Kardiologerne flokkedes for at få resultaterne af kæmpe kohorte studie af OAC
Det stod tydeligvis højt på kardiologernes dagsorden at overvære præsentationen af den største kohorte analyse af OAC-lægemidler der endnu er gennemført.
Undersøgelsen blev fremlagt af Gunnar Gislason, professor og overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, i et totalt fyldt auditorium på Nyborg Strand i forbindelse med Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde.
Gunnar Gislason kaldte sit indlæg: ”Danmark på forkant: Ny indsigt i blødningsprofil samt compliance hos danske AF patienter i NOAK behandling.”
Hovedresultaterne af undersøgelsen er:
- AF patienter i behandling for atrieflimren med apixaban eller rivaroxaban har i udgangspunktet en højere risikoprofil for stroke eller blødning end patienter i behandling med dabigatran eller warfarin.
- AF patienter i behandling med apixaban har væsentligt lavere risiko for at afbryde behandlingen end patienter i behandling med warfarin eller dabigatran.
- Patienter der sættes i behandling med apixaban har på trods af den højere risikoprofil for blødning en væsentligt lavere risiko for blødning, der fører til indlæggelse, i de første 30 dage end warfarin, dabigatran eller rivaroxaban
- Også efter længere behandling var blødningsrisikoen lavere for apixaban i forhold til warfarin eller rivaroxaban, mens der ikke var forskel på apixaban og dabigatran.
Det er hovedresultaterne af registerundersøgelsen som omfatter 54.000 AF-patienter, nemlig samtlige patienter i Danmark, som levede op til fire kriterier:
- De var over 18 år, da de blev sat i OAC behandling
- De fik alle stillet diagnosen non-valvulær atrieflimren
- De blev sat i ny OAC behandling med warfarin, apixaban, dabigatran eller rivaroxaban i perioden 1. januar 2011-30. marts 2015
- Ny behandling blev defineret som ikke at have fået udskrevet OAC i de forudgående 180 dage.
”Den største af sin art,” sagde Gunnar Gislason.
Sessionen på DCS’s årsmøde var sponseret af BMS/Pfizer

Patienter i behandling med apixaban har en højere blødningsrisiko end patienter i behandling med dabigatran, rivaroxaban eller wafarin.

Patienter i behandling med apixaban har en højere compliance end patienter i behandling med dabigatran, rivaroxaban eller wafarin.

Patienter i behandling med apixaban har lavere risiko for blødningsrisiko (inden 30 dage) end patienter i behandling med dabigatran, rivaroxaban eller wafarin.

Også efter længere behandling var risikoen for blødning lavere for apixaban i forhold til warfarin eller rivaroxaban, mens der ikke var forskel på apixaban og dabigatran.
