Biomarkører forbundet med hjertekarsygdom hos kortuddannede

ESC: Fundet af biomarkører som kan forbindes med hjertekarsygdom og dårlige socioøkonomiske forhold giver håb om, at det kan blive muligt at komme den sociale ulighed i hjertekarsygdom til livs.  

Selv når man justerer for risikofaktorer som rygning, overvægt og usund adfærd finder man stadig en social ulighed i fordelingen af hjertekarsygdomme, og nu har et nyt studie fra Bispebjerg Hospital identificeret 14 kardielle biomarkører, som er særligt forhøjede/lave hos socialt dårligere stillede borgere i forhold til borgere med bedre socioøkonomisk position. Fundet kan på sigt potentielt føre til bedre forebyggelse og udligning af den sociale ulighed i forekomsten af hjertekarsygdom, fortæller ph.d. studerende Bilal Hasan Shafi, der forsker vejledt af dr.med, professor og forskningsleder ved Kardiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Eva Prescott.

Men det er på sigt. Foreløbig har man identificeret biomarkørerne og biologiske processer i studiet, som Bilal Shafi præsenterer i en postersession ved den virtuelle ESC Congress 2021.

I studiet, som omfatter 1.144 patienter fra Copenhagen City Heart Study (Østerbroundersøgelsen), har forskerne analyseret data for i alt 184 biomarkører og i øvrigt klassificeret deltagernes socioøkonomiske status baseret på deres uddannelsesniveau. Sammenhængen mellem biomarkører og social position blev beregnet ved Pearsons Correlation Coefficient og efterfølgende analyseret med lineær regressionsmodeller i tre modeller. Analyserne viste signifikant forbindelse mellem kort uddannelse og forekomsten af 53 kardielle biomarkører, hvoraf 17 var forhøjede ved kort uddannelse og 36 var nedsat. Forskerne fremhæver 14 af de 53 biomarkører, der forblev korreleret selv efter justering for alder, køn og risikofaktorer, som særligt betydningsfulde. Markørerne indikerer, at biologiske processer, som vedrører regulering af inflammation, trombocytaktivering, blodtryk, MAPK-kaskade og vægt, kan have betydning for den øgede udvikling af hjertekarsygdom hos mennesker som er socialt dårligt stillet, men hvordan er man ikke nået til at se på endnu.

“Det er dertil, vi er nået i dette studie. I de kommende publikationer vil vi undersøge, om der også er forskel i, hvor ofte folk dør af disse sygdomme eller får blodpropper i hjernen og så videre. Det er ikke i sig selv overraskende, at der er ulighed, for man ved, at personer, der er dårligere stillet, ryger mere, er mere overvægtige og lever mere usundt. Det er fakta, men hvad er hønen og ægget i det her? I vores studie tager vi højde for og justerer for livsstilsfaktorerne samt alder og køn ved hjælp af matematik og statistik, men på trods af det finder vi, at der er forskel i biomarkørerne udelukkende på baggrund af folks uddannelsesniveau,” siger Bilal Hasan Shafi.

Uddannelse bliver et muligt screeningsmål 

Når Bilal Hasan Shafi og hans kolleger har defineret det at være socialt dårligt stillet ud fra uddannelsesniveau, skyldes det, at det efterhånden er det mest internationalt anerkendte mål for personers socioøkonomiske stilling.

 “Uddannelsesniveauet er det mest stabile mål, for det ændrer sig ikke i løbet af folks liv og ej hellere i den gruppe af borgere på 55 til 64 år, som vi har set på i dette studie,” forklarer han.

Fundet af biomarkørerne kan vise sig at blive et vigtigt skridt i retning af at bekæmpe den sociale ulighed i hjertekarsygdom. Både fordi det giver mulighed for at screene patienter for hjertekarrisiko og fordi det kan blive muligt at udvikle forebyggende medicin. Bilal Shafi forventer ikke, at man når så vidt i løbet af hans ph.d., men man er allerede i gang med at undersøge, om man kan forebygge hjertekarsygdom ved hjælp af medicin, der påvirker de inflammatoriske processer i kroppen, og når man bliver klogere på, hvad biomarkørerne er udtryk for, vil det det også vise sig, om de udgør brugbare screeningsmål.

 “Det at være socialt dårligt stillet er ikke en del af de risikofaktorer, man screener for i dag, men det kan det måske blive. Hvis man finder ud af, at der er bestemte biologiske processer hos folk, der er dårligt stillet, kan det måske munde ud i, at den lægen tager overvejelsen med i betragtning, når han eller hun vurderer en patient, og tager prøver for disse biomarkører for at se, om der skal forebygges. Lægefagligt vil man måske få nemmere ved at finde nogle af de patienter, før de bliver meget syge, og hvis vi er heldige vil man måske også kunne udvikle noget forebyggende medicin. Samfundsmæssigt vil det nok være for dyrt at lave prøverne på alle, men det kan måske vise sig, at der er en gruppe, som kan have gavn af det, og så kunne man måske udligne noget af den sociale ulighed i forekomsten af hjertekarsygdom. Det vil være hovedformålet med vores kommende studier,” siger Bilal Hasan Shafi.