Jernmangel hos midaldrende øger risiko for hjerte-kar-sygdom
Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.
Opgjort hen over et årti ville omkring ti procent af alle tilfælde af koronar hjertesygdom hos midaldrende kunne undgås ved at forebygge jernmangel.
Det tyder et observationelt studie, som netop er publiceret i tidsskriftet ESC Heart Failure på.
Fordi studiet er observationelt, kan man ikke med sikkerhed konkludere, at jernmangel kan føre til koronar hjertesygdom. Ikke desto mindre er der stigende evidens for, at der er en sammenhæng, og at yderligere, randomiseret forskning på området er nødvendigt. Det konkluderer studiets førsteforfatter, Benedikt Schrage fra University Heart and Vasculature Centre i Hamburg.
Tidligere studier (FAIR-HF 2) har vist, at patienter med en hjertesygdom som for eksempel hjertesvigt har en ringere prognose både i forhold til indlæggelse og død, såfremt de havde jernmangel. Intravenøst jerntilskud udbedrede symptomerne, gav patienter en øget kapacitet og gav dem højere livskvalitet.
Forskerne bag nærværende observationelle studie har haft som mål at undersøge, om sammenhængen mellem jernmangel og prognose var identisk i baggrunds-populationen.
Studiet indkluderede 12.164 personer fra tre europæiske kohorter. Median-alderen var 59 år, og 55 procent var kvinder. Ved baseline blev der korrigeret for andre kardiovaskulære risikofaktorer og komorbiditeter, herunder rygning, overvægt, diabetes og kolesterol. Personerne blev opdelt i to grupper ud fra definitionen ’absolut jernmangel’ som udelukkende omfatter ferritin (lagret jern) og ’funktionel jernmangel’, som både omfatter ferritin (lagret jern) og transferrin (jern i cirkulation i kroppen).
Funktionel jernmangel
Absolut jernmangel er den traditionelle måde at måle jernmangel på. Funktionel jernmangel regnes som mere eksakt, fordi tallet både inkluderer lagret jern og det jern, som cirkulerer i kroppen og sørger for, at den fungerer optimalt.
Personerne inkluderet i studiet blev fulgt og observeret i forhold til tilfælde af hjertekar-sygdom, stroke, død på grund af iskæmisk hjertesygdom og død på grund af ’alle årsager.’ I det billede analyserede forskerne sammenhængen mellem jernmangel og samtlige af de nævnte faktorer og justerede i deres analyse for køn, alder, rygning, kolesterol, blodtryk, diabetes, BMI og inflammation.
Ved baseline havde 60 procent af deltagerne i studiet ’absolut jernmangel’ og 64 procent havde ’funktionel jernmangel.’
Ved en median follow-up efter 13 år var 18,2 procent døde. Af dem døde 573 personer (4,7 procent) på grund af hjerte-kar-sygdom. Koronar sygdom og stroke blev diagnosticeret hos henholdsvis 1033 (8,5 procent) og 766 (6,3 procent).
Funktionel jernmangel var forbundet med en 24 procent højere risiko for koronar sygdom, 26 procent øget risiko for kardiovaskulær dødelighed og 12 procent øget risiko for dødelighed af ’alle årsager’ sammenlignet med risikoen ved ingen funktionel jernmangel. Absolut jernmangel var forbundet med en 20 procent øget risiko for koronar hjertesygdom sammenlignet med ingen absolut jernmangel, men var ikke forbundet med øget dødelighed. Der blev ingen sammenhæng fundet mellem jernstatus og stroke.
Kalkuleret hen over en tiårig periode, så var jernmangel formentlig årsag til 5,4 procent af død på grund af ’alle årsager’, 11,7 procent af dødsfald kunne tilskrives kardiovaskulær sygdom og 10,7 procent af diagnoser med koronar hjertesygdom.
“Data antyder derfor, at hvis ingen af deltagerne ved baseline havde haft jernmangel, så kunne man have undgået omkring fem procent af dødsfald på grund af ’alle årsager’, 12 procent af dødsfald på grund af kardiovaskulær sygdom og 11 procent af nye diagnoser med koronar hjertesygdom. Studiet viser også, at jernmangel er stærkt udbredt hos den midaldrende del af befolkningen, hvor næsten to tredjedele har funktionel jernmangel, hvilket sætter dem i øget risiko for at udvikle hjertekar-sygdom og dø,” konkluderer Benedikt Schrage.
