ESC anbefaler tillægsbehandling til patienter med hjertesvigt med nedsat systolisk funktion

ESC: En ny europæisk Guideline for behandling af hjertesvigt anbefaler den nye klasse af lægemidler, sodium-glukose cotransporter-2 (SGLT2) hæmmerne, som tillægsbehandling til standardbehandling af hjertesvigt med nedsat systolisk funktion.

Europæisk Kardiologisk Selskab (ESC) offentliggjorde fredag en ny guideline for behandling og håndtering af patienter med hjertesvigt. Guidelinen er den første, hvor patienter har siddet med som fuldgyldige medlemmer af kommiteen, og derudover er der altså også konkrete ændringer i de faglige anbefalinger. Baggrunden for at anbefale tillægsbehandling med en SGLT-2 hæmmer er, at både dapaglifozin og empaglifozin har vist sig at reducere risikoen for indlæggelse og hjertedød, når de gives sammen med standardbehandling. I guidelinen bemærkes det desuden, at visse patienter med hjertesvigt med nedsat systolisk funktion kan have gavn af aggregater som defibrillatorer og cardiac resynchronisation therapy pacemaker. 

I forhold til udredning anbefaler ESC at man ved mistanke om hjertesvigt måler niveauet af natriuretic peptider, og hvis niveauet er normalt kan hjertesvigt med stor sikkerhed afvises, mens et højt niveau bør udløse en henvisning til ekg for at undersøge det underliggende hjerteproblem. 

Motion anbefales

Ifølge guidelinen har endnu intet lægemiddel vist sig at reducere dødelighed og sygdom ved hjertesvigt uden nedsat systolisk funktion, men motion anbefales til alle kroniske hjertepatienter, som er i stand til det, fordi det forbedrer livskvaliteten og reducerer antallet af indlæggelser på grund af hjertesvigt. Hos svagere hjertepatienter kan et superviseret rehabiliteringsprogram overvejes.

“De fleste medicinske behandlinger, som forbedrer overlevelsen og indlæggelsesraten har også god effekt på patienternes livskvalitet og symptomer. Andre interventioner virker ikke på overlevelsen, men forbedrer stadig livskvaliteten og symptomerne, som for eksempel rehabilitering ved træning, og det bør også tilbydes til patienter med kronisk hjertesvigt,” siger den ene af styregruppens formænd professor Theresa  McDonagh, King’s College Hospital, London, i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen. 

Guidelinen indeholder desuden generelle råd om forebyggelse af hjertesvigt, herunder regelmæssig fysisk aktivitet, rygestop, sund kost, influenzavaccination og behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol, og anbefalinger om håndtering af patienter med komorbiditet. 

Det er afgørende at behandle de underliggende årsager til hjertesvigt og sygdommens følgesygdomme. Tilstrækkelig behandling af forhøjet blodtryk, diabetes og hjertekarsygdom kan forebygge at patienten udvikler hjertesvigt. Valvulær hjertesygdom, diabetes, kronisk nyresygdom, jernmangel er hyppige følgesygdomme til hjertesvigt og det kan have stor betydning for patientens sygdomsforløb, at disse behandles specifikt,” siger styregruppens anden formand professor Marco Metra fra Brescia Universitetet i Italien ligeledes i forbindelse med offentliggørelsen.