Implanteret hjertemonitor effektiv til at diagnosticere atrieflimren hos stroke-patienter

Næsten en tredjedel af patienter, som får et stroke af ukendt årsag, har en hjerterytmeforstyrrelse, som succesfuldt kan behandles med orale antikoagulantia (DOAK) for at forhindre endnu et slagtilfælde.

Det er konklusionen på et nordisk observationsstudie (NOR-FIB) præsenteret på EHRA 2022 den 4. april.

I studiet fik patienter, som havde haft et stroke, deres hjerterytme overvåget de efterfølgende 12 måneder med en implanteret enhed.

"Flere end 90 procent af alle apopleksi-patienter, der i studiet viste sig at have atrieflimren, havde ingen symptomer på hjerterytmeforstyrrelsen," fortæller studiets førsteforfatter Barbara Ratajczak-Tretelof Østfold, Hospital Trust, Sarpsborg i Norge. Hun tilføjer:

"For mange af patienterne ville den atrieflimren være forblevet udiagnosticeret og ubehandlet, hvis ikke vi havde overvåget dem efter deres første stroke. De ville dermed have været i øget risiko for at få endnu et stroke."

De fleste strokes er iskæmiske. Ved cirka et ud af fire iskæmiske strokes bliver årsagen ikke fastlagt.

Hjerterytmen i 12 måneder

"Den bedste behandling med henblik på at forhindre endnu et stroke hos patienten afhænger af den underliggende årsag. Patienter med atrieflimren bør sættes i behandling med orale antikoagulantia, men en endelig diagnose er nødvendig, før ordinering. Atrieflimren kan være forbigående og asymptomatisk, hvilket gør det svært at opdage,” fortæller Barbara Ratajczak-Tretel.

I det nordiske studie (NOR-FIB) monitorerede forskerne hen over 12 måneder hjerterytmen ved hjælp af en implanteret enhed til at identificere atrieflimren hos patienter med et iskæmisk slagtilfælde eller en forbigående iskæmisk hændelse, transitorisk cerebral iskæmi (TCI) af ukendt ætiologi.

Observationsstudiet omfattede 259 patienter uden dokumenteret atrieflimren fra 18 centre i Norge, Danmark og Sverige. Alle patienter fik en hjerte-monitor implanteret inden for ni dage efter deres stroke eller TCI.

Enheden, som er en tredjedel af størrelsen af ​​et AAA-batteri, blev indsat subkutant over hjertet ved lokalbedøvelse. Data fra enheden blev overført automatisk gennem et sikkert netværk til et laboratorium bestående af to neurologer og to kardiologer og blev evalueret en gang om ugen. Når der blev opdaget atrieflimren, der varede mindst to minutter, kontaktede laboratoriet patientens læge, som derefter ordinerede orale antikoagulantia.

Patienterne blev fulgt op i 12 måneder. I løbet af den 12-måneders monitoreringsperiode blev 74 patienter (29 procent) diagnosticeret med atrieflimren, hvoraf 93 procent var asymptomatiske.

Oral antikoagulantia blev anbefalet til alle patienter med atrieflimren, og efter 12 måneder var 72 af 74 patienter (97 procent) i behandling.

Barbara Ratajczak-Tretel konkluderer:

"I studiet fandt vi ud af, at en implanterbar hjertemonitor er effektiv til at diagnosticere en underliggende atrieflimren. Den blev identificeret hos 29 procent af patienterne, som havde haft et stroke eller et TCI af ubestemmelig årsag. Da den sandsynlige årsag til stroke eller TCI blev opdaget, opstartede man disse patienter i behandling med oral antikoagulantia. Atrieflimren var asymptomatisk i de fleste tilfælde og var muligvis ikke blevet opdaget eller behandlet uden den kontinuerlige overvågning."