Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Danske forskere vil undersøge om blodpropper i hjertet forebygges med CT-scanning

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Kransåreforkalkning i hjertet og deraf følgende blodpropper i hjertet er den hyppigste årsag til hjerte-kar-død. Læger på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme vil nu i et studie undersøge, om en del af tilfældene kan forebygges ved hjælp af screening af risikogrupper.

”Det er især vigtigt at sætte ind, hvis man er arveligt disponeret, fordi der er kransåreforkalkning i familien, eller hvis man har forhøjet blodtryk, sukkersyge, har røget længe eller har forhøjet kolesteroltal. Ved at scanne hjertets kransårer kan vi se, om og hvor forkalkede de er, og om det er nok at ændre livsstil, eller om personen også bør have medicin og måske følges tæt af læger,” fortæller leder af DANE-HEART-undersøgelsen overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Klaus Fuglsang Kofoed.

6000 personer vil blive inkluderet i studiet – og der vil blive trukket lod mellem CT-scanning og vanlig vurdering. Lægerne vil følge med i, om patienterne i studiet bliver syge eller dør inden for de syv år, som studiet løber. De regner med, at færre vil blive indlagt med blodpropper i den gruppe, der skannes, sammenlignet med kontrolgruppen.

”Hvis vi ud fra studiet kan konkludere, at hjerte-CT kan være med til at forebygge sygdom og redde liv, vil det jo være relevant at se på, om man i Danmark om eksempelvis ti-femten år skal indføre tilbud om CT-scanning af alle personer i særlig risiko, når de når en bestemt alder. Man kunne for eksempel forestille sig, at man i 40-års fødselsdagsgave fik en scanning for at afgøre, om man var i risiko,” uddyber Klaus Fuglsang Kofoed.

Diskussion om effekt af screeninger

Erkendelsen er dog, at der netop i forhold til diskussionen om screeninger er forskellige opfattelser af, hvorvidt det kan betale sig samfundsøkonomisk.

”Det er en vigtig diskussion, og hele studiets koncept fordrer derfor også, at det har en effekt på antallet af blodpropper og dødsfald at CT-scanne for åreforkalkning. Skal man ’ned af den gade’ – altså indføre screeninger af hele eller dele af befolkningen - så skal man naturligvis have dokumentation for effekten, ” pointerer Klaus Fuglsang Kofoed

Han henviser til, at man i dag i almen praksis benytter sig af SCORE-modellen, når man afgør, om en patient er i særlig risiko for at udvikle åreforkalkning og dermed også potentielt blodpropper i hjertet. Men at netop den model har vist sig vanskelig at bruge:

”Instrumentet er som sådan simpelt. Men det kan være svært ud fra de kriterier, der ligger i modellen at afgøre, om en person er i særlig risiko. I hvert fald er det sådan, at man i dag ikke altid finder de patienter, som reelt er i øget risiko – og andre vil få at vide, at de er i risiko måske uden at være det.”

Vejledningen af patienterne er derfor i dag ikke altid optimal, mener Klaus Fuglsang Kofoed – og netop derfor er studiet vigtigt, mener han:

”Hvis sundhedsvæsenet skal gribe ind i folks liv og hverdag, så skal vejledningen vi giver være så kvalificeret som overhovedet muligt. Den kvalificering og evidens kan vores studie være med til at bidrage til.”

Studiet finansieres af en bevilling på seks mio. kr. fra sygeforsikringen ”danmark”.