
Danske forskere undersøger langtidsfølger efter blodprop i hjernen hos børn
Børn og unge, som har haft blodprop i hjernen, har efterfølgende flere psykiatriske og neurologiske diagnoser end den generelle befolkning. Ny dansk register-forskning afdækker nu langtidsfølgerne med henblik på at kunne tilbyde børnene en bedre behandling.
Blodpropper i hjernen hos børn er relativt sjældne – men udfaldet er ofte ganske alvorligt; de børn, der overlever, pådrager sig i mange tilfælde en hjerneskade, som de skal leve med resten af livet, og man mangler i dag i sundhedsvæsenet viden om, hvordan man bedst støtter børnene og deres familier.
”Den viden man har om langtidskomplikationerne er sparsom, og i mange tilfælde er de opfølgende tilbud til børnene og deres familier baseret på den viden, man har fra studier af voksnes langtidsvirkninger. Der er altså brug for mere viden om, hvordan det går børnene og hvordan man sikrer, at børnene og deres familier modtager den bedst mulige støtte,” fortæller læge og forsker ved Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Jeanette Sønderlyng Springer, som står i spidsen for det danske register-studie. Hun tilføjer:
”Det som vi nu kan se af studiets foreløbige data og som vi med sikkerhed kan sige er, at disse børn og unge har flere psykiatriske og neurologiske diagnoser efter deres blodprop i hjernen end den generelle befolkning på samme alder. Men vi finder hyppigere forekomst af diagnoser af hjerneskader, der kan vise sig som lammelse af muskler, synsbesvær, epilepsi og hukommelses- og adfærdsproblemer. Det kan påvirke børnenes indlæring og det sociale liv, hvilket vi vil undersøge nærmere. Vores data giver god indsigt i langtidsfølger hos børn og unge efter blodprop i hjernen, hvor tidligere internationale studier har haft fokus på, hvordan patienter klarer sig kort tid efter sygdommen.”
God viden om årsager
Årsagerne til blodprop i hjernen hos børn og voksne er noget, der er forsket meget i, og som man ved meget om, pointerer Jeanette Sønderlyng Springer:
”Hos voksne er årsagen ofte åreforkalkning, mens de hos børn kan være udløst af forskellige risikofaktorer, f.eks. infektion, hjertesygdom og forskellige genetiske årsager. Derfor kan man heller ikke bare overføre viden om behandling, langtidsprognose og livskvalitet fra studier på voksne til børn.”
