Det fastslår forskere i det første randomiserede studie - BRACE CORONA-studiet - der blev præsenteret på en Hot Line-session på dette års virtuelle ESC- kongres.

ACE og ARB er på verdensplan særdeles udbredte medicinske behandlinger til sænkning af blodtrykket og til behandling af hjertesvigt. Der er nu med covid-19-pandemien opstået et presserende behov for større, randomiserede studier til mere præcist at blive i stand til at guide behandlingen af de patienter ved infektion med covid-19, idet patienterne befinder sig i risiko for at blive særligt hårdt ramt af infektionen. Der har hidtil være modstridende observationer og hypoteser om den potentielle kliniske virkning af ACE og ARB på patienter med covid-19, ligesom nogle prækliniske undersøgelser har givet anledning til bekymring over, at en behandling under infektion med covid-19 potentielt kan øge risikoen for en forværring af infektionen. Foreløbige data peger dog i retning af, at Renin-hæmmere (RAAS) kan være til gavn for patienter med covid-19 ved at mindske akut lungeskade og forhindre angiotensin-II-medieret lungebetændelse.

Det endelige søm i kisten

Med BRACE CORONA-studiet foreligger der nu solid evidens for, at man generelt bør fastholde behandlingen med ACE/ARB ved infektion med covid-19. Ifølge forskningsleder og lektor på Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og forsker i covid-19 og hjertesygdomme, Tor Biering-Sørensen, er studiet især vigtigt og interessant, fordi det er det ’endelige søm i kisten’ til hypotesen om, at patienters brug af ACE og ARB skulle øge deres risiko for at blive alvorligt syge af covid-19:

”I begyndelsen var der teorier fremme om, at på grund af, at ACE og ARB sætter sig på samme receptor som SARS-CoV-2-virrus benytter til at komme ind i cellerne, og således opregulerer receptorerne, så der kommer mere virus ind i kroppen og så der dermed er større risiko for, at patienterne blev alvorligt syge af infektionen. Men det var ren og skær hypotese. Den hypotese er nu med BRACE-CORONA-studiet manet i jorden.”

Fuldt ophør versus uafbrudt behandling

BRACE-CORONA er et fase fire, randomiseret studie, der tester to strategier: Et midlertidigt fuldt ophør med behandling med ACE-hæmmer/ARB i 30 dage versus en uafbrudt behandling med ACE-hæmmere/ARB hos patienter, der blev indlagt på hospitalet med en bekræftet covid-19-diagnose. Det primære endepunkt for studiet var antallet af dage i live og dage udskrevet fra hospitalet. Patienterne blev fulgt i 30 dage.

Forsøget omfattede 659 patienter fra 29 lokationer i Brasilien. Alle deltagere var i kontinuerlig behandling med ACE-hæmmere eller med ARB og var indlagt på hospitalet med covid-19-infektion. Patienterne blev efter et tilfældighedsprincip udvalgt til enten at stoppe behandlingen (ACE/ARB) i 30 dage eller fortsætte.

Det gennemsnitlige antal dage i live og uden for hospitalet var 21,9 dage for patienter, der stoppede ACE/ARB, og 22,9 dage for patienter, der fortsat tog deres medicin. Andelen af ​​patienter i live, som var udskrevet fra hospitalet ved udgangen af ​​30 dage i den gruppe, som var ophørt med behandlingen med ACE/ARB var 91,8 procent mod 95 procent i den gruppe, som fortsatte behandlingen.

Ingen signifikant forskel

Data fra BRACE-CORONA indikerer altså ikke nogen klinisk fordel ved at afbryde behandlingen med ACE/ARB hos indlagte patienter med mild til moderat covid-19-infektion. Behandlingen bør generelt fortsættes anbefaler forskerne.

Der er altså kun ganske lidt forskel på slutresultatet for de to grupper, pointerer Tor Biering-Sørensen:

”Den gruppe, som stoppede med deres ACE/ARB, lever en anelse kortere end den gruppe, som opretholdt deres medicinering under infektionen. Der er således godt nok ingen signifikant forskel, men det tyder i hvert fald ikke på, at udfaldet bliver bedre ved at stoppe med medicinen - tværtimod.”

Et dansk retrospektivt, registerstudie, som tidligere er publiceret (2019), underbygger resultaterne fra BRACE-CORONA. Det danske studie er offentliggjort i det videnskabelige medicinske tidsskrift Journal of the American Medical Association (JAMA) og bygger på data fra 4.480 danskere med covid-19 og godt en halv million danskere med forhøjet blodtryk.

Af hele mit hjerte håber jeg, at vi kan mødes live næste år

EASD: Tina Vilsbøll, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen, er altid nærmest hyperaktiv på EASD, og hun er også her, der og alle vegne på den virtuelle kongres. Men hun har ikke samme begejstring, som hun plejer:

Dansk studie: Metformin virker via tarmen

EASD: Det har været en gåde hvordan det over 70 år gamle middel metformin egentlig opnår sin blodsukkerreducerende effekt, men nu giver ny forskning fra Steno Diabetes Center i Aarhus måske svaret.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter