Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Digitalt værktøj kan nedbringe hjerte-kar-dødeligheden

Jes Lindholt

Forskere på Odense Universitetshospital er i gang med at udvikle et computerprogram med en tilhørende app til beregning af risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom.

Målet er - gennem forebyggelse og tidlig diagnostik – at nedbringe hjerte-kar-dødeligheden og at komme den udbredte sociale slagside i hjerte-kar-sygdom til livs.

Ved at tage en simpel blodprøve hjemme i stuen, sende den ind til et laboratorium sammen med nogle oplysninger om rygning, forhøjet blodtryk eller tidligere sygdom i familien, vil det på sigt blive muligt at vurdere risikoen for at udvikle en hjerte-kar-sygdom. På Odense Universitetshospital (OUH) er professor og overlæge Jes Lindholt sammen med kollegaer i gang med at udvikle en sådan model. Behovet for at kunne diagnosticere tidligt og forebygge – påpeger Jes Lindholt – er at selv om markant færre dør af hjerte-kar-sygdom end tidligere, er antallet af danskere med manifesteret hjerte-kar-sygdom stigende.

”I dag lever hver tiende dansker med en hjerte-kar-sygdom, men faktisk ville halvdelen af tilfældene kunne undgås, hvis bare de bliver opdaget tidligere.”

Der skal rettes op på den sociale slagside

Desuden er der en social slagside i hjerte-kar-behandlingen, som Jes Lindholt og hans kollegaer meget gerne med det digitale værktøj vil være med til at rette op på. Det er nemlig Jes Lindholts erfaring, fra de folkeundersøgelser han har været med til, at der kan være stor forskel på, hvem der faktisk møder op på sygehusene til undersøgelserne, og hvem der især har behov for forebyggende tiltag.

”Danskere med lavt uddannelsesniveau har større risiko for at dø af en hjertekar-sygdom sammenlignet med jævnaldrende med et højt uddannelsesniveau. Men vores undersøgelser viser, at det netop er borgere med lavt uddannelsesniveau, som ikke møder op til screeninger og undersøgelser. Blandt de lavest uddannede borger, som faktisk tog imod tilbuddet, fandt vi også relativt mange, som godt nok endnu ikke var syge, men som havde læsioner og ikke var i tilstrækkelig forebyggende behandling. Hvis undersøgelsen bliver gjort simplere og også flyttet fra hospitalet til hjemmet eller til egen læge, håber jeg, at vi på sigt kan gøre noget ved den sociale slagside,” siger Jes Lindholt.

En personlig og præcis risikovurdering

I dag kræver det avancerede røntgen- og blodtryksundersøgelser, hvis man skal finde ud af, om en person uden symptomer har risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Et simpelt digitalt værktøj, hvor den enkelte person kan undersøges i eget hjem eller hos egen læge, vil kunne gøre diagnostikken langt mere simpel og præcis.

”Tanken er, at computerprogrammet kan give en personlig og præcis risikovurdering i forhold til udvikling af hjertekar-sygdom indenfor de næste fem år - og samtidig også forudse effekten på risikoen, hvis man foretager de anbefalede forebyggende tiltag. Det kan blive et gennembrud for målrettet forebyggelse og for folkesundheden, for det er også meningen, at det nye værktøj ganske præcist skal forudsige, hvilken gevinst, den enkelte får af at gå i forebyggende behandling,” fortæller Jes Lindholt, som i øvrigt tilføjer, at værktøjet både kan bruges af den enkelte, men også som et forebyggelses-værktøj i almen praksis.

Forskningsprojektet har fået titlen PREPARE, og det udføres i forlængelse af det tidligere projekt DANCAVAS. Her blev 15.000 mænd i alderen 60-74 år undersøgt for tegn på hjertekar-sygdom med røntgen-, blodtryks- og blodprøveundersøgelser. Det er analyser af blodprøverne og oplysningerne fra dette studie, der skal ligge til grund for computerprogrammet.

I den app, som skal udvikles som en del af det digitale værktøj, kan brugeren indtaste sine personlige oplysninger, og blodprøven indsendes til et laboratorium. Værdierne fra blodprøven bliver herefter synlige for brugeren i vedkommendes e-journal og kan da indtastes i app’en, som giver brugeren risikoberegninger i form af tal og grafik med tilhørende anbefalinger.

Stor indflydelse på folkesundheden

Perspektivet i projektet er fem år, fortæller Jes Lindholt:

”Intentionen er, at vi efter fem år har et færdigt produkt, som vi kan sætte i spil nu og her. Hvis det vinder indpas, som et decideret screenings-værktøj, som man tilbyder alle over en vis alder, er min formodning, at det kan få endda meget stor indflydelse på folkesundheden. At det for eksempel vil kunne nedsætte dødeligheden på grund af hjertekar-sygdom med op til 20 procent.”

Erfaringen fra en tidligere folkesundheds-undersøgelse underbygger dette, mener Jes Lindholt:

”I VIVA undersøgelsen, tidligere publiceret i The Lancet, målte man blodtryk i ben og arme og ultralydsscannede maven for åreforkalkning og udposninger på hovedpulsåren hos et antal ældre mænd. Resultatet var en nedsat dødelighed på 7 procent. Et markant højt tal.”

Jes Lindholt tilføjer, at der er en sundhedsøkonom tilknyttet projektet:

”Vi er blevet bedre til at behandle hjertekar-sygdom, og flere overlever. Men flere lever derfor også med manifesteret hjertekar-sygdom, hvilket betyder stigene udgifter. Det er et komplekst regnskab, men vores formodning og forventning er, at værktøjet med sit forebyggende øjemed vil kunne bidrage til både at spare liv, lidelser og penge.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo