Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Celler fra fostre kan muligvis mindske kvinders risiko for hjertesygdom

Sara Hallum

Tilstedeværelsen af celler i kvinders blod, der formentlig stammer fra et foster i forbindelse med en tidligere graviditet, kan have en gavnlig effekt for moderen i det livslange perspektiv.

De spiller nemlig formentlig en rolle for kvinders risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Det viser dansk forskning.

Kvinder med børn har en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom sammenlignet med kvinder uden børn. Det har indtil nu været den udbredte og vedtagne viden. Forskning har vist, at mens risikoen godt nok bliver lavere for nogle kræftsygdomme, så øges risikoen for nogle autoimmune sygdomme – og generelt også for hjerte-kar-sygdom.  Men nu bidrager dansk forskning offentliggjort i American Journal of Epidemiology til at nuancere det billede. Forskere har påvist, at celler, der menes at stamme fra en tidligere graviditet, kan have en gavnlig effekt på moderens risiko for at udvikle alvorlig hjertekar-sygdom – mere specifikt iskæmisk hjertesygdom og apopleksi eller iskæmisk stroke. Sara Hallum, der er ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har sammen med sine kollegaer set nærmere på fænomenet mikrokimærisme, som ofte omtales i forbindelse med svangerskabsforgiftning, som fænomenet menes at være forbundet med. 

”Under graviditeten udveksler mor og barn naturligt celler. Små mængder af celler fra fosteret bliver i de fleste kvinders blod efter graviditeten og formentlig resten af deres liv. Hypotesen, som vi arbejdede ud fra, var, at kvinder, der tester positivt for mikrokimærisme, har øget risiko for åreforsnævring i hjertet og slagtilfælde.”

Resultater modsagde hypotesen

Forskerne brugte information fra både spørgeskemaer og blodprøver fra 766 kvinder via databasen Kost, Kræft og Helbredskohorten. De undersøgte, om blodprøverne indeholdt Y-kromosom, der formodes at stamme fra et drengefoster, fordi kvinder naturligt kun bør have X-kromosomer. Ved at koble disse data med en række andre danske registre, identificerede forskerne de kvinder i gruppen af forsøgsdeltagere, der udviklede hjerte-kar-sygdom i løbet af en 24-årig periode.  

”Til vores overraskelse, modsagde resultaterne vores hypotese: Vi fandt, at kvinder, der testede positivt for mikrokimærisme, havde en betydelig lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom, mens vi ikke fandt nogen sammenhæng med iskæmisk stroke. Selvom vi endnu ikke kender de underliggende mekanismer, tyder vores resultater på at mikrokimærisme spiller en mulig rolle i kvinders hjertehelbred, hvilket kan bidrage med nye indsigter i, hvorfor kvinder med børn, og især kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning under deres graviditet, hyppigere udvikler hjerte-kar-sygdom end kvinder uden børn,” forklarer Sara Hallum og tilføjer, at der endnu er meget, som man ikke ved om mikrokimærisme, da det stadig er et ’ungt’ forskningsfelt:

”Man ved eksempelvis ikke, om svangerskabsforgiftning fører til en øget celleudveksling mellem mor og barn under gravidteten eller om eksponering for fosterceller fører til udvikling af svangerskabsforgiftning. Under graviditeten sker der en naturlig afdæmpning af kvindens immunsystem for at tolerere fosteret, hvis genetiske materiale stammer delvist fra faren, og derfor er fremmed for morens immunsystem. Vi ved endnu ikke, hvorfor det kun er nogle kvinder, der beholder celler fra fosteret efter graviditeten, men en hypotese er, at immunsystemet spiller en rolle, både i forhold til at tolerere de delvist fremmede fosterceller og kvindens evne til at ’rense’ kroppen fra de fremmede celler, som det ses ved andre ’restprodukter’ fra graviditeten. Men det er en hypotese og ikke noget, vi ved endnu.”

En vigtig trædesten

Ifølge Sara Hallum, er mikrokimærisme et oplagt felt at se nærmere på, hvis man vil vide mere om sammenhængen mellem kvinder og hjertesygdom:

”Samspillet mellem fosterceller og kvindens celler og generelle helbred kan være en vigtig trædesten for at afdække faktorer, der er unikke for kvinder af betydning for deres risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom - et felt, som endnu er mangelfuldt afdækket i forhold til forskning om mænds risiko for hjertesygdom.”

På sigt vil de danske forskningsresultater muligvis kunne have klinisk relevans i forhold til at identificere kvinder i højere risiko for hjerte-kar-sygdom.  

”Vores forhåbning er, at vores resultater vil kunne benyttes i screenings-sammenhæng. En blodprøve er en simpel og ikke-invasiv metode, som kan være til gavn for at identificere kvinder med svangerskabsforgiftning i højrisiko for senere hjertesygdom. Potentielt vil vi kunne identificere kvinder i højrisiko på et tidligere stadie, så udvikling og komplikationer af hjertesygdom kan forebygges, udskydes eller potentielt helt undgås. Det er dog mange spørgsmål at besvare endnu før vi kan implementere vores forskning i klinisk praksis, blandt andet hvilken funktionel og biologisk rolle, cellerne spiller for kvindernes helbred.” 

Yderligere studier er nødvendige for at kunne bekræfte sammenhængen og undersøge, hvilke typer af celler der er involveret i den mulige gavnlige effekt af fosterceller på kvinders hjertehelbred.