Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Guide til screening af hjertepatienter

Ann-Dorthe Zwisler

Når patienterne oplever, at de ikke bliver spurgt, så tyder det på, at vi ikke er tydelige nok i vores spørgen til, hvordan de har det både fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt,” siger Ann-Dorthe Zwisler

Om få uger udkommer en praktisk manual rettet mod sygehuse, kommuner og praktiserende læger, som skal guide til, hvordan screening af hjertepatienter for angst og depression bedst kan foregå i praksis.

Manualen skal bidrage til, at de nationale retningslinjer fra 2013 om screening faktisk kommer til at virke. For det gør de ikke i dag, konstaterer Hjerteforeningen, der står bag manualen og som i en undersøgelse netop har dokumenteret, at knap halvdelen af alle hjertepatienter (48 procent) ikke mener, at de er blevet spurgt, hvorvidt de har oplevet følelsesmæssige problemer undervejs i deres sygdomsforløb. Og dette på trods af en anden undersøgelse, som for nylig viste, at alle hospitaler har fokus på det.

”Når patienterne oplever, at de ikke bliver spurgt, har vi et problem. Så tyder det blandt andet på, at vi som sundhedsprofessionelle ikke er tydelige nok i vores spørgen til, hvordan de har det både fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt,” siger Ann-Dorthe Zwisler, professor, overlæge, ph.d. og leder af Videncenter for Rehabilitering og Palliation samt medlem af Hjerteforeningens Forskningsudvalg.

Hun peger dog på en række uafklarede problemstillinger, som kan forklare den manglende indsats. De handler bl.a. om overenskomster, konsensus, samarbejde mellem sygehuse og læger, formidling til patienterne, og om hvad man stiller op med resultaterne. Det er alt sammen noget, der er i fuld gang med at blive afklaret, ifølge Zwisler. Men i mellemtiden har Hjerteforeningen altså set et behov for en praktisk manual for at få den systematiske screening og opsporing af depression hos hjertepatienterne til at fungere bedre.

Mere opmærksomhed

Behandlingen af hjertekar-sygdomme, som f.eks. blodprop i hjertet, redder i dag langt de fleste patienters liv. Men at mange efterfølgende får ondt i psyken, er kun naturligt, mener Ann-Dorthe Zwisler.

”Derfor er det vigtigt, at alle, også de praktiserende læger, er opmærksomme på, at angst og depression er hyppigt forekommende, og at de spørger ind til det. For symptomerne kan både vise sig under indlæggelse og genoptræning, men også længe efter,” siger hun.

Ifølge undersøgelsen, der er udarbejdet for Hjerteforeningen af Statens Institut for Folkesundhed, er det mellem 15 og 30 procent af hjertepatienterne, afhængig af diagnosen, som inden for et år efter udvikler angst- eller depressionssymptomer. Og det er mennesker, som er i øget risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet, lige som deres livskvalitet er nedsat, påpeger Ann-Dorthe Zwisler, som også hæfter sig ved, at deres prognoser ser ud til at være dårligere.

De, der bliver ramt hårdest af angst og depression, er dem med hjertesvigt eller implanterede ICD’ere.

Rehabilitering - hvordan

Spørgsmålet om, hvorvidt alle hjertepatienter skal rehabiliteres ensartet, er endnu også uafklaret – og genstand for flere undersøgelser rundt om i Danmark.

”Vi har nok haft en tendens til at sige hjertesygdom = hjerterehabilitering. Men så enkelt er det næppe. For det er jo langt fra alle hjertepatienter, der får problemer. Når 15-30 procent rammes af angst og depressionssymptomer, er der jo 70-85 procent, som kommer sig rigtig fint og uproblematisk. Så det er vigtigt at huske, at vores opgave er at finde dem, der IKKE kommer sig. Og det er det, vi skal blive bedre til,” siger Ann-Dorthe Zwisler.

Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason har i en kommentar til foreningens undersøgelse også lagt vægt på, at der forskes mere i området, så vi kan blive klogere på, hvilken slags efterbehandling der virker og har effekt for patienterne.

Det Nationale Videnscenter for Rehabilitering og Palliation blev etableret i 2012 med udgangspunkt i en særlig finanslovsbevilling og sammentænkning af det eksisterende Rehabiliteringscenter Dallund, og det tidligere Palliativt Videnscenter.