Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Store forskelle på NOAK'ers blødningsrisici

Blødningsrisikoen ved de forskellige NOAK’er er så forskellig, at det kan være et mere afgørende parameter for valget end midlernes reduktion af risikoen for slagtilfælde.

Det antyder to nye registerundersøgelser - en dansk og en internationalt - der har sammenlignet de tre første NOAK’er med warfarin.

De to undersøgelser af den nye antikoagulerende medicin, NOAK, er bare de seneste af utallige undersøgelser i disse år, der sammenligner midlernes effekter og bivirkninger.

Risiko for såvel hjerneblødninger og gastrointestinale blødninger er de mest alvorlige bivirkninger, der ligesom reduktionen af dødelighed og risikoen for blodpropper, er blandt de væsentligste parametre i vurderingen af midlernes effektivitet.

Det er omkring fem år siden det første såkaldte Non-VKA (eller Novel) Orale Anti Koagulerende middel, Pradaxa (dabigatran), kom på markedet, men siden har tre andre midler fundet indpas i AK-behandlingen som afløser for warfarin - Eliquis (apixaban), Xarelto (rivaroxaban) og senest Lixiana (edoxaban).

Efter de oprindelige fase 3 studier fra firmaerne bag midlerne er der dukket flere og flere sammenlignende epidemiologiske, registerundersøgelser op af de forskellige NOAK’er både i forhold til hinanden og i forhold til warfarin.

I juni alene er to store sammenligninger af de tre første NOAK, Pradaxa, Eliquis og Xarelto i forhold til warfarin offentliggjort. Den ene er dansk og er baseret på 62.000 førstegangsbrugere af en af de fire antikoagulationsmidler, som har fået standard doser. Den anden undersøgelse er en Mayo Clinic-undersøgelse med omkring 55.000 patienter.

Selv om apixaban i den amerikanske undersøgelse viser sig mere effektiv end de andre midler i beskyttelsen mod slagtilfælde viser begge undersøgelser, at alle NOAK’er er mere eller mindre lige effektive i forhold til at reducere risikoen for blodpropper i hjernen, der kan opstå i forbindelse med atrieflimmer.

Til gengæld er der væsentlige forskelle på blødningsrisiciene.

{modal images/grafikker/bleeding.jpg|title=Den danske undersøgelse}{/modal}

Oversigt over blødningsrisici ved de tre NOAKer i forhold til warfarin, ifølge den danske undersøgelse.Tryk for at se stor version.

I den danske undersøgelse viser sammenligninger med warfarin, at især apixaban og dabigatran har en generelt mindre blødningsrisiko både målt på alle typer blødninger og større (major) blødninger.

Dabigatran har en 39 procent mindre generel blødningsrisiko og en 42 procent mindre risiko for større blødninger. Risikoen er dog især mindre for patienter over 65 år.

Apixaban har en 37 procent mindre generel blødningsrisiko og en 39 procent mindre risiko for større blødninger. Risikoen er dog i modsætning til dagibatran især mindre for patienter under 65 år.

Rivaroxaban medfører ikke en mindre blødningsrisiko end warfarin i forhold til disse to parametre, men viser til gengæld at medføre en 44 procent mindre intrakraniel blødningsrisiko end warfarin. Dagibatran har dog en endnu større formindskelse af den intrakrinielle blødningsrisiko på 60 procent i forhold til warfarin, mens apixaban kun har en 28 procent mindre blødningsrisiko end warfarin.

{modal images/grafikker/bleedings.jpg|title=Den amerikanske undersøgelse}{/modal}

Oversigt over blødningsrisici ved de tre NOAKer i forhold til warfarin, ifølge den amerikanske undersøgelse. Tryk for at se stor version.

Den amerikanske undersøgelse har også specifikt undersøgt risikoen for gastrointestinale blødninger og viser at:

Apixaban var forbundet med en 55 procent lavere risiko for større blødninger, hele 76 procent lavere risiko for intrakraniel blødning samt 49 procent lavere risiko for gastrointestinal blødning sammenlignet med warfarin.

Dabigatran var forbundet med en 21 procent lavere risiko for større blødninger og 64 procent lavere risiko for intrakraniel blødning sammenlignet med warfarin. Der var til gengæld ingen signifikant forskel i risikoen for gastrointestinal blødning mellem dabigatran og warfarin.

Rivaroxaban havde stort set samme risiko for større blødninger som warfarin, men var forbundet med en 49 procent lavere risiko for intrakraniel blødning. Risikoen for gastrointestinal blødning var til gengæld 21 procent højere end risikoen ved warfarin.