Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kunstig intelligens skal opspore hjertepatienter med risiko for at blive angst

Region Syddanmark er indstillet til at modtage 6,3 millioner kroner i støtte til projekt Hjertero - et projekt, hvor man ved hjælp at kunstig intelligens - kan hjælpe med at forudsige, hvilke hjertepatienter, der er i særlig risiko for at udvikle angst og depression.

Målet er at få øje på tegn og symptomer så tidligt i forløbet, at det bliver muligt at sætte ind med en forebyggende indsats.

Der er i sundhedsvæsenet en stigende opmærksomhed på, at somatiske sygdomme kan udløse livskriser og blandt andet føre til depression og angst. Det gælder eksempelvis for patienter, som får konstateret en hjertesygdom. I Region Syddanmark har man derfor taget initiativ til projekt Hjertero, hvor man ved hjælp af data og algoritmer håber, at man kan være med til at opspore patienter i særlig risiko og sætte tidligt ind med en forebyggende indsats.

Formanden for digitaliseringsudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet, ser store perspektiver i projektet:

”Vi ved, at op mod en halv million danskere er hjertepatienter, og at de har øget risiko for at få angst og depression, som jo har store omkostninger for den enkelte, men også for samfundet samlet set. Så hvis man kan bruge kunstig intelligens til at opspore de hjertepatienter, der har størst risiko, og hjælpe dem i tide, er det en kæmpe gevinst hele vejen rundt.”

Algoritmer samkører data

I projektet er intentionen at udvikle algoritmer, der gør det muligt at samkøre og udtrække data om patienterne fra forskellige kilder for at kunne identificere netop de hjertepatienter, der har størst risiko for at udvikle angst og depression. Man vil blandt andet samkøre data om patienternes sygdomshistorik (herunder tidligere indlæggelser og tidligere angst og depression) med data om deres socio-økonomiske forhold. Dette med henblik på at give den bedst mulige individuelt tilpassede behandling. 

Ifølge Iben Kromann, som er chefkonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark, så er ideen udsprunget hos klinikerne:

”Klinikerne mener og håber, at det bør være muligt ved hjælp af data og algoritmer at fange tegn og symptomer hos patienterne, som det ikke nødvendigvis er muligt at opfange med det blotte øje eller ved konsultationer og samtaler.”

Man har i øvrigt hentet inspiration fra projektet eMindYourHeart, som er udviklet af Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, og hvor man tilbyder online psykologhjælp til patienter med iskæmisk hjertesygdom. Derudover læner projektet sig op ad omfattende dansk og international forskning i iskæmisk hjetesygdom, angst og depression, fortæller Iben Kromann:

”Forventningen er, at når vi samkører alle de data, som vi har adgang til, så vil vi være i stand til at finde patienter i særlig risiko for at udvikle angst og depression på et langt tidligere tidspunkt end vi gør i dag og dermed også være i stand til at sætte ind med hjælp og støtte langt tidligere.”

  • Hvis Folketinget godkender indstillingen om støtte på 6,3 millioner kroner, kan Hjertero starte op i 2021 og blive klar til, at det kan afprøves i 2022.
  • Hjertero er et af tretten projekter, der er indstillet til at modtage tilskud for i alt 30 mio. kroner fra den fond for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger, som regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening står bag
  • Pengene er ikke bevilliget endnu, men regeringen vil søge om Folketingets tilslutning til, at udgifter til projekterne indarbejdes på finansloven for 2021.
  • Hjertero er udviklet i samarbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation, Hjertemedicinsk Afdeling B på Odense Universitetshospital, Institut for Psykologi og Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet.

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter