
Specialist: Patienters ønsker ved behandling for spasticitet kan let blive overset
Det er afgørende at tage højde for patienters individuelle behov, når man behandler for spasticitet efter stroke.
Som et eksempel kan nævnes, at nogle patienter ligefrem har gavn af deres spasticitet. De kan f.eks. have vænnet sig til en bestemt låsning af musklerne, og derfor skal man være endnu mere opmærksom på dialogen med patienten end normalt.
Sådan lyder det fra Bo Biering-Sørensen. Han leder spasticitetsklinikken, Klinik for Bevægelsesforstyrrelser og Neurologisk Smerteklinik på Rigshospitalet i Glostrup. Han mener, at patienternes ønsker let kan overses ved behandling for spasticitet efter stroke.
”Det er altså utrolig vigtigt at se på, hvad problemstillingen er hos den enkelte patient, for nogle patienter har gavn af deres muskeloveraktivitet.”
Hans kommentarer falder i den aktuelle sammenhæng at der i øjeblikket er en del opmærksomhed på stroke fra politisk niveau, bl.a. fordi regeringen i marts havde forebyggelse og bedre behandling af stroke som en del af udspillet til sundhedsreformen. Regeringens målsætning er reduktion af stroke, bedre overlevelse efter stroke og at flere overlever uden handicap.
I en tidligere artikel har Bo Biering-Sørensen givet udtryk for, at mange læger skyder med spredehagl når de behandler invaliderende spasticitet efter stroke.
I regeringens sundhedsreform er en målsætning om reduktion af stroke, bedre overlevelse efter stroke, og at flere overlever uden handicap.
I en artikelserie vil Medicinske Tidsskrifter fokusere på det sidste - nemlig, hvordan vi bedst sikrer, at så mange som muligt overlever uden handicap.
Her er der nemlig plads til forbedring.
om som en yderligere pointe til denne argumentation tilføjer vigtigheden af at hans kollegaer erkender, hvor forskellige deres patienter er og hvor stort behov for individuel behandling der er.
Havde gavn af frosset arm
Bo Biering-Sørensen er bl.a. fortaler for brug af ultralyd i forbindelse med behandlinger med botuliunum toxin, og han har flere patienthistorier, der underbygger hans anbefalinger. Men at mulighederne for at behandle for muskeloveraktivitet, der medfører invaliderende spasticitet, bliver bedre og bedre, gør, ifølge Bo Biering-Sørensen, kun dialogen mere vigtig.
”Her er det som læge vigtigt ikke at lade sig rive med uden at høre på patientens ønsker. For nogle ønsker slet ikke behandling, når det kommer til stykket,” siger Bo Biering-Sørensen. Han giver et eksempel.
”Jeg havde en patient, som havde svært ved at strække albuen, dvs. den var kronisk bøjet. Da jeg fortalte hende, at behandlingerne kunne få musklerne til at slappe af - og måske få armene ned langs siden, blev hun stille. Så sagde hun, at hun ville være ked af den effekt. Hun brugte nemlig armen til at bære taskerne ved indkøb, og hvis den kom til at hænge ned langs siden, ville hun ikke vide, hvordan hun skulle bære sine ting,” forklarer Bo Biering-Sørensen. Han tilføjer:
”Hvis jeg havde behandlet min patient uden at fortælle hende, at hun ville miste muligheden for at bære sine indkøbsposer, så ville jeg have haft en utilfreds patient.”
Opstil patientcentrerede mål
Med henblik på at opsætte nogle mere patientcentrerede mål benytter man sig på Rigshospitalet i Glostrup sig af de såkaldte SMART-mål. Det står for ’Specific Measurable Atainable Relevant Timed’.
”Det er en tilgang, vi prøver på at udbrede, fordi den fokuserer på patientcentrerede mål for behandlingerne. Mål, vi ved, vil give patienten højere livskvalitet. Man bliver enig med patienten om, hvad der er relevante mål med fokus på mål, der vurderes opnåelige indenfor perioden frem til næste behandling,” forklarer Bo Biering-Sørensen. Han tilføjer:
”På den måde kan vi også nemmere justere behandlingen, når patienten kommer tilbage.”
Bo Biering-Sørensen understreger, at det er patienternes livskvalitet, det handler om.
”Man bør således i visse tilfælde være opmærksom på, at muskel-overaktivteten kan være gavnlig. Måske er det ligefrem dét, der gør, at nogle spastiske patienter er i stand til at gå. Muskel-overaktivteten skal opleves som problematisk og invaliderende for patienten, før det skal behandles. Her er dialogen enormt vigtig,” fastslår Bo Biering-Sørensen.
Behandlingsmuligheder for muskeloveraktivitet er følgende:
Til fokal, multifokal og segmental spasticitet:
- Botulinum toxin behandlinger
- Neurolyse
- Neurotomi
- Ortopædkirurgi (med bl.a. forlængelse af sener)
Til multisegmental og generaliseret spasticitet:
- Tabletbehandlinger
- Baklofen pumpebehandlinger
- Single dorsal rhizotomy
Alle behandlinger kan desuden kombineres.
Kilde: Spasticitetsklinikken, Rigshospitalet i Glostrup