Åndenød eller træthed forud for et hjerteanfald giver dårligere prognose end brystsmerter

Kun 76 procent af hjerteanfalds-patienter med dyspnø eller træthed som hovedsymptom er i live efter et år sammenlignet med 94 procent af de patienter, som oplever brystsmerter, hvilket er det mest hyppige symptom.

Det er konklusionen på forskning præsenteret på ESC Acute CardioVascular Care 2022 i kategorien Young Investigators Award.

"Åndenød og ekstrem træthed var mere almindelige hjerteanfalds-symptomer hos kvinder, ældre mennesker og patienter med andre lidelser såsom forhøjet blodtryk, diabetes, nyresygdomme og lungesygdomme. Vores data viste ikke, at netop de symptomer giver et ringere outcome for patienterne – men at det de var advarselstegn om større risiko," udtaler studiets førsteforfatter Paulo Medeiros fra Braga Hospital i Portugal.

Brystsmerter er kendetegnende ved myokardieinfarkt, men andre klager såsom åndenød, øvre abdominale smerter, nakkesmerter eller blackouts kan også være årsagen til, at patienterne henvender sig. I nærværende studie har man undersøgt, hvilke patienter, der henvender sig med atypiske symptomer, og om disse symptomer har samme konsekvenser som brystsmerter.

Signifikant ældre patienter

Undersøgelsen fokuserede på NSTEMI, hvor en arterie, der leverer blod til hjertet, bliver delvist blokeret. Forskerne brugte data fra det portugisiske register over akutte koronare syndromer. Undersøgelsen omfattede 4.726 patienter i alderen 18 år og ældre indlagt med NSTEMI mellem oktober 2010 og september 2019.

Gennemsnitsalderen for deltagerne i undersøgelsen var 68 år, og 71 procent var mænd. Patienterne blev opdelt i tre grupper efter deres hovedsymptom ved henvendelsen. Brystsmerter var det mest almindelige symptom (4.313 patienter; 91 procent), efterfulgt af dyspnø/træthed (332 patienter; syv procent) og synkope (81 patienter; to procent).

Patienter med dyspnø/træthed var signifikant ældre end dem i de to andre grupper med en gennemsnitsalder på 75 år sammenlignet med 68 år i brystsmertegruppen og 74 år i synkopegruppen. Dem med dyspnø/træthed var også mere almindeligt kvinder (42 procent) sammenlignet med patienter med brystsmerter som hovedsymptom (29 procent kvinder) eller synkope (37 procent kvinder). Sammenlignet med de to andre grupper var patienter med dyspnø/træthed som hovedsymptom mere tilbøjelige til at have forhøjet blodtryk, diabetes, kronisk nyresygdom og KOL.

Forskerne sammenlignede overlevelsen i de tre grupper hen over et år. Et år efter hjerteanfaldet var 76 procent af patienterne i dyspnø/træthedsgruppen i live sammenlignet med 94 procent i brystsmertegruppen og 92 procent i synkopegruppen. I løbet af året efter deres hjerteanfald undgik 76 procent af patienterne i dyspnø/træthedsgruppen genindlæggelse pga. kardiovaskulære årsager sammenlignet med 85 procent af patienter, som præsenterede sig med brystsmerter og 83 procent af patienter med synkope.

"Patienter med åndenød eller træthed havde en dårligere prognose end dem med brystsmerter. De var mindre tilbøjelige til at være i live et år efter deres hjerteanfald og også oftere indlagt på hospitalet pga. hjerteproblemer i løbet af 12-måneders perioden," konkluderer Medeiros.

Han understreger dog, at når man ser på samtlige undersøgte variabler, så var typen af ​​ symptom ikke en uafhængig prædiktor for dødelighed, hvilket betyder, at man ikke kan konkludere, at åndenød var årsagen til det værre udfald. Dårligere overlevelse kan skyldes andre faktorer hos patienterne, f.eks. nedsat hjertepumpefunktion.