Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Bypass er fortsat bedre end ballonbehandling ved alvorlige forkalknings-sygdomme

En mere skånsom ballonudvidelse kan fortsat - og mod forventningen - ikke helt hamle op med bypassoperationen, hvis patienten har forsnævringer i alle tre blodkar omkring hjertet.

Det viser resultaterne af det internationale FAME III-studiet publiceret i New England Journal of Medicine. I Danmark har Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet deltaget i studiet.

Studiet omfatter 1.500 patienter fordelt på 48 hjertecentre over hele verden. Patienterne havde alle forsnævringer på tre blodkar omkring hjertet. Patienterne fik efter lodtrækning enten en bypassoperation (CABG) eller en ballonudvidelse af forsnævringerne og indsat en stent (PCI).

Højst overraskende

Forskerne forventede, at ballonbehandlingen ville vise sig at være lige så god som bypassoperation. Men samlet set var risikoen for død, en ny blodprop i hjertet eller hjernen eller for at skulle igennem endnu en bypassoperation eller ballonbehandling inden for et år signifikant mindre efter bypassoperation. Risikoen var 10,6 procent efter ballonbehandling mod 6,9 procent efter en bypassoperation, fortæller Evald Høj Christiansen, overlæge på Aarhus Universitetshospital og lektor på AUH.

”Det er højst overraskende. Tidligere studier har godt nok vist, at bypass var bedre – men man er siden de er udført blevet bedre til at indføre stents og mere nøjagtig i forhold til at bruge intrakoronar trykmåling (FFR), som afgør præcis, hvor det er mest hensigtsmæssigt at indsætte stent. Men kirurgien har også udviklet sig – og viser sig altså fortsat at være bedre til de patienter, som har mere alvorlige forkalkningssygdomme.”

Anbefalingerne taler for bypass

Resultatet af studiet giver læger og patienter en mere præcis information om muligheder og risici ved henholdsvis bypassoperation og ballonbehandling af forsnævringer i flere blodkar i hjertet, tilføjer Evald Høj Christiansen:

”Hvis man har en mindre kompleks sygdom i et eller to af hjertets kar, vil man kunne få et rigtig godt resultat med ballonbehandling, men hvis man derimod har en mere kompleks sygdom, som eksempelvis hovedstamme-sygdom eller trekars-sygdom, så vil resultaterne af dette studie nok betyde, at internationale anbefalinger til behandlingsstrategier fortsat taler for bypassoperation.”

En versus otte dages indlæggelse

Evald Høj Christiansen pointerer, at man ud fra et patient-hensyn havde håbet i flere tilfælde end det er tilfældet i dag at kunne anbefale ballonbehandling, idet det er en procedure, som kan udføres relativt nemt og kun kræver en enkelt dags indlæggelse. En bypass-operation kræver derimod typisk otte dages indlæggelse og indebærer flere risici.

”Vores overbevisning var, at man i studiet ville vise, at man fremadrettet i højere grad ville kunne erstatte bypass-operationer med ballonbehandling – men nogle mere alvorligt syge patienter ser altså fortsat ud til at have mest gavn af en bypass-behandling. Det viser os, at vi i højere grad er nødt til at individualisere behandlingen, afveje fordele og risici hos den enkelte patient – og naturligvis også i endnu højere grad involvere patienten i de to eksisterende muligheder.”

Forskerne vil følge patienterne og foretage nye evalueringer efter henholdsvis tre og fem år, og resultaterne af en undersøgelse af deltagernes livskvalitet vil også blive offentliggjort senere.