Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Webinar: Sådan bør vi erstatte heparin med DOAK-præparaterne

I dag er standardbehandling til kræftpatienter med dybe venetromboser injektionsbehandling med lavmolekylær heparin. I fremtiden vil det utvivlsomt i udstrakt grad blive erstattet af DOAK-præparaterne (direkte orale antikoagulantia).

I den proces er der brug for redskaber og guidelines til at risiko-stratificere og vælge den rigtige behandling til den enkelte patient.

Omkring 20 procent af alle patienter, som oplever at få en venøs tromboemboli (VTE) – en dyb venetrombose (DVT) eller en lungeemboli (LE) - er kræftpatienter. Faktisk er VTE den næsthyppigste årsag til død hos kræftpatienter, kun overgået af selve kræftsygdommen. Derfor er det også helt afgørende, at klinikere, både kardiologer, hæmatologer og onkologer, bliver bedre til at håndtere behandlingen af denne gruppe patienter. Det fastslår Christina H. Ruhlmann, som er klinisk lektor i onkologi og afdelingslæge på Odense Universitetshospital. Hun er en af de fire oplægsholdere på Medicinske Tidsskrifters webinar den 30. marts, hvor fire specialister mødes for at diskutere krydsfeltet mellem onkologien og kardiologien. Behandlingen af patientgruppen - herunder valg af blodfortyndende behandling og vurdering af potentielle interaktioner med kræftbehandlingen – er nemlig i stigende grad kompleks. 

Tablet eller injektion

Christina H. Ruhlmann er onkolog med særlig interesse for understøttende behandling (supportive care) hos kræftpatienter, bl.a. cancer associeret trombose (CAT). På Medicinske Tidsskrifters webinar taler hun med udgangspunkt i studier og cases om udfordringerne ved CAT-patienterne set fra et onkologisk perspektiv.

”Et af de områder, som vi i øjeblikket diskuterer indgående, er, hvilken rolle DOAK-præparaterne skal have i antikoagulations-behandlingen. Mange patienter vil foretrække en tablet fremfor injektionsbehandling. I dag er injektionsbehandling med lavmolekylær heparin det mest udbredte valg, og behandlingen udleveres vederlagsfrit til patienterne. Men flere studier (CARAVAGGIO og HOKUSAI-VTE) viser, at de to behandlingsformer er ligeværdige til forebyggelsen af gentagne tromboser og risiko for bivirkninger, hvor det specielt er alvorlige blødningstilfælde, man er bekymret for.”

Der vil fortsat være nogle tilfælde, hvor DOAK-præparaterne ikke bør anvendes, pointerer Christina H. Ruhlmann. Det vil specifikt være de tilfælde, hvor patienterne har kendte blødende metastaser eller eksempelvis en tumor i tarmen med tendens til blødning. De patienter vil have en øget risiko for en såkaldt ’major bleeding,’ hvor det vil være mere risikabelt at være i behandling med DOAK sammenlignet med at være i behandling med lavmolekylær heparin.

App på vej

Netop for at hjælpe klinikerne med at afgøre hvilke patienter, der er egnede til CAT-behandling med DOAK, er man i øjeblikket i gang med at udvikle nogle redskaber til klinikerne, som skal gøre denne risikovurdering nemmere. Der er nemlig både brug for redskaber, guidelines og en national behandlingsvejledning, som guider i brugen af DOAK-præparaterne, understreger Christina H. Ruhlmann:

”Klinisk lektor og overlæge i kardiologi ved Herlev Gentofte Hospital, Morten Lamberts, er i gang med at udvikle en ’CAT-app’ – en app, som skal hjælpe onkologer, hæmatologer og kardiologer med mere præcist at risikostratificere patienterne i forhold til valg af antitrombotisk behandling. Her vil man i fremtiden eksempelvis kunne vurdere patientens risiko ud fra kræfttype og pågående kræftbehandling og derudfra kunne få hjælp til at afgøre, om der eventuelt vil være interaktion mellem patientens lægemidler, som gør at risikoen for f.eks. blødning øges.”

Medicinrådet har i øvrigt nedsat et fagudvalg vedrørende behandling og forebyggelse af venøse blodpropper hos kræftpatienter, hvor man arbejder for at publicere en national behandlingsvejledning for CAT, hvori rollen for DOAK vil blive defineret.

”Det betyder, at vi samlet set i løbet af det næste års tid vil stå med nye vigtige redskaber til klinikerne,” konkluderer Christina H. Ruhlmann.  

Et nødvendigt fokus

Få år fra nu mener Christina H. Ruhlmann derfor også, at DOAK-præparaterne vil være fuldt og helt implementeret i CAT-behandlingen.

”I fremtiden vil vi se flere og flere patienter med kræft. Ved en fremskrivning for Danmark er vurderingen, at hen over en periode på 20 år vil se en stigning af kræftpatienter på mere end 20 procent. Det vil i mange tilfælde være patienter med fremskreden kræft, hvor der er brug for avancerede behandlingstilbud, og hvor risikoen for at udvikle tromboser er stor. Behovet for understøttende behandling og fokus på området er strengt nødvendigt.”

Udover Christina H. Ruhlmann vil de øvrige talere på Medicinske Tidsskrifters webinar være:

Erik Lerkevang Grove, klinisk lektor og overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital (mødeleder på Medicinske Tidsskrifters webinar.)

Kirsten Melgaard Nielsen, overlæge, ph.d, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Eva Funding, overlæge, klinisk lektor, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet.