Når Magnus Heunicke siger vores - så mener han regeringens

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Skånsom CT-scanning af hjertet udfordrer KAG-procedure

Kan en mere skånsom CT-scanning af hjertet på sigt erstatte den invasive KAG-procedure som forebyggende undersøgelse af hjertemusklens kranspulsårer? Det skal forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet nu undersøge.   

I dag foretrækker hjertelægerne at undersøge hjertemusklens kranspulsårer ved hjælp af koronar arteriografi (KAG). KAG-undersøgelsen er præcis men omfattende, ligesom der også er en lille risiko forbundet med den. Derudover kan patienten opleve undersøgelsen som ubehagelig. CT-scanning af hjertet har udviklet sig så meget over de senere år – så meget, at det i dag er en undersøgelse, som med minimal stråling og ubehag, giver mulighed for meget nøjagtige billeder af hjertet kranspulsåre. Novo Nordisk Fonden har derfor netop givet forskere ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet otte mio. kr. til at se nærmere på mulighederne for at bruge hjerte-CT til forskning og forebyggende undersøgelser af hjertemusklens kranspulsårer.

Ifølge Bjarne Linde Nørgaard, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet, så er perspektiverne ved CT-scanning af hjertet som undersøgelse af forkalkning og forsnævring i hjertes kranspulsårer endda rigtig store:

”Fordelen ved hjerte-CT er, at det er en mindre indgribende undersøgelse, og at den kan gennemføres uden at føre plastikslanger og kontraststof ind i hjertet. CT-scanningen kan vise os tidlig forkalkning – noget som andre undersøgelser ikke kan. Det er veldokumenteret, at tidlig diagnostik af åreforkalkning i hjertets kransårer og opstart af forebyggende kolesterolsænkende medicin er forbundet med en betragtelig risikoreduktion for blodprops-dannelse.”

Statiner redder liv

Hos patienter med akut blodprop i hjertet er stent-behandling livreddende. Men man kan ikke dokumentere den samme gevinst på overlevelsen ved stent-behandling hos patienter med ikke akutte hjertesmerter. Dét i modsætning til behandling med statiner som meget effektivt forbedrer overlevelsen, hvis man hos patienterne kan dokumentere forkalkning - hvorimod den forebyggende effekt er minimal ved fravær af åreforkalkning, forklarer Bjarne Linde Nørgaard:

”Statiner redder flere liv end nogen anden medicin, stent eller ballon gør. Vi kan eksempelvis se, hvis vi CT-scanner en patient efter et års behandling med statiner, at den mest farlige åreforkalkning er reduceret og nogle gange helt forsvundet. At indsætte en stent vil nok fjerne forkalkningen lokalt, men der vil fortsat være risiko for, at der opstår en blodprop et andet sted i karret - hvorimod statiner modsat reducerer forkalkningen i hele karret.”

Ifølge Bjarne Linde Nørgaard, så ønsker man med forskningen at udfordre det, som han kalder for et ’eksisterende dogme’ om, at har man kroniske smerter i brystet og en forsnævring i hjertets kransårer, så skal man per automatik tilbydes en stent: Forskerne vil ved hjælp af hjerte-CT undersøge, om man i stedet for at tilbyde en særlig gruppe af patienter med forsnævringer i hjertets kranspulsårer en ballonudvidelse eller indsættelse af stent, som man gør i dag, kan genoprette blodgennemstrømningen i hjertet ved hjælp af kraftig kolesterol-sænkning med statiner.

Et optisk chok

Forebyggende statin behandling er i princippet livsvarig. Desværre ophører mange efter opstart af behandlingen igen (omkring 30-40 procent er efter ét år ophørt med behandlingen). Der har været meget omtale af bivirkninger til statin, som dog generelt har været unuanceret og voldsom overdrevet, mener Bjarne Linde Nørgaard:

”Statiner tåles af de fleste uden problemer, så derfor er det ærgerligt at se det store frafald i en vigtige behandling. I en tidligere undersøgelse viste vi, at man ved at vise patienterne deres egne hjerte-CT-billeder (visualisering af egen sygdom), så var der væsentlig færre, der ophørte med at tage statiner - og faktisk så vi også denne strategi var forbundet med sundere levevis, højere grad af rygestop og bedre blodtrykskontrol.”

Netop det koncept ønsker forskerne at undersøge i større skala: Hos patienter med åreforkalkning fundet ved hjerte-CT-scanning, som har mest gavn af statin-behandling, trækker de lod mellem forskellige virtuelle specialist-patient-konsultationer og informerer om sund levevis og vigtigheden af livslang statin-behandling. I én af grupperne indfører de det ’optiske chok’ -princip i form af visualisering af egen sygdom.

”Vi håber derved at kunne vise, at vi ved denne simple strategi kan motivere patienterne til at leve mere hjertesundt og til at holde fast i statin-behandling med effektiv beskyttende nedsættelse af kolesteroltallet,” forklarer Bjarne Linde Nørgaard.

Efter et års opfølgning vil man gentage hjerte-CT-scanning med henblik på, om der kan påvises aftagende forkalkning, som eventuelt kan bidrage som yderligere motivation for sundere levevis.

Patienter i limbo

En ’ny’ og tiltagende gruppe af patienter er dem, som ved CT-scanning har åreforkalkning, men ikke i en sådan grad, at de tilbydes stent-behandling eller by-pass-operation:

”De patienter efterlader vi i dag i et limbo og studier viser, at det går dem akkurat ligeså dårligt som de patienter, der har forsnævring. Det er vigtigt, at der for den patient-kategori etableres formaliserede rehabiliterings programmer, ligesom det er tilfældet for dem der har modtaget en stent eller er blevet by-pass opereret,” mener Bjarne Linde Nørgaard.

Screening af risikogrupper

Et spørgsmål, der uvilkårlig melder sig er, om man i fremtiden bør indføre screenings-programmer; CT-scanne alle mænd og kvinder +50 for forkalkninger eller forsnævringer. Bjarne Linde Nørgaard mener ikke, at det umiddelbart er en god ide – dette primært ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, men også fordi vi ikke må glemme at hjerte-CT-scanning er en røntgen-undersøgelse og således ikke bør udføres uden særlig grund, pointerer Bjarne Linde Nørgaard:

”Inden etablering af screenings-programmer baseret på hjerte-CT bør der derfor foreligge tung evidens for effekt. Specielt i USA er der mange fortalere for hjerte-CT-screenings-programmer, og jeg kan ikke udelukke, at det også er dér, den lander – men i virkeligheden kunne man ligeså godt give alle +50 statiner som forebyggende behandling. Det er en billig og sikker behandling. Men ingen af modellerne har vi tilstrækkelig dokumentation for. Det handler om, at vi skal finde modeller til at identificere dem med særlig høj risiko for at få en blodprop i hjertet, således at effektiv forebyggende behandling kan igangsættes og vedligeholdes.”

Sygeplejersker får styrket uddannelsen i psykiatri

Et stigende pres på psykiatrien får nu Sundhedsstyrelsen til at styrke specialsygeplejerskernes kliniske uddannelsesforløb med et halvt år. Samtidig får børne-/ungdomspsykiatrien en større plads i uddannelsen.

Tirzepatid imponerer mod højt langtidsblodsukker og overvægt

Tirzepatid reducerer i højere grad langtidsblodsukker og giver et større vægttab end insulin glargin hos overvægtige med type 2-diabetes, som er i risiko for hjertekar-komplikationer, viser det store head-to-head studie SURPASS-4.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo