Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Behandlingsmuligheder mod forhøjet lipoprotein(a) tættere på målet

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Børge Nordestgaard

ESC: I øjeblikket er der blandt kardiologer i hele verden en stigende opmærksomhed på forhøjet lipoprotein(a) og dets betydning. Endnu er det ikke en tilstand, som kan behandles effektivt – men ny banebrydende medicin ser ud til at være på vej.

I et symposium på dette års virtuelle kongres i European Society of Cardiology (ESC)  – Lipoprotein(a): An emerging lipid risk factor – diskuterede tre førende eksperter inden for lipidbehandling de eksisterende mangelfulde muligheder for at sænke lipoprotein(a) og de mulige fremtidige behandlinger. I diskussionen deltog Børge Nordestgaard, professor i klinisk medicin ved Herlev og Gentofte Hospital sammen med sine to kollegaer – henholdsvis Anne Carol Goldberg, Washington University, Saint Louis og Stephen Nicholls Monash Heart, Melbourne.

”I dag har vi absolut, solid evidens for, at forhøjet lipoprotein (a) øger risikoen for angina pectoris, aortaklap-stenose, hjertesvigt og for blodpropper i hjerne og hjerte, ligesom overdødeligheden for patientgruppen er stor. Derfor giver det bestemt også mening at vi nu ser et øget fokus på lipoprotein(a) blandt kardiologer i hele verden,” pointerer Børge Nordestgaard.

Mindst én gang i livet
Hidtil har man ikke undersøgt specifikt for forhøjet lipoprotein(a) af netop den årsag, at man ikke har haft en behandling for tilstanden, men siden september 2019 har European Society of Cardiology (ESC) og European Atherosclerosis Society (EAS) i fælles guidelines anbefalet, at alle voksne bør undersøges for lipoprotein(a)-niveauet i blodet mindst én gang i livet. Det givne niveau vil ikke ændre sig over et livsforløb og er upåvirkelig af udekommende faktorer, derfor er det kun nødvendigt at tage blodprøven en enkelt gang.

”Min fornemmelse er, at man i stigende grad sørger for at måle niveauet af lipoprotein(a) på de kardiologiske afdelinger, men den slags guidelines tager tid at implementere. Perspektivet er, tror jeg, at det i fremtiden vil være noget, som både kardiologer og andre læger i både hospitalssektoren og i almen praksis vil være mere opmærksomme på,” udtaler Børge Nordestgaard. Der er ifølge Anne Carol Goldberg fra the Washington University, Saint Louis, som også talte på symposiet, en enkelt, men vigtig tilføjelse til den anbefaling:

”Vi ved, at lipoprotein(a) hos nogle kvinder stiger omkring 50-års alderen, ved menopausen. Det vil derfor være en gode ide at måle kvinders niveau af lipoprotein(a) to gange i livet, før og efter, at kvinderne fylder 50 år.”

I forhold til, hvilke strategier man kan anvende for at sænke lipoprotein(a) i dag, så pointerede Børge Nordestgaard, at når man har forhøjet lipoprotein(a), så kan man forebygge ved at leve sundt, ikke ryge og passe på sin vægt, frem til den dag, hvor der kommer en medicin, som effektivt er i stand til at sænke niveauet:

”I dag findes der kun medicin, som har sparsom effekt, nemlig PCSK9-hæmmere, som kan sænke Lipoprotein(a) med op til 25 procent. Det ser ud til, at de patienter, som både har højt almindeligt kolesterol og højt Lipoprotein(a) har størst gavn af PCSK9-hæmmere. Den gavnlige effekt kan dog ikke tilskrives Lipoprotein(a)-sænkning på nuværende tidspunkt, men snarere den kraftige, almindelige kolesterol-sænkning.”

Ny behandling på vej

Men en langt mere effektiv behandling ligger måske ikke længere så langt ude i fremtiden, fortæller Børge Nordestgaard:

”Horizon-studiet er i gang – et studie, der er en kæmpe interesse og entusiasme omkring. Her vil man teste en medicin, som i et andet studie har vist sig at kunne sænke niveauet af lipoprotein(a) med helt op til 80 procent. Præparatet går ind på DNA-niveau og forhindrer at lipoprotein(a) bliver dannet og påvirker kun netop det område og ikke andre proteiner. Injektionen indeholder et syntetisk stykke mRNA, som selektivt optages af leverceller og derefter sørger for at det almindelige mRNA til at danne apolipoprotein(a) bliver nedbrudt inde i levercellerne inden lipoprotein(a) partiklen dannes.”

Medicinen er ikke på markedet endnu og forventes tidligst at blive godkendt til behandling om fire-fem år - men tanken er, at folk selv skal kunne foretage injektionen med medicinen, ligesom diabetespatienter selv tager insulin, tilføjer Børge Nordestgaard.

Ved symposiet talte professor Stephen Nicholls fra Monash Heart i Melbourne om Horizon-studiet og andre mulige fremtidige behandlingsstrategier til sænkning af lipoprotein(a). Her fremhævede han genterapi som en særlig interessant mulighed:

”Genterapi bliver allerede brugt i behandlingen af nogle patienter med familiær hyperkolesterolæmi, så der er ingen umiddelbar grund til, at det ikke skulle kunne udbredes til patienter med forhøjet lipoprotein(a) mere bredt. Det er en ’one off’ behandling, og derfor også fristende at se nærmere på netop den terapiform.”