Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tæt sammenhæng mellem søvnapnø og atrieflimren

Forskere på Panum Instituttet ser nærmere på sammenhængen mellem obstruktiv søvnapnø og atrieflimren. Resultaterne bekræfter, hvad flere internationale studier også viser: At søvnapnø øger risikoen for at udvikle hjerterytmeforstyrrelser markant.

Op mod 74 procent af patienter med atrieflimren lider også af søvnapnø – og mange af dem uden selv at vide det. Faktisk kan patienterne være i behandling for deres atrieflimren i årevis uden at sammenhængen nødvendigvis bliver opdaget. Det er nemlig langt fra altid, at man i klinikken undersøger patienter, som henvender sig med eller er i behandling for hjerterytmeforstyrrelser for søvnapnø. Risikoen for atrieflimren øges kraftigt hvis man har søvnapnø, og samtidigt reduceres chancerne for at helbrede atrieflimren hvis søvnapnøen ikke behandles. Det er derfor vigtigt at få klarlagt og behandlet eventuel søvnapnø hos patienter med atrieflimren – også selv om det kan være en tidskrævende proces. Det fortæller forsker Benedikt Maximilian Linz, som skriver ph.d. om sammenhængen mellem obstruktiv søvnapnø og atrieflimren:

”At undersøge for søvnapnø er ikke en vanskelig undersøgelse – men man når ikke nødvendigvis hurtigt frem til en diagnose. Man er nødt til at foretage en polysomnografi, et nattestudie, hvor man måler patientens hjerterytme under vejrtrækning under søvn. Man foretager en EKG gennem natten, ligesom man skal foretage målinger af åndedrættet og iltmætningen i blodet. Vi ved dog, både fra egen forskning men også fra internationale studier, at hovedparten af patienter med søvnapnø har en ’dynamisk’ sygdom, hvilket også fremkalder dynamisk atrieflimren. Det betyder, at det ikke er hver nat, patienten har perioder med søvnapnø og dermed altså heller ikke nødvendigvis atrieflimren. Der er en tendens til, at atrieflimren øges ved søvnapnø på grund af årsagssammenhængen.”

Sinus-rytme og QT-interval

Benedikt Maximilian Linz og hans kollegaer i en tværfaglig gruppe på Panum Instituttet ledet af professor Thomas Jespersen, undersøger den kausale sammenhæng mellem søvnapnø og atrieflimren i dyremodeller - grise og rotter. Dyrene bedøves med Alpha-Chloralose – et veterinært anæstesi-stof, som giver en stabil bedøvelse, men hvor dyrene trækker vejret spontant. Anæstesien simulerer dermed delvist søvnen hos mennesker. Forskerne intuberer dyrene i deres øvre luftveje og påvirker dem med et negativt tryk, som fremkalder en tilstand, som minder om søvnapnø hos mennesker.

”Vi ser særligt på to parametre, når vi simulerer søvnapnø hos dyrene: Sinus-rytme og QT-interval. Forlænget QT-interval øger risikoen for pludselig død - og resultaterne er klare: Vi observerer både atrieflimren og forlængelse af QT-intervallet,” forklarer Benedikt Maximilian Linz.

Det giver altid mening at tænke på søvnapnø hos patienter med atrieflimren, mener Benedikt Maximilian Linz:

”Hvis man har en patient i klinikken, hvor man ikke umiddelbart kan finde nogle andre gode grunde til atrieflimren, så bør man undersøge for søvnapnø. Behandler man for atrieflimren og har patienten også en uopdaget søvnapnø, så vil behandlingen ikke virke ligeså godt, som den burde. Det er underbygget af flere studier – og derfor er det også særligt vigtigt at have søvnapnø i med i overvejelserne ved diagnosticering af atrieflimren.”

Søvnapnø: Dagstræthed er en svær størrelse

Mange patienter i behandling for obstruktiv søvnapnø føler sig stadig trætte og uoplagte i dagtimerne trods behandlingen. Men patienternes træthed er ofte summen af mange faktorer, og det kræver en stor indsats af patienterne selv at mindske trætheden.

Steroidfrygt hos forældre kan forværre AD hos deres børn

Forældres frygt for steroidbehandling er forbundet med alvorligere sygdomsforløb hos børn med AD. Frygten er størst hos patienter med lav uddannelse, og praktiserende læger og apotekere er desuden også mere skeptiske over for steroider end dermatologer.

Professor om ny medicin: Helt utrolig spændende udvikling

Speciallægerne venter med spænding på fremtidens næste biologiske behandlingsmuligheder. Med præparater, der formentlig kan gribe type-2 inflammation lige under epitelet, inden inflammationen når at ødelægge og aktivere de vigtige celler ved type-2-sygdomme, kan man nemlig behandle endnu tidligere og mere effektivt.

Hyperhidrose er en overset sygdom med gode behandlingsmuligheder

Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter